Copy
Pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion
Læs pressemeddelelsen i din browser

Dansk 49erFX'er i guldkamp ved World Cup

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard ligger på andenpladsen ved World Cup-stævnet i Genoa – og har guldet inden for rækkevidde ved lørdagens Medal Race. Nydannet dansk Nacra også i Medal Race.

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard har chancen for at erobre deres første World Cup-sejr siden 2015. Det sker, når 49erFX-feltet lørdag sejler Medal Race ved World Cup-stævnet i Genoa.

Før finalesejladsen ligger Baad og Thusgaard på andenpladsen med blot fire point – svarende til to placeringer – op til den førende italienske besætning.

Stævnet i det norditalienske har været præget af lette vindforhold og mange udsatte sejladser, hvilket Baad og Thusgaard har håndteret glimrende med syv top 10-placeringer i de ni afviklede sejladser hidtil.

Baad og Thusgaard, der er tidligere dobbelte europamestre, var senest på podiet i 2018, da de blev nummer to ved World Cup'en i Hyéres – samme sted, hvor de i 2015 hentede deres seneste World Cup-sejr.

Ny Nacra viser potentiale
I Nacra 17 er den nydannede besætning med de to OL-medaljevinderne Allan Nørregaard og Katja Salskov-Iversen klar til Medal Race på en syvendeplads – med gode muligheder for at avancere yderligere. Stævnet er Nørregaard og Salskovs blot anden konkurrence sammen.

Den danske top-Nacra med Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck må til gengæld følge Medal Race fra land efter blandede resultater, der placerer dem på en samlet 13. plads.

Rindom igen i front
I Laser Radial-klassen er Anne-Marie Rindom endnu en gang med helt i front. Udsættelser har ramt Radial-feltet, som blot er noteret for fire kvalifikationssejladser de første dage.

Rindom ligger på en delt førsteplads med en imponerende 2, 1, 2, 3-serie. Lørdag samles de bedste i guldfeltet forud for Medal Race søndag.   

Med de lovende takter fortsætter Rindom, hvor hun slap, da hun for blot to uger siden sejrede ved Trofeo Princesa Cup på Mallorca. 
Billeder 
Pressebilleder af de danske landsholdssejlere

Resultater
Se resultatoversigten fra World Cup Genoa 
 
Følg sejlerlandsholdet
Løbende nyheder og resultater på Facebook 

Pressekontakt 
Thomas Jacobsen, sportschef, +45 2916 0920
Flemming Ø. Pedersen, presseansvarlig, +45 2618 7450

 

Use your own custom HTML