Copy
Musikholdene optræder de næste uger.
Fredagshilsen 
Rødding Friskole uge 49, 7. december 2018
Julecafe
Allerførst tak for en rigtig dejlig Julecafe!!.
Vi var mange, og der var godt gang i alle boderne. Tak for hjælpen de forskellige steder. Det er dejligt at opleve fællesskabet og den gode stemning, når vi løfter i flok.
Vi oplevede, at der var trængsel mange steder, og går nu i tænkeboks i forhold til, hvordan Julecafeen næste år skal være med mere plads til alle. Vi har modtaget gode, konstruktive ideer allerede og har I andre ideer til forbedringer, vil vi gerne høre om dem. Send en mail til trine@roeddingfriskole.dk,
så samler vi sammen på det hele.
Med venlig hilsen Julecafeudvalget
Jul, musikhold og morgensang de næste uger:

Traditionen tro optræder musikholdene til morgensang i ugerne op til jul. Alle er velkomne til at komme og se og høre.

Uge 50

Mandag: alm. morgensang

Tirsdag: alm. morgensang

Onsdag: 4. klasse

Torsdag: Lucia og 2. klasses Lucia Teater 1. del

Fredag: 2. klasses Lucia Teater 2. del

 

Uge 51

Mandag: 5. klasse

Tirsdag: 6. klasse

Onsdag: 0.-1. klasse

Torsdag: 3. klasse

Fredag: 7. - 9. klasse - til fællestimen.

Kære Lucia-børn

Vi mødes i frimenighedens konfirmandstue onsdag d. 12. december kl. 18.15, hvor vi øver og klæder om.

Selve koncerten starter kl. 19.30. Jeg er ved at undersøge, hvornår vi kan få lov til at tage hjem, så vi ikke behøver at blive til hele den lange koncert. I får besked i næste uge.

Torsdag morgen går vi Lucia til morgensang.

Mia

Fik du hentet dine billeder
fra skolefotograf, Dümke til julecaféen?
De sidste billeder fra skolefotografen, som ikke blev afhentet til julecafé er på kontoret og kan hentes hos der.
 
Man skal betale med mobile pay direkte til fotografen ved afhentning og billederne skal hentes inden jul.
 
Venlig hilsen
Pia på kontoret
Min vildeste idé - emnedage venter efter nytår
I den anledning vil vi gerne efterlyse
- papruller
- sjov emballage
- ting som er sjove at bygge modeller med.
Tingene afleveres bare på lærerværelset eller til klasselærerne.
Vigtige datoer den kommende tid:

12. december: Fortælletime på biblioteket
12. december: Lucia i frimenigheden
20. december: Hodja-teaterforestilling for 4. kl.'s familier
21. december: Juleafslutning og gudstjeneste kl. 11.00 i Rødding Frimenighed.
7. januar: Start efter juleferie.
10. januar: Udstilling og fernisering af Min vildeste idé om eftermiddagen.
23. januar: Førstehjælp-til-børn-kursus ( alle forældre i børnehave og
                                                               friskole kan deltage)
6. februar: SSP-konsulentens info om alkohol for 7.8. kl. + forældre.
Børnehaven
Vi har haft en skøn julefrokost på Hotel Rødding.
Alle børn var glade og vi fik en masse lækker mad.
Vi gik mætte og tilfredse tilbage i børnehaven.
Datoer i den kommende tid:

Fredag d. 21. december:

kl. 11.00 Julegudstjeneste i Frimeninghedskirken.
Forældre er velkomne til at deltage og gå med tilbage i børnehaven
for at spise risengrød.

D. 27. og 28. december:
Børnehaven holder lukket

D. 2. 3. og 4. januar:
Pasning for tilmeldte børn

Torsdag d. 3. januar.
Kl 17.00 Børnehavens forælderåd holder møde.

Onsdag d. 23. januar fra kl. 18.00: 
Førstehjælp for forældre i laden på friskolen
Uge 50 i børnehaven
Vi julehygger hele ugen.
Det er altid spændende at høre hvor nisse Dres og nisse Signe har været.

