Copy
NYHED fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
"Tavsheden var det mest ødelæggende". Puk Elgård skriver selvbiografisk bog
Download forsiden

Fakta om bogen
:
Titel: Se mor, jeg danser
Forfatter: Puk Elgård
Omfang: 256 sider
Pris: 249,95 kr.
Udkommer: 17. januar 2019.
(Foto af Thomas Howalt Andersen)

Puk Elgård er født i 1968 og har siden sin tv-debut i 1995 været en af landet mest populære værter på både Danmarks Radio og TV2.

I 2009 skrev hun sin første bog om Ellen Bentzen, som hun mødte i forbindelse med et tv-program. ELLEN - 100 år med lyst til livet blev en kæmpe bestseller.
I dag er hun vært på Go Morgen Danmark på TV2 og har siden 2012 været redaktør af brevkassen Kære Puk i Familie Journal.

Puk Elgård

Se mor, jeg danser

Se mor, jeg danser er en hyldest til livet. Det er også fortællingen om en ukuelig tro på, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom. Puk Elgård fortæller historien om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden.

 

Da Puk Elgårds forældre mistede deres otteårige datter Pia, var lægernes eneste råd: ”Få et andet barn med det samme.” Lige efter begravelsen blev Puk undfanget og kom til verden som det, hun selv kalder et erstatningsbarn. Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven med at forsøge at holde forældrene på fode. Men sorgen havde slået dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af forældrenes store forbrug af alkohol og piller og af farens ludomani og morens skrøbelige psyke – og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

 

Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer, og under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem.

Pressekontakt Tina Marie Kragh tkj@lrforlag.dk, telefon 36 15 68 09.
Forsider, forfatterfotos og pressemeddelelser på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på presse.lindhardtogringhof.dk
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2019 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.