Copy
Nyhedsbrev forår 2019
View this email in your browser


STORT &  småt

Hvad sker der, når hverdagstingene pludselig har helt andre størrelser end de plejer? Er de stadig dem vi kender, eller ser vi pludselig nye kvaliteter og værdier i de samme former?

Udstillingen STORT & småt er en oplevelse, hvor vi leger med de former vi arbejder med dagligt, og giver dem nye størrelser og betydninger ved at forstørre eller krympe dem.

Kom ind og se udstillingen og nyd et "lille" glas! 


Vi holder åbning torsdag d. 9. maj ml. kl. 16 og 19
 
Udstillingen fortsætter frem til lørdag den 25. maj
 

Velkommen til vores to nye medlemmer i butikken!

I december sidste år fik vi Mia Maya Christophersen med i fælleskabet, og i januar i år trådte også Metha Stuart Wallace til.

Vi er allesammen super glade for deres keramik, som passer virkelig smukt ind i butikken!

Brug lejligheden på torsdag til at hilse på Mia Maya og Metha, og på alle os andre som selvfølgelig også vil være til stede....


 

Metha Wallace

Uddannet indenfor design og keramik i England og Danmark. Den drivende kraft har været at forstå materialekvalitet i relation til form og funktion og altid sætte materialet i fokus ved f.eks. ikke at lade glasering tage opmærksomheden væk fra lerets iboende unikke egenskaber. Betragter og beundrer ofte tidligere tiders keramik for dets langtidsholdbare og tidløse kvaliteter. Bæredygtigt design opnås gennem opmærksomhed på kvalitet over kvantitet, og produktionsmetode og materialer vælges med det formål at have den mindst mulige indvirkning på miljø og ressourcer.



Mia Maya

Penseldekorationen er noget jeg har arbejdet med siden jeg blev udlært porcelænsmaler fra Royal Copenhagen i 2008. I mit arbejde som keramisk designer er et af mine fokusområder at  skabe et udtryk der både rummer penseldekorationens præcision samt glasurernes uforudsigelige udvikling i brændingen. På den måde er jeg i en konstant søgen efter nye glasurer og materialer der kan udvikle og fornye mit udtryk samt skabe en fortælling om produktets tilblivelse.



Velkommen i butikken, vi glæder os til at se dig!
 

Hilsen
Metha, Mia Maya, Claydies, Annemette & Sia 

Keramik & Glasværkstedet
Kronprinsessegade 43
1306 København K
+45 33 32 89 91


Åbningstider i Keramik & glasværkstedet:
Ons - fre kl. 12 – 18
Lørdag kl. 11 - 14



www.keramikogglasvaerkstedet.dk
Følg os på instagram   keramik_glasvaerkstedet
Eller facebook.com/keramikogglasvaerkstedet
Share
Tweet
Forward
Copyright © 2019 Keramik & Glasværkstedet, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp