Copy

Glædelig jul og godt nytår!

Her har du årets sidste nyhedsmail fra Nyt Viborg Museum. I det nye år glæder vi os til at bringe dig endnu flere historier, billeder og videoer fra vores hverdag på museet. Vi ønsker dig en rigtig hyggelig jul og et herligt nytår med masser af skønne kulturoplevelser.

Fra landsret til nyt museum

På Viborg Museum øver vi os på mange ting. I disse måneder øver vi os særligt på at kalde vores nye museumsbygning for netop dette. I flere år har vi kaldt bygningen for ”den gamle landsret” - hvad den jo også er og bliver ved at være. I hele flytteprocessen og transformationen af Viborg Museum i disse år, hvor vi kalder os ”Nyt Viborg Museum”, er der behov for, at de ord, vi bruger om os selv, peger fremad. 

Derfor er bygningen, der ligger på adressen Gråbrødre Kirkestræde 3, nu i daglig tale blevet til ”den nye museumsbygning”. Det er en svær vane at bryde, men vi øver os. 

Det bliver nok lettere om lidt, når vi kommer i gang med at renovere bygningen. Vi er i skrivende stund ved at indgå kontrakt med det arkitektfirma, som har vundet EU-udbuddet om at blive totalrådgiver på renoveringsprojektet. Inden jul har vi første møde med firmaet, og så går det løs derfra.

 
En utrolig spændende proces forestår, hvor den 100-årige bygning skal forandres til at fungere som en moderne museumsbygning med faciliteter til udstillinger, værksteder, kontorer og meget andet. 

Det første år kommer til at gå med planlægning, projektering og udbud, mens håndværkerne går i krig i 2020. Vi forventer at kunne overtage bygningen i første halvår af 2021. Herefter skal de udstillinger, som vi allerede er i gang med at producere, bygges op fysisk. 

På den korte bane kan vi berette, at vores udstilling "Familien Danmark på hjul - Årets Bil 1969-2019" stadig kører med høj hastighed. Mere end 15.000 gæster har allerede oplevet særudstillingen. Hvis du ikke har nået det, så skynd dig ud på Farvervej 23. Sidste åbningsdag i Viborg er den 30. december.

God jul til dig og din familie!

Brian Wiborg
Museumschef
Viborg Museums fund af Niels Bugges borg er netop landet på den attraktive liste over de mest spektakulære arkæologiske fund i Danmark i 2018. Det er vi stolte af.

Forrygende dage med årets juleudstilling

Filmkulisser, julequiz og en mørk grotte lokker mange gæster til årets juleudstilling, der går bag om biograffilmen "Julemandens Datter".
SE VIDEOEN 

Nye milepæle i arbejdet mod et nyt bymuseum

I 2019 kommer Viborg Museum til at tage flere markante skridt i retningen mod et nyt og moderne bymuseum på Gråbrødre Kirke Stræde 3 i hjertet af Viborg. 
LÆS HISTORIEN

Året der gik på Viborg Museum

2018 har været et ganske forrygende år for Viborg Museum. Vi har præsenteret unikke udstillinger, spændende udgravninger og en af årets største arkæologiske nyheder i Danmark.
SE BILLEDER OG VIDEO

Copyright © 2018 Viborg Museum, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp