Copy

 

Materialetype kan søges som fritekst

Det er nu muligt at lave fritekstsøgninger af typen ’lydbog’, ’kongens fald bog’ eller ’film hodja fra pjort’.

Det er blevet muligt at skrive ’bog’ i fritekst-søgefeltet og rent faktisk få alle bogposter frem, hvor man tidligere kun ville have fået de resultater, hvor ’bog’ optrådte i materialets titel, i en note eller lignende.

Det skyldes, at DBC har ændret det indeks i databrønden, der bruges ved fritekstsøgning, sådan at det medtager materialetyper.

Ændringen gælder i alle grænseflader, der benytter databrønden, det vil sige DDB CMS, Netpunkt og bibliotek.dk.

Den nye mulighed gør det både lettere at få overblik over den samlede beholdning af fx bøger, lydbøger, ebøger eller film og hurtigere at finde frem til netop lydbogsudgaven eller filmudgaven af et bestemt værk.

Skriver man fx ’kongens fald bog’ får man søgeresultater for netop bogudgaverne af Kongens Fald, mens ’film hodja fra pjort’ giver netop filmudgaverne af Hodja fra Pjort.

Man skal dog være opmærksom på at bruge samme betegnelse for materialetypen som i indekset over materialetyper: artikel, bog, cd, dvd, ebog, film, lydbog, musik osv. Man får altså ikke glæde af ændringen, hvis man fx skriver lydbøger eller e-bog.

Se en oversigt over materialetype-indekset (term.type) her: http://www.danbib.dk/docs/abm/types.xml

Venlig hilsen
DBC

 

Persondata

Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt som modtager af nyhedsbrevet Danbib-info fra DBC a/s.

Klik på linket i bunden af denne mail "Opdatér din profil" for at se, hvilke data, vi har registreret om dig. Vi benytter alene dine data til at kunne sende dig nyheder om Danbib. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Når du har afmeldt dig, sletter vi dine data.
 
Vi udsender dette nyhedsbrev ved hjælp af MailChimp, som vi har en databehandleraftale med. 
Udover danbib-info sender vi løbende en række andre nyhedsmails om vore produkter, som du er velkommen til at tilmelde dig:

DBC nyheder | DBC info til DDB bibliotekerDBC Jobnyt | DBC Kursusnyt  | Nyheder fra bibliotek.dk |  Publicering af ugefortegnelserne | Lektør-info | Nyt fra Faktalink | Nyt fra Filmstriben | Nyt fra ForfatterwebDBC info for FBS biblioteker



DBC på de sociale medier

Del informationen med dine kollegaer


Danbib-info arkiv
www.dbc.dk
Copyright © 2019 DBC DIGITAL A/S, All rights reserved.