|
VM for hold bliver i år afholdt fra 8. - 10. april (de individuelle turneringer fra 10. - 14. april) på Merit Casino Splendid i Budva, Montenegro. Efter et par års pause fra at rejse med landsholdet, tænkte jeg: ”jeg trænger ærlig talt til noget ferie, og hvis jeg ikke tager med i år, kommer jeg nok aldrig til Montenegro!”
Jeg var med det samme klar til at tage med landsholdet og forhåbentlig se dem tage revanche for sidste år, hvor det blev til en – efter danske forhold skuffende – 5. plads!
Det fede ved at tage af sted sammen med landsholdsspillerne er det sociale i turen og det sportslige ved at hjælpe lidt til med at notere kampe og andre praktiske opgaver for et af Verdens bedste backgammon-landshold. Den måde de træner og forbereder sig op til kampe på, er ret unik, og er et klart udtryk for vores kultur og miljø for at organisere os. Det og den målrettethed spillerne udviser, gør at spillerne på holdet leverer det ene flotte resultat efter det andet, både individuelt og på holdet. Men de forstår samtidig at det sociale aspekt også betyder rigtig meget for at opnå et godt resultat.
Uden at afsløre for meget, så ved jeg at flere af de landshold der stiller op til VM i år, har skiftet lidt ud i deres trup, for at det sociale bliver mere fremtrædende.
Det har før været nævnt, men slutteligt skal det igen lige nævnes at forståelsen for en ordentlig kost og det at holde sig en smule i gang fysisk under turneringen, også er begyndt at fylde mere gennem de seneste par år. Det er således blevet meget almindeligt at holdet tager sammen ud på vandreture, svømmeture eller en tur ned i hotellets fitness-rum i de perioder af turen hvor der ikke spilles landskamp. Og ikke mindst er det blevet af stadig større vigtighed at spillerne kommer i seng til ordentlig tid, når de skal spille kamp dagen efter.
Ny struktur og udvælgelsesproces for det danske landshold
VM-holdet har i fem sæsoner været styret af en landstræner, men udviklede sig i en retning, hvor det var nødvendigt at indhente mere konkrete data på spillerne, alt sammen som led i at udbrede kendskabet til spillet og holdet, samt på sigt at gøre Danmark til en skrappere backgammon-nation. Samtidig var Michael Weile i gang med åbning af en vinbar, som tidsmæssigt tog mere og mere af hans tid, så han valgte at stoppe, med troen på at holdet fremadrettet ville kunne klare sig uden en coach. I dag afleverer spillerne de fleste af deres kampe til Karsten Bredahl, som så organiserer tabellerne på landsholdets vegne, og disse data bruges til subjektiv udvælgelse af Montenegro-truppen samt næste trup, som skal til Paris i januar 2020.
Lidt om VM i år og en gennemgang af holdene
Fra og med 2018 er EM lavet om og udvidet til et VM, bla. for at flere nationer kan deltage.
Der spilles 7 runder og som udgangspunkt er det 11-points kampe, men dette kan laves om af turneringsledelsen, hvis noget andet giver bedre mening. Det koster 1000 euro pr. landshold at deltage.
Jeg har lavet en kort gennemgang af de nationer der deltager ved VM i år, og når der er tale om en slutrunde hvor kampprogrammet er så kompakt (7-10 kampe på tre dage), begynder det at blive rigtig vigtigt at man i truppen har spillere nok så der er plads til at nogle spillere kan sidde en kamp over og blive sparret, hvis de af den ene eller anden grund føler for det.
Spillernes PR er selvfølgelig det centrale udgangspunkt når det kommer til hvor dygtige spillere de er, men der er andre ting der – bortset fra terningerne – påvirker udfaldet af et parti og ikke mindst en kamp, bla. hvor påvirkelig man er overfor at møde en stærkere modstander, hvor rutineret man er i at spille med ur og økonomisere med sin tid, hvor nervøs man bliver når der er nerver på etc.
