Copy
januar 2019 · Forskellighedernes fællesskab
Kære læser af FRISKOLERNEs nyhedsbrev *|HTML:LNAME|*

Som du måske allerede har bemærket, har SkoleNyt fået nyt design. Dette skyldes, at foreningen har fået nyt kaldenavn og nyt logo. Fremover kalder vi os FRISKOLERNE, hvilket du kan læse mere om i denne udgave af SkoleNyt.

Vi bringer bl.a. også info om vores nye medlemssystem, som gør det lettere for vores medlemmer at bruge den digitale selvbetjeningsløsning.

Læs også om den nye løntabel, om redskaber til bedre IT-sikkerhed og bemærk fristen for besvarelse af spørgeskemaet om årsstatistik.

Med venlig hilsen

Friskolernes Hus


INDHOLD:

 

  1. Dansk Friskoleforening har fået nyt logo - og nyt kaldenavn!
  2. Nyt medlemssystem
  3. Årsstatistik 2019
  4. Brevportalen åbner midlertidigt
  5. Ny løntabel
  6. Hvad fortæller Undervisningsministeriet om din skole?
  7. Redskaber til arbejdet med IT-sikkerhed
  8. Bedre datasikkerhed i trivselsmålingerne
  9. Fokus på sundheds- og seksualundervisning
  10. Den præstationsbaserede skole er på alles læber
Læs også:
- Konference om at stå mål med og stå på mål for
- Velkommen til mit hjem! Et gratis undervisningsmateriale


Magasinet Friskolen 
Kursuskalender

1. Dansk Friskoleforening har fået nyt logo - og nyt kaldenavn!

Fremefter kalder vi os FRISKOLERNE
Det gør vi, fordi det er lettere at huske for alle dem, vi samarbejder med, og fordi det i forvejen ofte er sådan, man omtaler os.

Inde bag ved - og jf. vedtægterne - hedder vi fortsat Dansk Friskoleforening, og sekretariatet kalder vi stadigt Friskolernes Hus.


Sæt foreningen logo på skolens web-site
Gør linket til det store friskolefællesskab tydeligt via skolens hjemmeside. I finder relevante logo-filer lige til at sætte på web på vores hjemmeside.

LÆS MERE HER 

2. Nyt medlemssystem
 

FRISKOLERNE har pr. 1. januar 2019 skiftet medlemssystem.

Med den nye løsning, og selvbetjeningsdelen ’Membersite’, kan FRISKOLERNE fremover yde en endnu bedre service overfor vores medlemmer.


LÆS MERE HER

3. Årsstatistik 2019

Dansk Friskoleforening indhenter hvert år statistikoplysninger fra vores medlemsskoler. Oplysningerne bliver brugt i årsberetningen men er også et vigtigt redskab i interessevaretagelsen året igennem.

Det er derfor vigtigt for vores arbejde, at alle skoler besvarer spørgeskemaet.
 
Alle skoler har den 22. januar modtaget mail med link til at deltage i årsstatistik 2019. 
Fristen er den 8. februar 2019. 
Det er muligt at forlade spørgeskemaet og vende tilbage senere.
 
Hvis du ønsker spørgeskemaet tilsendt som en skrivbar pdf, kan du sende en mail til 
birgitte(at)friskoler.dk

4. Brevportalen åbner midlertidigt

Til brugerne af Brevportalen
Statens IT konstaterede 8. januar 2019 en sikkerhedshændelse på den server, der huser Brevportalen. Statens IT orienterede herefter Styrelsen for It og Læring (STIL), som har ansvaret for systemet i UVM, om, at det af sikkerhedsmæssige årsager var nødvendigt at foretage en kontrolleret nedlukning af Brevportalen.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) udsendte den 10. januar en orientering om dette.


STIL har nu etableret et billede af sikkerhedshændelsen, og det vurderes nødvendigt at genåbne Brevportalen midlertidigt på følgende tidspunkter:

Mandag 21/1, kl. 10-16
Tirsdag 22/1, kl. 8-16
Onsdag 23/1, kl. 8-16


LÆS MERE HER

5. Ny løntabel

Nye satser og ny lederaftale
To forhold gør det nødvendigt at udsende en opdatering af løntabellen gældende fra den 1. januar 2019: dels er satserne for tjenesterejser og dagpenge reguleret, dels er den nye lederaftaler ”trådt i kraft” den 1. januar 2019.

Dog er aftalen endnu ikke udsendt i cirkulæreform fra Moderniseringsstyrelsen og dermed formelt set ikke trådt i kraft. Alligevel er man nødt til at forholde sig til den både i forbindelse med lønanvisningen og ved ansættelsen af nye ledere. Der er ingen lønstigninger pr. 1. januar.
 
Afvent eventuelle lønændringer
Konkret betyder det, at allerede ansatte ledere og mellemledere aflønnes som hidtil – satserne fremgår af fanen ”Ledere” i løntabellen. Det betyder også, at Friskolerne anbefaler, at skolerne venter med at foretage eventuelle lønændringer som følge af den nye lederaftale, herunder eventuel omplacering af mellemledere.

