|
Da Karl Ove Knausgård afsluttede bind 6 i sit selvbiografiske romanepos Min kamp var det med ordene om, at han ville nyde tanken om, at han ikke længere var forfatter. Men det var fiktion. Siden da har han skrevet adskillige bøger om fodbold, kunst og hverdagslivet. Han er forfatter, og han skriver. Men hvorfor?
"Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag, for nu har jeg i tre dage siddet her ved mit skrivebord i Sydsverige uden at komme nogen vegne med det". Sådan indleder Knausgård sin lille bog, hvori han undersøger sin metode med vanlige undvigelser og udsættelser, referencer til andre romaner og ved at dissekere sine egne motiver for at skrive.
Knausgård var 18 år, da han første gang fik tanken om at ville være forfatter, men der gik mange år med mange trængsler og nederlagsfølelser inden han fandt sin måde at skrive på. En måde han har genopfundet gennem sit forfatterskab blandt andet ved at bryde nogle regler og sætte andre op.
I bogen kredser han om de nære forbindelser, der er mellem at læse og at skrive og meningen med kunst.
"Litteraturen var et sted, hvor jeg gemte mig, og samtidig et sted, hvor jeg blev synlig. Et sted udenfor, hvor det indenfor bliver synligt, sådan er litteraturen stadig for mig. Litteraturen og kunsten er sammen med religionen de eneste steder jeg kender, der kan etablere et sådant udenfor".
Den 6. december 2018 fyldte Karl Ove Knausgård 50 år, og i den anledning bad vi et udvalg af danske læsere om at skrive om deres forhold til den norske forfatter. Læs tekster af Morten Pape, Adam Holm, Anne Dorte Michelsen, Ane Cortzen, Suzanne Brøgger, Nikolaj Cederholm, Sørine Gotfredsen, Kristoffer Granov, Barbara Læssøe Stephensen, oversætter Sara Koch, Klaus Rothstein, Lotte Thrane og pressekoordinator Tina Marie Kragh.
|