Til sidst er det også vigtigt at det sociale fungerer og at kemien er god, når man er sammen med hinanden i så mange dage og skal træffe vigtige beslutninger over et bræt. Særligt vigtigt kan det være når man kommer til de afgørende finalekampe, hvor en uafgjort kamp kan resultere i at man skal ud i en omkamp som vil være en consultation kamp, dvs. hvor hele holdet må/skal snakke sammen om egne træk. Derfor har et par af holdene til dette års VM da også prioriteret at sammensætte truppen på en måde hvor det sociale har vægtet højere end spillernes individuelle PR. Holdene ser sådan ud i år:
Armenien
Selvom der har været spillet backgammon i Armenien i mange år, er kendskabet til armenerne på den internationale scene ikke stort, for nu at sige det pænt. De forventes at spille lidt friskt til, både på checker-play og på cuben, og de er nok også primært med af sociale årsager og spåes ikke de store chancer for en top-placering.
Trup: Artur Muradyan, Eduard Mirijanyan, Tigran Ohanyan, Levon Petrosyan, Avetis Rostomyan, Sergey Drmoyan og Suren Karatorosyan.
Belgien
Holdet er ført an af den altid energiske og medrivende Michel Lamote, der udover at være fast inventar til alle større, europæiske turneringer, efterhånden også er blevet lidt af en darling foran mikrofonen i kommentator-boksen, når han har fået chancen under Nordic Open.
De stiller dog i år op uden Lamote´s sædvanlige ”partner-in-crime”, Walter Meuwis. Belgien er helt klart en lille outsider til at nå til semifinalen og måske længere.
Trup: Michel Lamote, Geert Van der Stricht, Johan Huyck, Johan Segers, Guy Van Middelem og Marc Van Damme.
Resultater: 6. plads ved EM i 2016
Bosnien
Vi har ikke set dem siden EM i 2014, hvor de stillede op som Bosnien-Herzegovina, og de er et rimeligt ubeskrevet blad til de store backgammon-turneringer, hvorfor de heller ikke forventes at have de store chancer for en top-placering.
Trup: Ikke offentliggjort endnu.
Bulgarien
Det er første gang de er med til VM, og det er begrænset hvor meget vi kender til dem, men Petko Kostadinov må siges at være deres helt store stjerne. Han har tidligere stillet op for USA men i år skal han så hjælpe Bulgarien med at gå hele vejen, hvilket nok er en større mundfuld end han kan klare ene mand. Det ser ret svært ud for dem, og de formodes ikke at nå særlig langt ved VM.
Trup: Petko Kostadinov, Atanas Georgiev, Yancho Hristov, Sevdalin Tzvetanov og Bozhidar Iliev.
Danmark
Som nævnt så har processen med at udvælge truppen været lidt anderledes i år; Velkommen på landsholdet til Thomas Kokholm, der kvalificerede sig via en sejr i BotNorm Masters og til genganger og nyligt kårede Super Grand Master, Michael ”Mik” Larsen, der kvalificerede sig ved at vinde DM i 2018. Og endelig velkommen til Lars Trabolt der med deltagelse i hele 3 (!) VM-finaler (Verdensmester i 2008 og runner-up i 2009 og 2013), må siges at have fortjent en plads på VM-holdet! Monte Carlo eller Monte Negro – det er vel næsten det samme, tænker vi!
Der er genvalg til top-skrappe Freddie Noer, PR-kliniske Thomas Kristensen, turnerings-specialist Steen Grønbech og den altid super sympatiske mester i at økonomisere med sin tid på uret – og engang imellem næsten give sine holdkammerater hjertestop i processen – Thomas Myhr!
Danmark er en af de helt store favoritter til at vinde turneringen i år og med en skuffende 5. plads ved EM sidste år, har vi revanche til gode!
Fordi vi har en så godt organiseret turnerings-struktur, er de danske spillere vant til lange spilledage, hvilket gør dem mere robuste end mange af de andre hold, overfor den træthed der naturligt vil indfinde sig når de spiller flere kampe om dagen og forhåbentlig gør det flere dage i træk.
