Copy

KFUM og KFUK samles om musikken

Fællessang og musik sætter et positivt aftryk i børn og unges liv. I dette nyhedsbrev, kan du læse om nogle af de musikoplevelser, du kan opleve i hele landet. Tag til fællessang i flere foreninger, bliv frivillig på Wonderful Days eller deltag i et brag af en fest til Ten Sing MGP.

Kærlig hilsen
Sara Amos Pedersen, Kommunikationskonsulent

Flere har taget fællessangen til sig

Den månedlige Højskolesangaften er lidt af et tilløbsstykke i KFUM og KFUK i Odense. Fællessangen tiltrækker over 100 deltagere,  og det løfter stemningen, at alle synger med. Målet er nemlig ikke, at det skal lyde kønt, men at alle skal synge med.
Få inspiration til at arrangere fællessang i din lokalforening, hvor I samler medlemmerne på tværs af alderstrin.

Læs mere

Lav take over på KFUM og KFUK's Instagram Story

Lån vores Instagram Story til at fortælle om dine oplevelser i KFUM og KFUK i en uge. Læs hvordan du gør i manualen på intranettet og find inspiration til dine opslag. Du får adgang til profilen i en uge, og opgaven er så for dig at fortælle om dine oplevelser i din lokalforening, fra din rejse eller din festival.

Læs mere

Carlos Sanvee: "Vi skal være et sted, som unge kan gå til"

Den nye generalsekretær for World YMCA, Carlos Sanvee, deltog på KFUM og KFUK's Landsmøde i november. Han kommer til spille en central rolle for udviklingen af YMCA. Hans tale på Landsmødet var derfor et spændende input til lokalforeningerne, der fik et indblik i, hvordan foreningslivet fungerer i andre lande.

Læs mere

Om få dage kan du tilmelde dig Wonderful Days

Sommeren byder på KFUM og KFUK's største festival: Wonderful Days. Over 1000 unge og frivillige samles til en festival med fede  koncerter og shows, workshops og tid til eftertanke. Tilmeld dig som deltager eller frivillig fra den 1. marts.  I begyndelsen af marts åbner tilmeldingen også til flere lokale sommerlejre.

Læs mere

Sådan tilmelder du dig et event som medlem

Landskontoret har fået nye medlemssystemer. Det betyder, at du skal logge ind og nulstille dit kodeord, første gang du tilmelder dig et event via Landsbevægelsens tilmeldinggssystem. Følg vejledningen og du vil derefter automatisk opnå medlemspris, når du tilmelder dig et event.

Som noget nyt er det muligt at registrere pårørende til et medlem. Læs hvordan du gør på intranettet.

Læs mere

Forening i fokus: KFUM og KFUK i Aalborg har godt fat i byens studerende. Hver anden fredag inviterer KFUM og KFUK i Aalborg til Table Games. Brætspillet er især populær hos de udenlandske studerende. Konceptet lægger op til, at man kan komme alene, og så sætter foreningens værter folk sammen, så det bliver et godt sted at møde nye venner.

Derfor er jeg frivillig: "Ten Sing er fedt, fordi man kommer som man er, og der bliver taget godt imod det. Det allervigtigste er fællesskabet og de venskaber, der opstår på tværs af alder og køn. I Ten Sing har jeg fået lov til at prøve nogle ting af på en scene. Både det jeg er god til og det helt nye, som jeg ikke nødvendigvis kan fra starten," fortæller Thea Alberte Krabbe, Ten Sing Online.

Lønnet job: Forstander til Nøvlingskov Efterskole
Nøvlingskov Efterskole søger en ny forstander fra august 2019.

Lønnet job: Forstander til Hardsyssel Efterskole
Hardsyssel Efterskole søgere ny forstander fra sommeren 2019.
Bliv Frivillig: Frivillig på Wonderful Days
Runner, festivalguide eller live-tolk? På festivalen Wonderful Days kan du løse alle disse opgaver som frivillig og meget mere.

Bliv Frivillig: Underviser på Efterskolefestival
Undervis ni timer i løbet af festivalen i et spor, som du selv vælger. På Forberedelsesweekenden bliver du klædt på til opgaven.
Rejs ud: Global frivillig i Cambodia, Sydafrika eller Peru.

Som global frivillig kommer du tæt på den lokale kultur, få nye venner og være med til at gøre en forskel i en af vores søsterorganisationer.

Rejs ud: Praktik i Sydafrika
Landskontoret hos YMCA Durban søger en praktikant til deres kontor, som kan være med til at motivere og koordinere frivillige. 
Glæd dig til: Ten Sing MGP
Ten Sing MGP bliver et brag af en fest, og denne gang kommer der også besøg af Ten Sing Norway, som vil stå for en del af programmet i weekenden.

Glæd dig til: Fotokursus for KFUM og KFUK's Fotokorps
Kurset sætter fokus på, hvordan du grundlæggende indstiller dit kamera, og hvilke indstillinger forskellige situationer kræver.
Næste nyhedsbrev udkommer i marts. Send tips om historier senest søndag den 8. marts
Copyright © 2019 KFUM og KFUK i Danmark, All rights reserved.


 Afmeld nyhedsbrevet