|
Ugens tilbud kommer til sidst i Nyhedsbrevet.
|
|
Vi holder årets første Pop up middag den 13. april. Vi serverer ved langborde, på fade og i skåle, den dejligste friske forårsmad med de skønneste sæsonvarer fra gården og resten af verden. Kulørte æg, kørvel og fisk, det første grønt fra haven, lam fra gården, desserter med citroner og chokolade, og rigeligt af det hele. Der er ikke så mange pladser, vi serverer kun i restauranten, for vi har lavet traktørstedet om til et keramikværksted vi alle har ønsket os i årevis.
Du kan bestille pladser her;
https://netbutik.fuglebjerggaard.dk/produkt-kategori/events/
|
|
|
Påskelam skal bestilles nu
|
|
Det er også nu du skal bestille fersk økolam til påske, vi har ikke alverdens lam at slagte af, så først til mølle kan få vedhængt lam fra gården, til påskemaden, de sidste får en lang næse. Lammet kan hentes umiddelbart før påske i Landhandelen på Nørrebro eller på Gården
Du kan bestille fersk påskelam her; https://netbutik.fuglebjerggaard.dk/produkt-kategori/farm-to-table/oeko-koed-fra-fuglebjerggaard/
|
|
|
Lidt om helt oversete planter der er værd at dyrke.
|
|
Hvert år bringer nye overraskelser, planter som ingen har villet dyrke før er pludseligt vildt populære, og andre planter er der ingen der vil have. Der er meget mode i det, - og offentlig omtale af en eller anden obskur urt betyder rigtig meget. Bonderøven sagde pæne ting om mine vintertomater for nyligt, og det kan mærkes.
Nu er det jo ikke sådan at vi bare har frø til alt muligt. Jeg vælger skånselsløst planter fra som jeg ikke selv ville drømme om at spise eller dyrke. Måske det er tosset fra et økonomisk synspunkt, men altså, man skal gerne kunne stole på at det er noget jeg ville spise eller se på med fornøjelse.
New Zealandsk spinat er en af dem, den vokser som besat, men den smager altså også virkeligt dårligt. Hjortetaks vejbred er også en virkelig grim ting i min mund, og det samme gælder en plante som alle nye haveejere falder for, Jordbærspinat. Den vil jeg gerne spare dem for. Det lyder også yndigt, spiselige blade og røde spiselige bær, men dels så er den en mælde, som betyder helt afsindigt mange spiredygtige frø i århundreder efter at man har dyrket den, dels smager de røde ’bær’ stygt af muggent vand. Der er masser af andre mælder - Chenopodium – Gåsefod - som smager dejligt og som det er værd at tage risikoen for selvsåning for.
Jeg har dyrket den en gang, og en gang for meget, det har taget mig år at få udryddet skidtet igen.
Springbalsamin er også en meget smuk plante, og sjov med de bristefærdige frøkapsler som det er en fornøjelse at poppe. Men den ødelægger store arealer i skove og krat, fordi den er så afsindigt invasiv, så jeg er holdt op med at forhandle den, og dyrker bare nogle få selvsåede som får lov at stå i min egen have.
|
|
|
Men så er der alle de planter som mine kunder ikke binder an med i år, og som jeg synes er en skam.
|
|
Isplante.
Mesembryanthemum crystallinum.
|
|
En virkelig sjov bladgrøntsag, med store, nogle gange så store som kalveører - blade, tæt besat med noget som grangiveligt ligner iskrystaller. Det er små bitte blærer fyldt med saltvand, som beskytter planten mod udtørring og holder den sprød på en helt særlig måde. Den har det bedst i lidt halvskygge, og bliver kun 20 cm høj, men breder sig ud til en meget stor frodig plante. Bladene er skønne i salater, eller lynstegt med lidt sesamolie og østerssauce i tynde strimler i en suppe, eller bare marineret, i en olie-eddike-dressing. I tynde strimler minder den meget om grønne bønner.
Man kan snildt have en i en stor potte, hvor den vil kravle livligt ud over kanten og levere friske blade i månedsvis.
|
|
|
Dorotheablomst - Middags blomst
|
|
|
Er så fine i alle mulige farver, som åbner sig som små sole i solskin, og folder sig sammen i gråvejr. Den er i tæt familie med isplanten, men de smager ikke godt. Den er dejlig i et trug, mellem sten, eller et andet sted hvor man kan følge den tæt.
|
|
|
Lathyrus azureua – Lathyrus sativus – Pigeon pea
|
|
|
En enårig lathyrus, som ganske vidst ikke dufter, men er så helt urimeligt blå som en sommerhimmel uden skyer at man bare bliver helt stille. Den kan spises, hvad andre lathyrus bestemt ikke kan. Den er ret lav, og trives godt, lidt tæt sået i en potte. Blomsterne er lidt variable, men helt, helt blå, med lidt hvidt eller pink nogle gange, og der kommer masser af dem i meget lang tid. Frøene er en italiensk specialitet, højt elsket af madører, en af de mange bonderetter som er blevet ophøjet til gourmetmad i denne tossede tid. Den dyrkes som afgrøde til menneske- og dyrefoder over hele verden, en såkaldt ’famine food’, som vil vokse hvor andre afgrøder ikke vil, så der altid er noget at spise. Den kan tåle oversvømmelser og tørke, og stadig give et udbytte. Men som mange af disse afgrøder skal man ikke spise den hver dag, og som ens væsentligste fødekilde, over længere tid. Det er der nu heller ingen fare for ved en potte med dem, De indeholder et toxin som er fuldstændigt ufarligt, hvis man spiser det en gang imellem, og de fine frø indeholder da også masser af ting vi har godt af. Og så smager de virkeligt dejligt. Den er forbudt at importere til menneske foder i Danmark. Men oprigtig talt så er det for blomsternes skyld at jeg dyrker dem.