Trup: Lars Trabolt, Michael ”Mik” Larsen, Thomas Kokholm, Thomas Myhr, Steen Grønbech, Thomas Kristensen og Freddie Noer.
Resultater: 1. plads ved EM 2014, 3. plads ved EM i 2015, 1. plads ved EM i 2016, 3. plads ved EM 2017 og en 5. plads ved VM i 2018
England
Det engelske hold er en god blanding af skrappe PR-spillere og moneygame-specialister, og der er altid højt humør i den engelske lejr. De er altid meget vellidte når de rejser rundt i Verden og spiller turneringer.
Raj Jansari vandt Nordic Open i 2016, fik en 2. plads ved Nordic Open i 2002 og sammen med resten af det engelske hold vandt de ”Nations Cup”-eventet ved Nordic Open i 2018. Det viser hvor godt spillet og sammenholdet er i truppen, og det er da stort set også samme hold som de har stillet op med de sidste 4-5 år. Chris Rogers vandt i øvrigt det individuelle EM i 2016.
England har en rigtig fin bredde i truppen og er helt klart en af de farlige outsidere til at nå semifinalen og måske endda længere en det!
Trup: Chris Rogers, Gaz Owen, Eric McAlpine, Lawrence Powell, Raj Jansari, Sebastian Wilkinson og Tim Cross.
Resultater: 2. plads ved EM i 2016.
Frankrig
Stiller i år op uden Raphael Rosalba og Michail Proukakis (spiller i år for Grækenland), men franskmændene er en stærk backgammon-nation og skal ikke undervurderes. De har været med en del gange før, og har en del garvede spillere med, og kunne sagtens gå rigtig langt med det fornødne held.
Trup: Alain Babillon, Aurelien Bonnet, Stephane Cheneviere, Olivier Croisille, Olivier Decultot og Vincent De Nardi.
Resultater: 4. plads ved EM i 2017.
Georgien
Det er stort set kun Nodari Gagua som vi kender på vores breddegrader, for han er en utroligt sympatisk herre som har fået et par hæderlige resultater ved forskellige internationale turneringer, bla. vandt han det individuelle EM i 2017 og nåede semifinalen ved Gibraltar Open i 2018. Han må dog formodes at være den stærkeste spiller på holdet og samlet set er niveauet nok ikke til at Georgien når særlig langt ved VM.
Trup: Nodari Gagua, Levani Kareli, Bakar Matikashvili, Karen Sarkisyan, Simon Pankvelashvili og Kakhaber Natchkebia.
Gibraltar
Gibraltar har været med i nogle år nu, men selvom der er et par gengangere på holdet med international erfaring ved disse turneringer, er de stadig en lilleput-nation i det store billede. Jeg regner ikke med at de når så langt, da de primært er med for det sociale.
Trup: Michael Pitaluga, David Frier, Stewart Stone, Gilbert Licudi, Nadine Chipolina, Africa Scriven og William Danino.
Grækenland
Efterhånden er Grækenland en garvet nation, når det kommer til de her slutrunder, og de har faktisk nogle rimelig gode spillere og er i år forstærket med Michail Proukakis (tidl. Frankrig). Manglende bredde i deres trup kan dog gå hen og blive en udfordring for dem i en lang turnering, men de har før vist at de kan nå kvartfinalerne og det kan de sagtens gøre igen i år.
Trup: Georgios Kleitsas, Costas Chiotinis, Giannis Atmatzidis, Giorgos Avdis og Michalis Proukakis.
Resultater: 3. plads ved EM i 2014, 5. plads ved EM i 2016.
Italien
De må undvære PR-stærke Florin Popa (stiller nu op for Rumænien) og Carlo Melzi.
Efter et par magre år, lykkedes det for Italien at sætte deres aftryk på VM i 2018 med en flot 3. plads! De kan også sagtens være med PR-mæssigt, hvor især Fabrizio Lo Surdo har spillet rigtig flot ved tidligere turneringer. Succesen sidste år må have givet dem blod på tanden, for de stiller i år op med en meget bred trup, hvilket sagtens kan gøre dem til en farlig outsider til endnu en flot placering, hvis de har det fornødne held på brættet.
