Copy

Nyhedsbrev Randers Folkeuniversitet april 2019

top-folkeuni-ny2.png

Forårsssæsonen er slut. Der har været mange gode forelæsninger om lokalhistorie, litteratur, antikke skulpturer, naturvidenskabelige foredrag og meget mere.

I begyndelsen af maj holder vi forårets møde i Randers Folkeuniversitet, hvor de forskellige foreninger kommer med deres forslag til foredrag dette efterår og forår 2020. Jeg har allerede nu modtaget 12 foredragsønsker, der alle lyder rigtig godt.

Derudover ved jeg, at Fakultetet for ”Science and Technology” Aarhus Universitet fortsætter de streamede foredrag med fremragende formidling af naturvidenskabelige emner indenfor lægevidenskab, astronomi, fysik, geologi m.m. dette efterår. De syv foredrag dette forår på Randers og Langå Biblioteker har samlet mange interesserede, og beskeden til mig fra biblioteket er, at det forventer at fortsætte med at vise flere af foredragene på både Langå og Randers Biblioteker.

Genforeningen 1920 – 2020

Den 28.marts 2020 kan du på Værket opleve foredrag og musik i anledning af 100-året for Genforeningen af Danmark og den del af Slesvig, der blev stemt hjem til Danmark. Sammen med Randers Kammerorkester, Højskoleforeninger, Historisk Samfund for Randers Amt, Randers Bibliotek og Randers Folkeuniversitet arrangerer vi lørdag den 28. marts 2020 kl. 9.30 – 15.00 en dag med foredrag og musik. Du kan bl.a. høre Bertel Haarder fortælle om Grænselandet og det tysk-danske forhold og høre om musik komponeret i anledning af Genforeningen, samt høre Kammerorkesteret spille musik af Carl Nielsen. Læs mere på http://randersfolkeuni.dk/genforening/. Billetter kan bestilles fra lørdag den 27. april 2019 kl. 11.00.

Hvor kan jeg se kommende foredrag?

Alle foredrag vil i løbet af maj og juni måned blive lagt op på www.randersfu.dk. Den trykte folder med efterårets program plus lidt af forårsprogram 2020 kan hentes på biblioteker og museer fra begyndelsen af august. Efterårsprogrammet indeholder også som sædvanligt foredrag fra Folkeuniversiteterne i Rougsø og Norddjurs.


Venlig hilsen
Peter Staugaard
Randers Folkeuniversitet








This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Randers Folkeuniversitet · Stemannsgade 2 · Randers 8900 · Denmark