Mandag:
Sproggruppen mødes.

Tirsdag:
Åbent hus for dagplejen.

Onsdag:
De orange skal til fortælletime på biblioteket.

Torsdag:
Motorik gruppen mødes
Alle de orange skal til svømning:
Vi går fra børnehaven kl. 12.00 og er hjemme kl. 14.00.
Bål på legepladsen om eftermiddagen.

Fredag:
Vi fejrer Peters fødselsdag i børnehaven.
Han har fredagsboller med til alle.
0. klasse
Kære familier i 0. klasse.
Tak for en stor indsats i lørdags til julecaféen. Selvom vi havde udfordringer, så er jeg meget stolt af børnenes optræden. De viste alle stort mod og lyst til at være friskolebørn, der byder ind med alt det de magter.
De syntes selv, at det var flinkt af dem, der snakkede. - "De gjorde det nok for at vi skulle øve os i at tale højt". Sådan kan børn have en charmerende tilgang til verden...;-)
I denne uge er vi vendt tilbage til bøger, bogstaver og en masse dejligt juleri.
Alle har haft kalendergave med og vi får hver dag et kapitel af "Pernilles julekalender-historie" om nisserne Niller og Noller.
Vi har lært om N og har fået lavet alle de lærte bogstaver i modeller-voks og har skrevet nye bogstav-sedler med billeder til i børnenes kuverter i klassen.
Vi har sunget på ABC-sangen, som helst skal ligge i postmappen hver dag, så vi kan læse mens vi synger. (Børnene fik den lige i starten af skoleåret)

Husk at få tømt taskerne for småkager og guldmedaljer fra den store Tal-fest klassen fejrede torsdag formiddag i matematik)

Fredag pyntede vi klassen, og som det fremgår af billederne er alle nu blevet meget dygtige til det finmotoriske.
Sundhedsplejersken lavede høreprøver på de sidste børn idag. Hendes synsprøve-kasse drillede stadig, så der kommer hun en gang mere til de sidste.
Rigtig god weekend.
Hilsen
Pernille
1. klasse
Kære Forældre!
De første nisser er flyttet ind i vores nissbo, og føler sig allerede hjemme. Det er spændende hver morgen at se, hvem der skal trække en pakke.
I denne uge har vi brugt tiden på at komme tilbage i den vante gænge. Ovenpå juleteateret har det været fint at lave noget af det vi "plejer" i danskbogen, få byttet bogmapper og have besøg af læsevenner. I Billedkunst laver vi hemmeligheder, som nok kommer med hjem i næste uge.
Mange ting foregår jo her i december, og der bliver også brugt tid på at vise ting fra pakkekalendre og høre om forskellige december traditioner hjemmefra jer.
Onsdag morgen faldt snakken på Eske som gik i klassen sidste år, og vi er gået i gang med at skrive julebrev til ham, da flere synes, at det kunne være hyggeligt.
Rigtig god weekend til jer alle - Hilsen Trine
2. klasse

Kære forældre i 2. Klasse

I travlheden omkring julecafe glemte jeg at byde Lukas og hans familie officielt velkomne i 2. klasse. Vi er rigtig glade for, at Lukas ser ud til at falde godt til hos os. Jeg håber, I vil hjælpe Lukas med at få lidt legeaftaler - så han hurtigt kan komme til at lære sine nye klassekammerater rigtigt godt at kende. Lukas mobilnr. er 20950628(mor Kirsten), 40923723(far Louis).

OBS: Børnene har i dag fået nye pladser i garderoben. Så dem der har haft det mest trangt, har fået lidt mere plads. Men vi er nødt til at hjælpe hinanden med at få pladsen til at slå til med et smil - for der er jo kun den plads der er ;-)

I dansktimerne går tiden dels med at øve det lille teaterstykke om Lucia og dels med at øve ordene til årets sidste diktat. Husk at hjælpe børnene med at øve ordene til diktat 6 til på tirsdag :-)

Vi opfører det lille stykke om Lucia i 2 halvdele til morgensang torsdag den 13/12 og fredag den 14/12. Vi spiller således den første halvdel lige efter det rigtige Lucia-optog. I er som forældre meget velkomne, hvis I har tid og mulighed.