Trup: Edgardo Bianco, Giorgio Castellano, Andrea de Zandonati, Fabrizio Lo Surdo, Edmond Mezini, Laura Monaco, Lorenzo Rinaldo og Gianlazzaro Sanna.
Resultater: 3. plads ved VM i 2018.
Japan
Av av...Japan er – igen i år – storfavoritter til at gå hele vejen, med Verdensstjerner som Michi (2. plads ved VM i 2012), Mochy (Verdensmester i 2009) og Akiko (Verdensmester i 2014 og 2018) som PR-mæssigt er blandt de aller bedste ved VM. De stiller op uden Takumitsu Suzuki (1. plads ved VM i 2011) og hvad de ikke har i trup-bredde, har de til gengæld i PR, hvor de som hold måske er Verdens stærkeste backgammon-nation.
Trup: Akiko Yazawa, Michihito ”Michi” Kageyama, Masayuki ”Mochy” Mochizuki, Daisuke Katagami, Hideaki Ueda og Kazuki Yokota.
Montenegro
Det er heller ikke meget vi kender til værtsnationen, men både den smalle trup og det faktum at de er helt nye i international sammenhæng gør, at de nok primært er med for at have det sjovt og samtidig lære noget i processen, og derfor regnes de heller ikke for at have de store chancer for at blande sig i de rigtig interessante slut-placeringer.
Trup: Dmitriy Meshcheryakov, Anton Mikhaylov, Vladimir Petrovski, Robert Badretdinov og Krsto Pajovic
Nord-Makedonien (tidl. Makedonie
De deltager for første gang ved VM og man må formode at de primært er med af sociale årsager. Den ultra-smalle trup er heller ikke nogen fordel for dem rent sporstsligt.
Trup: Zoran Todorov, Ljupco Janevski, Mihail Panovski og Kole Nikolov.
Norge
Stiller i år op uden bla. Rune Færevåg og Tore Fredriksen, hvilket på papiret ligner en svækkelse. Fremadstormende Elias Kritikos (2. plads ved Nordic Open i 2017) skal sammen med PR-stærke Dagfinn Snarheim (vinder af Nordic Open i 2015), veteran Hans Liby og resten af den brede, norske trup, forsøge at gentage succesen fra 2017.
Trup: Hans Liby, Dagfinn Snarheim, Elias Kritikos, Hans Marius Eikseth, Zoran Krogstad, Rune Halvorsen og Kim Nordberg.
Resultater: 1. plads ved EM i 2017.
Rumænien
Florin Popa (tidl. Italien) tørner nu ud for det rumænske landshold, der ellers ikke har gjort det store væsen af sig ved tidligere slutrunder. De er også en ny deltager ved de store, internationale turneringer, men det virker som om de satser på en hæderlig placering, og så vil det vise sig hvor langt det rækker.
Trup: Florin Popa, Mihai Catalin Arminia, Eugen Lazar, Dorel Leon, Sergiu Malis, Marian Manaila, Radu Ciortan og Cristian Popescu.
Rusland
Russerne er traditionelt set dygtige spillere, når man kigger på deres PR; De er altid med ved de store turneringer – både individuelt og som hold – og flere af dem spiller fremragende, selvom de helt store resultater er udeblevet indtil videre. Det er lidt som om ”filmen knækker” en smule for dem en gang imellem, når de når et godt stykke videre i en turnering og kampene bliver af større betydning; de bliver en smule udisciplinerede og utålmodige, de mister lidt overblikket over deres tid, glemmer at trykke på uret osv. Som en af de eneste nationer insisterer de desuden på at både de selv og deres modstander bruger en ”baffle-box” til at rulle terningerne igennem under spillet, hvilket jo er helt fair og kun øger underholdningen.
De kan sagtens være en outsider til at nå rimeligt langt til VM, men de går næppe hele vejen.
Trup: Sergey Erokhin, Mikayel Vardanyan, Timur Azizov, Alexey Askurava, Vasily Chemokhonenko og Sergey Alenin.
