Copy
Bog på vej fra Carlsen
Hvordan kan et menneske overhovedet forsvinde på den måde? Romandebut om hvileløs sorg
Download forsiden

Fakta om bogen
:
Titel: Små dyr med smukke vinger
Forfatter: Sille Jensen
Omfang: 96 sider
Pris: 179,95 kroner
Udkommer: 10. april 2019
Download portræt
(Foto: Ida Kristine Elslo)

Sille Jensen (f. 1968) er billedkunstner og grafisk designer med afgang fra Hogeschool voor de Kunsten i Amsterdam og har gået på forfatterskolen for børnelitteratur. I 2015 udgav hun den grafiske biografi Hvid som jasmin om Iben Nagel Rasmussen.

Sille Jensen er datter af sangerinden Trille og kunstmaleren Carl Henrik Jensen.
Sille Jensen 

Små dyr med store vinger

Hvad er der tilbage, når et menneske er væk? Billedkunstner Sille Jensen debuterer som romanforfatter med en smuk og rørende fortælling om en ung piges hvileløse sorg. 

Siri bor sammen med sin far og farens kæreste Rebecca. Det er to år siden Siris mor døde, men Siri har ikke glemt hende, hun bliver tværtimod mindet om hende hele tiden. Hendes far er tilsyneladende videre i livet og mener, det er tid til at få ryddet ud i moderens ting. Men tingene er ikke bare ting for Siri.

Små dyr med store vinger er en bog om sorg fortalt i en blanding af realisme og lån fra eventyrene og den fantastiske litteratur. Den handler også om mødre, om stedmødre og fædre - og lidt om konditorkager og sommerfugle med en underlægningsmusik af folkeviser.

"Hvordan kan et menneske overhovedet forsvinde på den måde? Det ene øjeblik er man en almindelig, levende mor, der køber rugbrød og bananer og letmælk i Netto, man får en rift på hånden, og såret heler igen, og man er den samme, bare med et lille ar, man taler, man griner, man går rundt og graver ude i haven i sine gamle joggingbusker, man er sådan en, som ikke kan finde ud af at have neglelak på, det skaller altid af efter en halv dag, ens ånde dufter næsten altid af kaffe, man får en sort klat i øjenkrogen, når man har mascara på, man hader boller i karry, man har en speciel måde at stå og læne sig op ad køkkenbordet på, man bestiller altid den samme træstamme i konditoriet, man er bange for stankelben, men lader som om man ikke er, man har en flaske af sin yndlingsbodylotion stående i skabet.
Det ene øjeblik er man alt det. Det næste øjeblik er man ingenting."

Målgruppe: fra 10 år
Henvendelse om interview til Tina Marie Kragh tkj@lrforlag.dk, telefon 36 15 68 09.
Find billeder på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på www.carlsen.dk/presse
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2019 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.