|
|
|
Malabarspinat – Basella - Ceylonspinat
|
|
En overdådigt frodig flerårig ranke, som producerer store kødfulde blade hele sommeren, og hele vinteren med hvis man tager den ind i stuen. Undervejs kommer der små nuttede blomster og violetsorte bær. Den kan vokse udendørs hvor den bliver et par meter høj, eller i drivhus hvor den bliver helt enorm. Bladene er meget effektive mod brandsår, mast til en pasta. Saft fra bærrene er en naturlig frugtfarve som farver fint mørkviolet, og alle dele af planten kan spises. Bladene har en sjov lidt slimet konsistens, ligesom okra, bare ikke nær så slimet, vi savner et ord for denne kostsis på dansk. Den kan spises rå i salater, i stir fries og supper.
Hvis man har den i en stor potte, kan man tage den ind om vinteren og så vil den lave lange ranker rundt om vinduerne.
|
|
Det er ret meget op ad bakke at overtale mennesker til at dyrke sjovere agurker, og hvor er det en skam. Men jeg prøver nu alligevel, for der er et mylder af agurker som er helt anderledes interessante end dem vi altid spiser - de lange grønne.
Det er måske for mærkeligt med røde, gule, hvide, noprede, stribede og alle de andre slags agurker, men, please. Prøv dem, for de smager alle sammen så helt utroligt meget bedre, mere intenst, og floralt, de er fastere, har mere sprødhed og sødme end dem vi kender ud og ind.
I varmere lande har agurkerne tykkere skind, for at holde på fugten, og derfor skal agurker skrælles de fleste steder i verden. Jeg tror der holder folk tilbage, fra at dyrke dem, men ærlig talt så er der så får man så meget bedre agurker for de sekunder det tager at skrælle en agurk.
|
|
|
Som ’Poona khera’ og ’Little potato’ har et tykt, nærmest skællet skind, og et indre som er kridhvidt, og ekstremt saftigt, men fast, geleen og de umodne kerner i midten kan man spise med, når de er unge, senere kan man tage det ud med en ske. Folk som smager dem hos os er overraskede og begejstrede, alle som en.
|
|
|
Er længere, tyndere, sprødere og sødere end alm. agurker. De kan være noprede, som ’Kinesisk drageagurk’ stribede som ’Painted Serpent’ eller bare riflede med hår på som ’Suyo Long’, de skal ikke skrælles, man tørrer dem bare af i et visketykke for at få de små strittejaverter af. De har den mest intense agurkesmag af alle agurker.
|
|
Er meget nye for os, og jeg er vild med dem. Det er naturlige krydsninger mellem agurker og meloner, og de har det bedste af begge arter. Som unge er de bare meget smagfulde agurker, som har et højt tørstofindhold, stor sprødhed og en let sødme sammen med intens agurkesmag. De skal ikke skrælles som unge, der er meget lidt vand i, selvom de er sprøde, som gør dem perfekte til tzatiki, indisk raita, og salater,
Når de modner, bliver de vildsomt store, En ’Armenian yard long’ bliver en meter lang, helt lysegrøn, nærmest hvid, og får en intens melonduft og smag. Den skal skrælles som meget moden, ligesom en melon, og får den vildeste duft af moden melon, som fylder hele drivhuset. I det stadie er den ligeså fin i en frugtsalat som i en agurkesalat, for den har melonsmagen, men ikke ret meget sødme. Alficoz er en mellemøstlig type, som skal spises ung, og den er perfekt til at fermentere. Eller spises frisk.
’Carosello’ er en Syd italiensk type, agurk-melon. som bliver mørkegrøn og rund, og kan ligesom Armenian yard long bruges både som agurk og melon.
Det er en stor verden derude, og de har fat i mange ting som vi går glip af hvis vi ikke passer på.
|
|
I den forgangne uge har vi moret os med at lægge tusindvis af Narcisser i haven, det er løg som jeg har bestilt alt for mange af. Påskeliljer og alle deres fætre og kusiner er der bare ikke så mange som ville købe, så har jeg lært det.
De skal nok komme op, det tager bare et par uger mere end hvis de var lagt i efteråret og vi glæder os til det mest afsindige flor af duftende narcisser, også til at lave de første buketter af til Landhandelen i Jægersborggade.
|
|
|
Er tre poser frø til andre dejlige ting som er skammeligt oversete. Dem kommer vi i alle ordre på haverelaterede ting som bestiller for min. 250,- kr. ex. porto.
|
|
Vandspinat – Ipomoea aquatica
Enårig snerle, som er en højt elsket grøntsag i Sydøstasien,
|
|
Aztekisk kæmpespinat, Huauizonte,
2 meter høj type Quinoa som er spiselig fra top til tå, både blomsteraksene, der spaises som broccoli og bladene der spises som spinat.
|
|
Malva crispa,
Kæmpesalat, en slægtning til stokrose, 2 meter høj, med mange, mange store møre og meget velsmagende smukke blade, hele sommeren, Blomster og frøkapsler er små og rigelige, og smager af friske nødder.
|
|
Glædeligt Forår
Camilla Og Co.
|
|
|
|
|