Schweiz
Endnu en nation der mangler at slå helt igennem ved en slutrunde, og det må også for dette landshold formodes at de primært er med for at lære og blive bedre, samtidig med at have det sjovt. De spåes ikke de store chancer for at nå særlig langt.
Trup: Alexandra Knupfer, Giullaume Barrelet, Bruno Kuersteiner, Ercan Recan og Marcus Rindisbacher.
Sverige
Sverige stiller i år op uden navne som Sven-Olav Norén, Conny Eriksson, Konrad Fröschl og Aron Tendler (da ingen af dem kvalificerede sig via Bmab-ranglisten), hvilket klart er en svækkelse. Mårten Howe og Kåre Aronsson har yderligere meldt fra til turneringen, så PR-stærke Thomas Tenland og internationalt erfarne Thomas Rönn og Jörgen Granstedt (Verdensmester i 1999, 2001 og 2016) bliver i år de bærende kræfter på holdet.
Det er naturligvis fremragende spillere, og truppen har rigtig fin erfaring fra en del store turneringer, og selvom truppen ikke er super bred, er de vant til lange og trættende spilledage ved de store turneringer så kan de sagtens være en farlig outsider til at nå en semifinale eller endnu længere.
Resultater: 6. plads ved EM i 2017 og en 2. plads ved VM i 2018.
Trup: Johan Bynell, Fredrik Carlsson, Jörgen Granstedt, Roland Sahlén, Thomas Rönn oThomas Tenland.
Sydafrika
De er helt nye ved VM, og da vi intet ved om dem, må også de forventes at være tilfredse med at være med, lære en masse og have det sjovt i processen. Jeg forventer ikke det store fra dem ved turneringen, rent resultatmæssigt.
Trup: Amanda Lazard, Anthony Havens, Alain Dekker, Craig Rapp, Frans Hollenbach og Janette Hodgkinson.
Tjekkiet
En af de unge, men helt store PR-stjerner på backgammon-himlen, Zdenek Zizka, skal i år forsøge at lede Tjekkiet, der er fast deltager ved disse slutrunder, til endnu en flot placering, ganske som han gjorde i 2017. Det virker dog usandsynligt at de når særlig langt i år, da konkurrencen er blevet en del større de sidste to år, og da deres smalle trup ikke giver mulighed for ret meget hvile til spillerne undervejs. En enkelt superstjerne er ofte ikke nok til at løfte et helt hold under en lang turnering, og jeg levner heller ikke tjekkerne de store chancer denne gang.
Trup: Zdenek Zizka, Honza Cerny, Eva Zizkova, Pavel Zaoral, Jiri Olejnicek
Resultater: 5. plads ved EM i 2017.
Tyrkiet
Sender i år en næsten ny trup til VM, hvor det primært er Arda (formand for WBF, som arrangerer VM-slutrunden) som vi kender. Den smalle trup kan gå hen og blive en udfordring for tyrkerne, der stiller op uden Ali Cetinel (Verdensmester i 2015).
Tyrkerne plejer at spille rimelig friskt til, og kan hurtigt blive en smule udisciplinerede i deres spil, hvis det ikke lige går i deres retning eller hvis de synes kampen udvikler sig for langsomt.
Trup: Arda Findikoglu, Babür Eren, Zafer Tas, Cem Cirakoglu og Cumhur Bektüre.
Tyskland
Udover Tobias Hellwag, der er mangeårig moneygame og turneringsspiller, og som senest vandt det individuelle VM i 2018, må de stærkeste tyske spillere være internationalt erfarne Ralf Jonas (vandt Nordic Open i 2011 og 2013) og Júrgen Orlowski. Tyskerne har været tvunget ud i en mindre genopbygning efter at holdet på tragisk vis mistede Martin Birkhahn i 2017 og efter som Maik Stiebler og Norbert Wiebusch ikke stiller op i år. De er dog altid en stærk backgammon-nation, der arbejder meget struktureret og detalje-orienteret med deres spil. Og med en meget bred trup i år, er de en af de store favoritter til at gå langt og måske vinde turneringen.