De bedste hilsner og god weekend

Elena

3. klasse
Kære Forældre!
Så startede december med pakkekalender og SOS julekalender, som er hyggelige traditioner fra sidste år. Vi har i denne uge brugt en del tid på at snakke om klassefællesskab og om, hvordan man kan hjælpe hinanden, når det bliver svært i stedet for at komme til at drille og gøre det sværere. 3.klasse vil rigtig gerne hjælpe hinanden, men kan nogen gange glemme, hvad det rigtige at gøre lige er. Men vi arbejder på det.
I dansk laver vi lidt forskelligt juledansk i løbet af de næste par uger. Men vi har også travlt med at  arbejde videre i danskbogen med at bøje udsagnsord, skrive diktater og læse fælles tekster i Pegasus læsebogen. Vi når ikke ret meget individuel læsning heroppe. Derfor er den daglige læsetræning på 20 min. hjemme meget vigtig.
Rigtig god weekend - Hilsen Lars og Trine
SFO

Ugen der er gået.

Vi har haft gang i julehyggen både inde og ude
og loftet ligner efterhånden Gertrud Sands stue.
Pebernøddebageriet har også været i gang,
så nu kan det både duftes og ses at julen nærmer sig.

Torsdag havde vi en forrygende julefrokost på Rødding Centret
med lækker mad og sjove lege bagefter.
Det var en fornøjelse at være sammen med jeres søde børn
- Tak for det :-)

Hver dag i december åbner vi børnenes hjemmelavede
pakkekalender i forbindelse med frugten kl. ca. 14.00.
Børnene syntes selv det er virkelig sjovt og spændende at se,
hvem der får lov at trække et nummer
- så hvis det er muligt først at hente efter frugten,
ved vi at børnene ville sætte pris på det.

Næste uge:

Vi juler videre hele ugen.

Tirsdag tager Birthe og 3. klasse på juletur til Ribe.  
De tager afsted ved 12 tiden og er hjemme igen ca kl. 15.45.
Husk at børnene skal have varmt tøj på og en lille rygsæk med drikkedunk.
Dernæst må børnene have 50 kr. med til indkøb. 

4. klasse

Kære 4. klasse

Så blev vi færdige med Hodja-bogen og i næste uge går vi i gang med at øve teater.

Alle får én eller flere roller, som skal øves rigtig godt, så vi er helt klar til den sidste uge, hvor vi laver teater hele ugen.

Torsdag d. 20. december vil vi gerne invitere jer til Hodja-teater i Laden kl. 17.00.

God weekend, Mia

5. klasse
Kære forældre i 5. klasse

Så har vi haft en helt normal uge. Eller rettere: en helt normal uge i december! Med lyskæde, nissevenner, kravlenisser, pakkekalender og en meget rørende kalender med et brev pr dag til klasselæreren (lavet den dag, hvor alle lærere var til pædagogisk dag. Tak, Christina ☺). Det er altsammen rigtig hyggeligt, og indimellem julerierne bliver der også tid til det faglige!

På mandag 10. december har 5. klasse fri kl. 12, da vi sproglærere holder fagmøde fra kl. 12. 

I ønskes en dejlig weekend, 
Minea og Gitte
6. klasse

Kære forældre og elever i 6. klasse

Tak for en rigtig god julecafe og for hjælpen både i dagene op til og på dagen. Det er dejligt at mærke, at I som forældre er med og giver en hånd, hvor der er brug for det!

Vi er rigtig gået i gang med alle vores julerier i 6. klasse! Hver dag trækker vi en pakke fra vores pakkekalender og der bliver nisset for hinanden.

Vi har i denne uge på klassen haft en snak om, hvordan man snakker til hinanden. Der er humor og en sjov tone mellem mange i klassen - og det er fedt. Det vi lige skal øve os på er, hvornår noget går fra at være sjovt til ikke at være sjovt for den anden. Det finpudser vi lidt mere på.