Næste lønstigning kommer pr. 1 april 2019 og forventes at blive på 1,32 % i forhold til lønningerne i marts 2018. Der vil blive udsendt løntabel gældende pr. den 1. april, når den nye reguleringsprocent er kendt.

LÆS MERE HER

6. Hvad fortæller Undervisningsministeriet om din skole?

Meget! – kunne det korte svar være.
Og fremover bliver det endnu lettere at finde frem til oplysningerne.

Undervisningsministeriet har relanceret hjemmesiden med uddannelsesstatistik med det formål at gøre ministeriets statistik og data lettere tilgængelige.

LÆS MERE HER

7. Redskaber til arbejdet med IT-sikkerhed

IT-sikkerhed er et vigtigt aspekt, som er blevet endnu mere aktuelt i forbindelse med persondataforordningen, som trådte i kraft i maj 2018.

I den forbindelse kan vi henvise til to hjemmesider, der kan være nyttige – ikke mindst fordi medarbejderne er blevet den største trussel mod it-sikkerheden.

Dette skyldes fx, at medarbejderne benytter kodeord, der ikke er sikre nok og ydermere undlader at foretage regelmæssig udskiftning af kodeord.


LÆS MERE HER

8. Bedre datasikkerhed i trivselsmålingerne

Datasikkerheden i de nationale trivselsmålinger har været kritiseret for, at elevernes svar og oplysninger ikke var tilstrækkeligt sikret og anonymiseret.

En ny politisk aftale på undervisningsområdet skal rette op på problemet.

LÆS MERE HER

9. Fokus på sundheds- og seksualundervisning

En undersøgelse, foretaget af Undervisningsministeriet, viser, at der mangler ledelsesmæssig prioritering og klar ansvarsfordeling med hensyn til undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

 

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt skolechefer, skoleledere, undervisere, elever (i 4., 7., 9. klasse) og forældre, samt interviews med elever, lærere og skoleelever på tre folkeskoler og to frie grundskoler.

LÆS MERE HER

10. Den præstationsbaserede skole er på alles læber

Prøver og karakterer stjæler fokus fra elevernes læring 
Det mener landets 30 prøvefri grundskoler, og de er ikke længere alene om det synspunkt.

I kølvandet på en række trivselsundersøgelser, vælger både ungdoms- uddannelser og videregående uddannelser i stigende grad at afskaffe karakterer.


LÆS MERE HER
AT STÅ MÅL MED - OG STÅ PÅ MÅL FOR GOD UNDERVISNING
Onsdag den 27. februar 2019 inviterer Dansk Friskoleforening til konference i den gode undervisnings navn.

MEDVIRKENDE:
CAND. PSYCH., PH.D. LENE TANGGAARD
LEKTOR CAND.PÆD. NIELS JAKOB PASGAARD 
LEKTOR, PH.D. OG CAND. PHIL. KELD SKOVMAND

Sted: Odeon Odense
Pris: 395 kr. pr. person inkl. 1 eksemplar af bogen ’Folkeskolen – efter læringsmålstyringen? 
(Udkommer ultimo januar på Hans Reitzels Forlag)

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER
VELKOMMEN TIL MIT HJEM!

Hvad siger man egentlig til børn, når de spørger om, hvordan det er at være flygtningebarn og have mistet sit hjem? Det giver tøjdyrene Snapper og Topper et bud på sammen med Sigurd Barrett i et nyt og gratis undervisnings- og samtalemateriale til børn i 6-10-årsalderen.

"Velkommen til mit hjem" gør det nemmere for voksne at tale med børn om, hvad det vil sige at være flygtning, og skaber et udgangspunkt for et godt kulturmøde mellem flygtningebørn og danske børn i kredsen, spejdergruppen, klubben, skolen, kirken eller hjemme i familien. 


Velkommen til mit hjem er blevet til i et samarbejde mellem Y's Men Region Danmark, Danmarks Kirkelige Mediecenter og Folkekirkens Nødhjælp.

LÆS MERE HER
Magasinet FRISKOLEN
FRISKOLEVERDENENS BEDSTE HISTORIER 
I fotoreportagen i Magasinet Friskolen nr. 12 kan du møde nogle af de børn og unge, som elsker at danse og har kæmpe drømme om at stå som professionelle på alverdens scener.

Husk at downloade magasinets APP.
I APP'en kan du læse alle artikler fra Magasinet Friskolen helt gratis.

APP'en kan downloades her:
iPhone/iPad: http://friskoler.link/FriskolenIpadIphone
Android- Smartphone/tablet: http://friskoler.link/FriskolenAndroid
Computer: http://magasin.friskoler.dk/friskolen/36/

Redaktion:
Peter Højgaard Pedersen
Malene Lund Smidt
Maren Skotte
Mette Marie Møller
Kontakt os på redaktionen på
redaktion@friskolerneshus.dk
Twitter
Facebook
Website
Email


     Friskolernes Hus

     Middelfartvej 77 · 5466 Asperup

     Tlf. 6261 3013 · df@friskoler.dk · www.friskoler.dk

     Du kan redigere dine indstillinger her 
     eller  afmelde nyhedsbrevet