Trup: Jens Averkamp-Peters, Tobias Hellwag, Andres Hofmann, Ralf Jonas, Heribert Lindner, Jürgen Orlowski, Kimon Papachristopoulos, Volker Sonnabend.
Resultater: 2. plads ved EM 2015, 2. plads ved EM i 2017 og 1. plads ved VM i 2018.
Ukraine
Ukrainee er et ret ubeskrevet bad indenfor international backgammon, men de er uden Vyacheslav Pryadkin (Verdensmester i 2013, hvor han slog Lars Trabolt i finalen). Umiddelbart formodes de ikke at have de store chancer for at nå langt og de er nok primært med af sociale grunde og for at blive bedre.
Trup: Jakiv Garal, Oleksandr Grin, Myhailo Yuzhnyi, Andrii Nesterov, Ruben Khamalian, Leonid Riskin.
Ungarn
Det var lige ved at lykkes for lilleput-nationen Ungarn at komme op hvor det virkelig var sjovt ved EM i 2016, men det blev alligevel til en flot 4. plads (og en moralsk fair-play pris, da de havde chancen for at gøre Danmarks lodtrækning i semifinalerne noget sværere, men undlod dette). Stiller i år med et næsten nyt hold i forhold til tidligere turneringer, hvilket måske kan være en konsekvens af at man ønsker at gå fra primært at deltage af sportslige årsager, til at man nu reelt ønsker at kunne kæmpe med om de rigtig sjove placeringer. De har en meget bred trup i år, hvilket yderligere kan hjælpe til med at skabe et flot resultat.
Trup: Mike Laszlo, Attila Kenez, Zoltan Peter Eröss, Janos Püspöki, Vilmos Mocsnek, Jozsef Abraham og Mavromatis Apostolis.
Resultater: 4. plads ved EM i 2016.
USA
Altid grinende og joviale Carter Mattig skal i år, sammen med sine landsmænd, forsøge at vinde VM med en trup i en lidt alternativ udgave. USA stiller i år op uden koryfæer som Bob Wachtel, Ed O´Laughlin, Matt Reklaitis, Mike ”Falafel” Natanzon, Matt Cohn-Geier (har dog været fraværende de seneste par år) og deres måske bedste PR-spiller, Victor Ashkenazi.
I år har amerikanerne bla. udtaget Karen Davis, som er formand for det amerikanske backgammon-forbund, USBGF.
De har i år generelt valgt at prioritere det sociale lidt højere end det sportslige, hvilket umiddelbart går lidt ud over deres gennemsnitlige PR, men det er som bekendt ikke altid det der vinder turneringer og de er da også en meget potent outsider til at overraske og komme rigtig langt i turneringen.
Trup: Carter Mattig, Blake Fleetwood, Roberto Litzenberger, Karen Davis, Nick Blasier og Frank Talbot.
Østrig
Efter en flot 2. plads ved EM i 2014, er det gået lidt tilbage for østrigerne, rent resultat-mæssigt, og ved de seneste Europamesterskaber er de endt uden for top-6. I år stiller de op uden Konrad Fröschl, og med kun fem spillere på holdet, virker truppen lige smal nok til at de for alvor kan gå hele vejen.
Trup: Bernhard Mayr, Fritz Rattinger, Wolfgang Bacher, Andreas Fischer og Wolfgang Wühl.
Resultater: 2. plads ved EM i 2014 og en 4. plads ved VM i 2018
Følgende hold stiller ikke op i år:
Cypern, Island og Kroatien.
Vi glæder os til at tage afsted og knokle for at bringe VM-titlen hjem til DK hvor den hører til, men også til at koble lidt af og komme ud og se en smule af Montenegro, mens vi er der!
Vi håber at vi kan lave en fest for jer derhjemme med opdateringer, live-streams (dog uden kommentatorer), små videoer, stemnings-billeder, opdateringer af resultater og at I alle hjælper os med at skabe en fest derhjemme, for det giver så meget ekstra energi til holdet, når vi kan mærke at I alle hepper med hjemme i stuen!
|