I matematik har vi arbejdet videre med gange og dele, og så har børnene lavet juleklip af geometriske figurer ud fra fastlagte kriterier.

Rigtig god weekend

Med venlig hilsen Lars

Kære 6. kl.

Så er vi færdige med romanen “Heksefeber”, derfor må I gerne huske at have den med i skole på mandag. Jeg har allerede fået de fleste.

I den kommende tid, har vi fokus på grammatik.

Hilsen Nina

7. klasse

Kære Familier i 7. klasse
Tak for en hyggelig julecafé i lørdags. De familier, som har hentet sponsorgaver, skal rundt med takkebreve i løbet af uge 50, eleverne har fået dem med hjem i dag. Vi er meget taknemlige for den store indsats der bliver gjort for at hente gaver og få sagt tak til butikkerne. Det er en stor  - men vigtig - opgave for at julecaféen lykkes.

I dansk læser vi fortsat i ‘Skyggeporten’ vi har indtil videre læst til side 121. Vi læser videre i små bider og der vil være læselektier hjemme.

I tysk har vi arbejder vi med grammatik i Gut gemacht, vi er snart igennem bogen.


I matematik knokler vi stadig med ligninger. I kan hjælpe Jeres børn hjemme ved at
søge på ligninger og/eller uligheder på youtube.com.  og se de mange forskellige forklaringer og måder at arbejde med begreberne på. Videoerne er på meget forskellige niveauer, men flere er på 7. klasses niveau.
Google opgaver og ligninger og prøv nogle af aktiviteterne.

Rigtig god weekend

Hilsen Minea og Anne Margrethe

Kære forældre i 7. klasse

Anne-Margrethes barselsvikariat udløber den 8. februar, hvor Anne kommer tilbage fra barsel. Det betyder, at 7. klasse skal skifte lærer. Efter jul vil Line Skipper være klassens nye klasselærer sammen med Minea. Line bliver også klassens dansklærer. Det er planen, at Line også skal være klassens dansk- og klasselærer i et samlet forløb frem mod afgangsprøverne i 9. klasse. Vi håber, at I alle vil tage godt imod Line, og har I spørgsmål, må I meget gerne kontakte mig.

I forhold til undervisningen tirsdag og onsdag morgen har jeg i det nye skema, som starter den 7. januar, placeret fysik om morgenen begge dage. Elever, som er til konfirmationsforberedelse om tirsdagen, har så fysik om onsdagen, og elever, som er til konfirmationsforberedelse om onsdagen, har fysik om tirsdagen. Elever, som ikke skal konfirmeres, placeres på tirsdagsholdet i fysik og skal møde kl. 10.30 om onsdagen. På den måde mister ingen elever undervisningstimer som følge af konfirmationsforberedelsen.

Vh Jens

8. klasse

Kære  8. kl.
På mandag vil jeg gerne bede om sedlerne fra Bendix om brobygning.

Ellers har jeg jo ikke rigtigt set klassen hele ugen, men de har, vist, opført sig nogenlunde.

God weekend

Nina.

9. klasse
Kære 9. klasse.
I næste uge skal I være opmærksomme på at MBS timerne over middag mandag, er omlagt til dansk-timer, mens dansk-timerne tirsdag er omlagt til klasse-timer. I skal også huske at være søde ved jeres nissevenner.
God weekend
Hilsen Troels
Terminsprøver i den sidste uge op til jul.

Kære 9. kl. 
Her er en lille oversigt over dagene:

De elever der ikke skal til prøve, får deres egen plan for ugen af Troels.

Man går til morgensang som normalt

Mandag: Tysk og Projekt. Fri kl. 14.00

Tirsdag: Matematik. Fri ca. kl 13.15

Onsdag: Diktat og læseprøve. Fri ca. kl 12.00 (mulighed for frivillig projekt!)

Torsdag: Dansk stil. Fri ca. kl 13.00  (Musikholdet øver herefter og resten har fri)

Fredag: Juleafslutning med resten af skolen.

Mvh

Mia, Anne Margrethe og Helle

Copyright © 2018 Rødding Friskole & Børnehave, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp