Copy

Børnedisko og korsang skaber et frifum

Når børn og unge deltager i en af vores aktiviteter, møder de et frirum fra hverdagen. Det skaber nye venskaber og giver ny energi at mødes med andre børn til dans og sodavand, når foreningerne holder børnedisko. Pausen fra hverdagen kan du også opleve som sanger i ungdomskoret Fællesklang eller som medlem i en af vores Ten Sing grupper.

Kærlig hilsen
Sara Amos Pedersen, Kommunikationskonsulent

Børnedisko samler byens børn og unge

Musikken spiller, og børnene strømmer til, når KFUM og KFUK i Esbjerg inviterer til Børnedisko hver anden fredag. Arrangementet er for alle børn i 5.-7. klasse, og fremmødet er som sædvanlig stort. Hver uge mødes 150-200 børn og unge til børnedisko. De kommer for at danse og feste til musikken fra KFUM og KFUK's egne DJs, hygge sig med vennerne og drikke masser af slushice og sodavand.  

KFUM og KFUK i Esbjerg er bare en af de foreninger, der holder diskotek for børn og unge. I KFUM og KFUK i Roskilde mødes børn og unge til K-fest, og både foreningerne i Herning og Stoholm har også et populært børnedisko.

Læs mere

Ungdomskoret Fællesklang kommer til storbyerne

Fællesklang er et kor i KFUM og KFUK, der er åbent for alle sangglade unge i alderen 18-35 år. Koret fungerer som et frirum fra hverdagens pres, og der er i høj grad er vægt på fællesskabet med hinanden og plads til forskellighed.  Det har vist sig at være et koncept, der er populært blandt unge. På få år er Fællesklang blevet et af Danmarks største ungdomskor med over 100 sangere i både Aarhus og KFUM og KFUK i Odense. Nu kommer Fællesklang også til Aalborg og København.

Vil du med? Så deltag i opstartsaftenerne i KFUM og KFUK i Aalborg og KFUM og KFUK's Hovedforening.

Læs mere

Deltagerrekord til Ten Sing MGP

Sangkonkurrencen Ten Sing MGP satte ny deltagerrekord med 85 danske Ten Singere og besøg fra Ten Sing Norway.  Ten Sing Kolding løb med titlen for årets bedste sang, da det årlige Ten Sing MGP blev afholdt sidste måned. I alt deltog seks Ten Sing grupper med selvskrevne sange, og der var både fest, modulationer og konfetti. Efter flotte præstationer og catchy sange blev der efter en nervepirrende afstemning fundet en top tre.

Skal din Ten Sing gruppe optræde på festivalen Wonderful Days? Så tilmeld jer nu.

Læs mere

International YWCA-dag sætter fokus på kvinderne

Den 24. april er KFUM og KFUK med til at fejre international YWCA-dag. I år sætter YWCA fokus på Young Women Transforming Power Structures. Det betyder på dansk: Unge Kvinder Ændrer Magt Strukturerne.
KFUM og KFUK er med til at give unge kvinder mulighed for at få indflydelse og være med til at ændre verdens magtstrukturer. KFUM og KFUK er stolte over at 
være en del af YWCA, der sætter fokus på vigtige ligestillings debatter og arbejder for at forbedre kvinders levevilkår i hele verden.

Tag godt imod det nye Markant

Historierne i det seneste nummer af Markant handler om fællesskabet i KFUM og KFUK. Magasinet sætter fokus på det nye fællesskab i VK Raptus, fællesspisning i KFUM og KFUK i Viborg og fællesskabet på tværs af landegrænser i det internationale samarbejde Y-Glocal. Når du fremover åbner Markant, kan du læse om alt det, der sker i KFUM og KFUK. Forhåbentlig oplever du, at magasinet er fuld af nærhed og inspiration.

Vil du være en del af redaktionen, så kontakt markant@kfum-kfuk.dk 

Læs Markant som PDF

Forening i fokus: KFUM og KFUK i Kolding giver børn en mulighed for at møde voksne, som gider fællesskabet med børn og brænder for at give dem masser af gode oplevelser i foreningen og på store events. Børnene mødes i et trygt fællesskab med alverdens kreative aktiviteter. Med sig i bagagen får de forhåbentlig en masse gåpåmod til livet, et godt kendskab til kristendommen og varige venskaber med andre børn.

 

Derfor er jeg frivillig: "På Efterskolefestivalen oplever jeg efterskoleelever fra hele landet i konkurrence om at få lov til at deltage i et arrangement, stablet på benene af KFUM og KFUK. Et arrangement der fra KFUM og KFUK’s side ønsker at involverer eleverne, give dem oplevelser på tværs, sætte rammer for store spørgsmål og tilbyde dem et fællesskab, som vi tror på rummer netop det," fortalte Gertrud Payal Pilegaard Thomsen på Landsmødet. Hendes Dinnertalk var en beskrivelse af, hvad Efterskolefestivalen er.

Lønnet job: Tøj-pusher til sagsarbejde på Wonderful Days
Har du lyst til et fritidsjob, hvor du turnerer med tøjkollektion og trykmaskine bagi vognen og det frie liv under vesten?

Lønnet job:
Leder til YMCA Interpoint Hostel
YMCA Interpoint Hostel på Vesterbros KFUM og KFUK søger 6 ledere denne sommer.


Lønnet job: Forstander til Sydvestjyllands Efterskole
Efterskolen søger ny forstander fra den 1. august.

Lønnet job:
Forstander til Dronninglund Efterskole
Ansøgningsfrist den 20. april til stillingen som ny forstander på efterskolen.
Bliv Frivillig: Frivillig i Verdensmålsarbejdsgruppen
Du interesserer dig måske for at skabe håb i verden og kan se, at Verdensmålene er en måde at gøre det på. Vi har brug for dig i arbejdet med Verdensmål i KFUM og KFUK.


Bliv Frivillig: Kommunikatin og lokalforakring i Y-Glocal
Vil du være med til at  give børn og unge i Cameroun, Sydafrika og Danmark nye horisonter og spændende oplevelser med KFUM og KFUK’s internationale samarbejde?
Rejs ud: YMCA 175 år i London
YMCA fylder 175 år, og det fejres med et globalt ungdomsevent for tusindvis af unge fra hele verden, i den by hvor det hele startede: London.

Rejs ud:
Globetrottertur til YMCA 175 år i London
Som Globetrotter er du selvfølgelig med på hele YMCA175, men du får også lidt ekstra indhold: To gange om dagen mødes Globetrotterne og får nogle udfordringer og diskuterer dagens oplevelser. 
Glæd dig til: Folkemøde på Bornholm
Folkemødet er tre intense dage fyldt med debatter, workshops og spændende samtaler om alt, hvad der rører sig i vores lille land og udenfor. 


Glæd dig til: Fotokursus på Wonderful Days
Deltag i kursus for fotografer og tag billeder på festivalen Wonderful Days.
Næste nyhedsbrev udkommer i maj. Send tips om historier senest 29. april.
Copyright © 2019 KFUM og KFUK i Danmark, All rights reserved.


 Afmeld nyhedsbrevet