Copy
Nyhedsbrev uge 11 - 2019
Alt dette kan du læse om

Nyheder

Motorvejen syd om Odense er på vej

Udvidelsen af motorvejen syd om Odense har topprioritet i infrastrukturplanen, som netop er præsenteret af regeringen og Dansk Folkeparti. Det er godt nyt for det fynske erhvervsliv, der meget længe har råbt højt om behovet for flere motorvejsspor. Løsninger på de trafikale udfordringer på den fynske motorvej er én af Fynsk Erhvervs absolutte mærkesager, og vi vil følge det videre forløb tæt, til asfalten er rullet ud.

Dét mener Fynsk Erhverv

To fynske virksomheder fortæller om bæredygtighed i deres hverdag

På Fynsk ErhvervsTopmøde 27. marts er bæredygtighed på agendaen. I løbet af aftenen viser vi flere vinkler på bæredygtig omstilling og bevidsthed. Kommerciel direktør Mogens B. Christensen fra H.J. Hansen Genvindingsindustri og direktør Anders Bundsgaard fra Odico deler ud af deres erfaring med bæredygtighed. De fortæller bl.a. om nogle af de forandringer og forbedringer, der ligger til grund for en bæredygtig omstilling. Fynsk ErhvervsTopmøde holdes i direkte forlængelse af generalforsamlingen i Fynsk Erhverv. Det hele sker på Brandts.

Skal du med til generalforsamling og Fynsk ErhvervsTopmøde om bæredygtighed 27. marts?


Du kan nå det endnu. Tilmeld dig inden 21. marts.

Netværk er en spidskompetence i Fynsk Erhverv

Onsdag aften den 13. marts var 70 medlemmer af Fynsk Erhvervs netværksgrupper til eksklusiv netværksaften, hvor der blev høstet viden og skabt relationer på tværs af grupperne. Direktør i NetværksAkademiet, Susie Lynge, fortalte, hvordan netværk bliver en god forretning og skaber resultater. Både før og efter oplægget blev netværket på tværs dyrket med øvelser og plads til samtaler.

Læs mere om de 16 faciliterede netværk

Det fynske erhvervspanel løfter det politiske arbejde i Fynsk Erhverv

I Det fynske erhvervspanel indhenter vi uundværlig viden om hverdagen på fynske virksomheder. Når vi stiller spørgsmål til panelet, får vi nogle svar, der spiller en aktiv rolle og løfter Fynsk Erhvervs politiske arbejde. Senest har vi spurgt erhvervspanelet om, hvad den kommende regering skal sætte på den erhvervspolitiske dagsorden for at sikre endnu bedre rammevilkår for erhvervslivet. Der var 130, der deltog i denne undersøgelse, og blandt besvarelserne har vi trukket lod om en kasse vin. Vinen er leveret til Martin Kirchhübel fra Odense El på Østerbro, Odense C. Tak til alle for jeres deltagelse.

Første fyraftensmøde i højt gear

Den fynske motorvej fyldte på fyraftensmødet, der den 6. marts blev holdt hos GASA Group i det nye erhvervsområde i Odense SV. Transportvirksomheden Alex Andersen Ølund er også flyttet til området og kunne sammen med GASA Group berette om udfordringerne med tilkørsel for godstransporten til motorvejen. Aftenen bød også på en rundtur i GASA Groups nye domicil, politisk paneldebat med fynske folketingskandidater, og der var god tid til at dyrke netværket blandt de flere end 50 deltagere. Vi holder fyraftensmøde på en Premium-partnervirksomhed i juni. Skal det holdes hos dig? Kontakt os på info@fynskerhverv.dk

Del nyhedsbrevet - læste du noget, som andre også vil finde interessant?

Klumme: Kunsten at træffe det rigtige valg

Direktør Jytte Reinholdt har i Erhverv+ skrevet en klumme om de vigtige valg, der venter inden for de næste måneder.

Uanset hvornår han (Lars Løkke Rasmussen) vælger at trykke på valgknappen, så er det også her vigtigt at tage stilling, søge indflydelse og på den måde tage medansvar for samfundets udvikling. Ikke mindst for de rammer og vilkår, som påvirker vores private virksomheders muligheder for at udvikle sig og skabe vækst - og dermed sikre fundamentet for vores velfærdssamfund.

Læs klummen fra Erhverv+
Læs nyheder fra de fynske partnervirksomheder >

Kommende arrangementer

27. marts – Fynsk Erhverv Generalforsamling
 
4. april – Fynsk Erhverv Kultur – Udstilling med Anton Corbijn 1-2-3-4 – Mesterfotograf på Brandts. Oplæg ved museumsinspektør Anna Krogh - Tilmelding senest 1. april.
Tilføj arrangementer direkte til din kalender på www.fynskerhverv.dk >
Fynsk Erhverv
Albani Torv 4
5000 Odense C
info@fynskerhverv.dk

2019 © Fynsk Erhverv
Dette nyhedsbrev blevet udarbejdet af:
Indhold - Pernille Fløjstrup Andersen
Layout - Alberte Grene Due Larsen