Sådan gør du, når du føler dig koblet af drøftelsen i et møde
Når det kommer til kommunikation og videndeling, så er stor viden om et emne vores værste fjende. Jo bedre indsigt, vi har i et område, jo vanskeligere bliver det at forklare til folk med mindre indsigt. I videnskaben omtales dette fænomen som indsigtens forbandelse – the curse of knowledge. Så det kan være svært for personer med stor indsigt at vide, hvor de skal lægge niveauet, når de fremlægger en sag. Derfor bør hovedparten af taletiden i mødet være hos dem, der ved mindst.
Men der skal meget mod til at stoppe op og stille uddybende spørgsmål til noget, alle andre tilsyneladende er helt med på. Så det er lettere sagt end gjort. Det skyldes vores helt grundlæggende behov for at høre til og være en del af gruppen, fremfor at stikke for meget ud. Den hyppigste årsag til, at en mødedeltager ikke stiller uddybende spørgsmål er, at han føler, at alle andre i rummet har mere info end ham selv. Burde jeg vide dette? Har vi fået denne viden før? Stod det i materialet? Har jeg overset et bilag?
Det er helt afgørende, at der i møder er et klima, hvor man kan og skal stille ”dumme spørgsmål.” Alle i rummet har dette ansvar. Hurtig enighed i mødet er som regel et tegn på, at vigtige aspekter er overset. Som mødedeltager kan du udfordre dette ved f.eks. at bruge sætninger som ”Jeg har simpelthen brug for, at vi lige bliver helt enige om fakta, kan vi ikke lige få det helt basale ridset op”. ”Vi taler alle som om, det er helt indlysende, at vi skal gøre dette – hvad er vores tre vigtigste argumenter for det?” ”Hvordan vil den og den person reagere på dette?”
Spørg hellere én gang for meget end en gang for lidt. Når du deltager i et møde, er mødets resultater også dit ansvar, og du skal kunne stå på mål for det.
Se også: Stop med at stille svar
|
