Copy
FORÅR, GENERALFORSAMLING, RIDESPOR OG FEDE FERIER
FerieRytter logo

SÆSON 2019

- FerieRytter er klar


Kære <<Fornavn>>

Sæson 2019 er i gang og vi har tilbragt en skøn vinter med ferie, hygge med hestene, møder, opdatering af FerieRytters hjemmeside og oversigtsliste.

Foråret har netop vist sig med fuglefløjt, milde vinde og solskin, så man kun kan tænke på lange ture med hesten.
De første bestillinger på ferier på FerieRytters destinationer er allerede i hus. Det lader til at 2019 bliver et godt turismeår på Lolland og Falster, og vi håber på at mange ryttere og heste vil finde vej over broerne - eller med en færge - og nyde en afstressende ferie på Sydhavsøerne.
Vi opfordrer til at booke i god tid, da der allerede er 'run' på overnatningsstederne.

I februar var der generalforsamling i foreningen FerieRytter. Her sagde vi tak til Liv Malskær, der har meget om ørerne i øjeblikket, og hun er derfor udtrådt af bestyrelsen.
Pil Martins er trådt ind i bestyrelsen og vi er glade for, at hun vil være med til at sætte dagsordenen for foreningens arbejde og byder hende hjertelig velkommen.
Du kan læse mere om bestyrelsen i FerieRytter HER

På generalforsamlingen aflagde formanden Merethe Kepp sin beretning for året 2018. Beretningen blev godkendt, og det blev samstemmende konstateret, at foreningen FerieRytter har gjort et godt stykke arbejde i 2018 for at fremme Dansk Hesteturisme lokalt og nationalt. Desuden har det været meget positivt at få hesteturismen kædet sammen med landdistriktsudvikling og bosætning.

På generalforsamlingen blev prissætningen på annoncer på FerieRytters oversigtsliste drøftet. Der er meget arbejde med kommunikation og bogføring vedr. annoncer og en prisstigning blev vedtaget, således at en annonce nu koster DKK 300,-/året og et oprettelsesgebyr på DKK 150,- blev vedtaget.  
Et nyt bogføringssystem er indført for at lette arbejdet, og der udsendes nu fakturaer via dette system. Kvitteringer for indbetaling udsendes derfor ikke mere.

I marts deltog Nina, Pil og Merethe fra FerieRytter i DI's møde vedr. Projekt Ridespor. Ditte Staun holdt et meget relevant oplæg: 'Hvordan får vi naturridning på den kommunale dagsorden'. 
Herefter arbejdede vi i grupper med emnerne:
  • Ridesporsfrivillige og Ridelaug
  • Dialog med kommuner/offentlig myndighed
  • Arbejde med kortværktøj
Det er en stor glæde at se interesserede fra hele Danmark arbejde seriøst med disse emner, og den vidensdeling, der sker her, er guld værd for at kunne skabe mere adgang til natur for hestefolket - og dermed for udvikling af hesteturismen i Danmark.
Projektleder Tove Urup Madsen kunne iøvrigt fortælle, at der er dannet en ERFA gruppe for offentligt ansatte i kommuner og andre organisationer, og at deltagere fra 16 kommuner har holdt det første møde.
Hvis du vil høre mere om Projekt Ridespor, så kan du møde Tove til Icehorse Festival i Herning, torsdag den 4. april kl. 17.00.

Tove vil fortælle om Ridespor Danmark under overskriften:
“Hvordan får vi flere og bedre ridestier i Danmark”?
Læs mere HER


Snart er det tid til at ride langs blomstrende rapsmarker på Lolland og Falster.

Ferie på Falster


Har du og din hest lyst til at lære Falster at kende, så er Bellingegaard et godt sted at starte.
Her tilbyder FerieRytter en 'All inclusive' pakke, hvor vi har sørget for det hele.
Du pakker dit og hestens grej, og når I er klar til afgang, sender du en SMS med ankomsttidspunkt til Merethe fra FerieRytter - og hun møder Jer på Bellingegaard.
Nu venter 3 skønne dage med ridning i Corselitzes skove lige ud til Østersøen, og I kan nyde synet af Corselitzes smukke hovedbygning, når I rider tæt forbi. Når I kommer hjem, bliver I forkælede af Anne med lækker mad. 
Hesten bor på Høhotel med både jord- og græsfolde og mulighed for boks.
Se pakken HER

PRIS: DKK 2.900,-/ekvipage



 

Ferie på Lolland


Har du og din hest lyst til at lære Lolland at kende, så er Saxfjedgård et godt sted at starte.
Her tilbyder FerieRytter en 'All inclusive' pakke, hvor vi har sørget for det hele.
Du pakker dit og hestens grej, og når I er klar til afgang, sender du en SMS med ankomsttidspunkt til Merethe fra FerieRytter - og hun møder Jer på Saxfjedgård.
Nu venter 3 skønne dage med ridning i det inddæmmede område ved Femern Bælt, med mulighed for at se vildheste og havørnerede i Fugleværnsfondens reservat Saxfjed-Hyllekrog.
Rytter bor i egen Jagthytte og hesten kan vælge mellem græs-, jordfold eller boks.
Se pakken HER

PRIS: DKK 3.000,-/ekvipage
Share
Tweet
Forward
© FerieRytter
Mail: info@ferierytter.dk


Opdater preferencer | Afmeld fra nyhedsbrev | Send til en ven

Email Marketing Powered by Mailchimp