Copy
View this email in your browser

Nye aktiviteter til gavn og glæde 

På det åbne temamøde 7. januar deltog 17 personer, og vi fik kigget både frem og tilbage i tiden :-)

I februar 2017 havde vi et visionsseminar, hvoraf der opstod flere aktive arbejdsgrupper, bl.a. Plastreduktion Samsø, som stadig er levende og i fuld gang med planerne. Flere andre ideer fra seminaret kan vi kigge tilbage på og glædeligt konstatere, at vi enten har været eller stadig arbejder på emnet. Ligesådan kom der på mødet for et par uger siden flere nye ideer frem, og bestyrelsen trak sig efter det åbne møde tilbage, og har nu sat datoer på et par af forslagene. Andre emner kommer på i løbet af forår/sommer. 

Herunder får du således datoer for de aktiviteter, der lige nu er planlagt - hvem ved, om der kommer flere til, men så informerer vi naturligvis. Her kommer alle de gode muligheder for at ses, arbejde og hygge sammen:

22. januar kl. 10-19 ved SuperBrugsen i Tranebjerg
Opsamlingsheat med gratis Samsø Pose til de, som ikke nåede at få fat på én i efteråret. De frivillige står ved SuperBrugsen i Tranebjerg, og du skal blot medbringe dit Ø-kort. 

4. februar kl, 19-20.30 i Fællesrummet, Alstrup 2
Temamøde: Bondemarked? 
Skal vi begynde at lave "økologisk bondemarked" en gang i mellem, dvs en dag, hvor de økologiske producenter kan sælge alle deres varer på et samlet sted, og hvor der er fokus på gode, lokale økologiske/bæredygtige produkter. 
Kom med på mødet den 4. februar, så vi sammen kan brainstorme videre på tanken:
- kan vi bruge Samlingshuset som det er nu til økologisk afsætning?
- hvilke varer skal vi i givet fald sælge?
- hvem skal arrangere det?
- hvordan skal vi brande og markedsføre?
- hvilke vilkår skal der være for sælgerne og for Økologisk Samsø?
- hvor ofte skal det ske -  hhv vinter og sommer?

Vi håber, at lige præcis DU har lyst til at være med til at udvikle på ideen :-)

13. februar kl. 18.00 i Fællesrummet, Alstrup 2
Glad og grøn fællesspisning - helt som vi plejer. Alle er meget velkomne. Vi betaler 20 kr. til lokaleje/rengøring og medbringer en ret til fællesbuffet. 

4. marts kl. 19.00-20.30 i Fællesrummet, Alstrup 2
Temamøde med information om de nyeste økologi-regler for alm forbrugere:-)

Vores forpagtere fortæller, om hvilke krav og regler, der er til dyrkningen af jord og afgrøder. Kom og bliv klogere på, hvad der egentlig er tilladt og hvad der er forskellen for dyrehold osv.

10. marts kl. 11.00 i Fællesrummet, Alstrup 2
Fællesspisning brunch - alle er meget velkomne. 
Vi betaler 20 kr. til lokaleje/rengøring og medbringer en ret til fællesbuffet. 

28. april kl. 13.30-16.30 i Fællesrummet, Alstrup 2
Generalforsamling i Økologisk Samsø 


Hvis du går og tænker på en aktivitet, du gerne ser på programmet, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte foreningen.

Mange januarhilsner
Økologisk Samsø                                      

Copyright © 2019 Økologisk Samsø, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp