Copy
Freelancekonsulent søges til Ud i Livet
 

Ud i Livet har fået stor tilgang af nye elever og vi søger derfor endnu en freelance konsulent til specialpædagogisk studiestøtte ved UU og VUC-institutioner i Københavnsområdet.

Eleverne, der søges en konsulent til, har primært borderline, angst, depression og OCD diagnoser. Men elever med autisme og ADHD forventer vi også, at du har kompetence til at kunne støtte. Du skal regne med omkring 15 timer/uge, evt. med mulighed for flere timer med tiden, hvis dette ønskes.

Vi søger en person med relevant erfaring og lyst til at arbejde og samarbejde med psykisk sårbare voksne og unge og deres forældre samt lærere og studievejledere. Du skal bl.a. kunne hjælpe den studerende med at få overblik over sin skolegang og hjælpe med at strukturere større skriftlige opgaver, da dette ofte er problematikker, der træder frem ved ovenstående diagnoser. Desuden skal du være god til at skabe en tydelig og tillidsbaseret kontakt med den studerende.

Ud i Livet er et mindre freelance konsulentfirma med 15 tilknyttede konsulenter, der hjælper unge primært med autisme og/ eller ADHD gennem deres uddannelser. Du bliver en del af et super arbejds- og læringsmiljø, hvor der er højt til loftet og høj faglighed.

Alle konsulenter sender en faktura på udført arbejde til os, det samme skal du kunne gøre. Det er derfor nødvendigt, at du er registreret som selvstændig og er indstillet på, hvad det indebærer, at være selvstændig. Vi forestiller os derfor, at du i forvejen er selvstændig, og måske har et ønske om at bringe dine kompetencer i spil på en ny måde eller få suppleret din indtægt.

Læs mere om os og vores arbejde her på hjemmesiden www.udilivet.com. Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningen skal sendes til post@udilivet.com. Vi afholder samtaler løbende.
For yderligere oplysninger kan du kontakte centerleder Linda Lous-Willerup på tlf. 26149583.

 
Med venlig hilsen
Linda Lous-Willerup
Copyright © 2019 Ud i Livet, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp