Copy
Pressemeddelelse / Dansehallerne præsenterer i samarbejde med Warehouse9 EVER LOSING

EVER LOSING - nyt koreografisk værk med intensivt stemmearbejde

Dansehallerne præsenterer i samarbejde med Warehouse9 det nye værk EVER LOSING skabt af koreograferne Olivia Riviere og Lisen Pousette. I arbejdet bryder de to unge koreografer op med tiden og træder ind i tidligere erfaringer, der ikke kun er deres, i en undersøgelse af begrebet tab.

Med en fælles baggrund i korsang og en interesse i at arbejde koreografisk med lyd tager Olivia Riviere og Lisen Pousette udgangspunkt i en undersøgelse af growling: en mørk, aggressiv og mandligt kodet stemme teknik der bruges i musikgenrer såsom death metal og grindcore. Ved at bryde væk fra metalmusikkens æstetiske klichéer, væves lyden sammen med relationelle billeder såsom et kram, holden i hånd og pardans – elementer af dualitet, venskab og lesbisk kærlighed.

har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage – Naja Marie Aidt

Brudt, at være brudt, bliver her lig med at være skyldner, udtømt og samtidig i bruddet. At opholde sig i bruddet og lytte til lyden af brudte kroppe kan være en måde at gøre sig fri fra skyld. Det kan være en måde at modstå samtidens krav om at forvandle tab og komme videre. EVER LOSING er et løbende forsøg til at give plads til tab ved at vende tilbage til taberen, den brudtes, position og dens frugtbarhed. Eller, måske bare to losers, der danser i bruddet.

Værket kan opleves i WareHouse9 på Halmtorvet 11, tirsdag 14. maj 2019 kl. 20.

Om Olivia Riviere
OLIVIA RIVIERE (SE) er danser/koreograf baseret i Kbh. Siden sin eksamen fra Den Danske Scenekunstskole (2015) har hun været involveret i DANSEatelier – et fysisk sted og en gruppe af 11 performancekunstnere der sameksisterer i sit forhold til dansen. Emner, der er vævet ind i de fleste af hendes engagementer, er de materielle aspekter af stemninger, objekter og vokal lyde og deres indflydelse: Disse er alle elementer, der spiller en større rolle i hendes bredere interesse omkring begrebet objektivering / subjektivisering. På det seneste har hun arbejdet med kunstnere som Marie Topp, Karis Zidore, Anders Paulin, Sara Gebran og Lisen Pousette.

Om Lisen Pousette
LISEN POUSETTE (SE) er koreograf og danser bosat i Stockholm. Lisen har færdiggjort DOCHs MA-program i koreografi. Hun er uddannet i dans på ArtEZ, Arnhem, og var under sin studietid en del af det nederlandsk-baseret kollektiv Baby Skin. Efter afslutningen på sin BA, har hun studeret nutidig filosofi ved Södertörn Universitet og i en kortere periode på Karolinska Instituttets psykologi-program. Udover løbende deltagelse i Ellen Söderhults arbejde er Lisen en del af organisationen bag den uformelle POSSE dans- og læsegruppes sammenkomster samt trommeslager i et black metal-punk band Moddervarken.

For mere info, pressebilletter, billeder m.m. kontakt PR & Kommunikation Camilla Bølling / cbo@dansehallerne.dk / 3388 8010

FAKTABOKS
Dansehallerne præsenterer i samarbejde med Warehouse9:
Olivia Riviere (SE) og Lisen Pousette (SE) / EVER LOSING
14. maj 2019 / kl. 20 ( varighed ca. 55 min. uden pause)
Venue: Warehouse9, Halmtorvet 11A (til højre for indgangen til Øksnehallen), 1700 Kbh V.
Billetter / 40 - 135 kr. (+ evt. gebyr) via teaterbilletter
Læs mere

Credits
Koreografi og performance / Lisen Pousette & Olivia Riviere Lyd / Karis Zidore
Mentor / Anna Efraimsson, Malin Arnell
Tak til / Anna Efraimsson & Josefine Wikström
Lys rådgivning / Jenny Larsson
Lyd design / Kristian Pedersen
Kostume rådgiving / Tove Dreiman
Fotos: Sophie Pousette

Forestillingen (tidl. titel: Textures of loss) havde urpremiere på Fylkingen 22. feb. 2019
Danmarkspremiere på Warehouse9.

Om Dansehallerne
Dansehallerne er en national platform og en ledende institution for ny koreografisk scenekunst, et kreativt og inkluderende forum, der stiller skarpt på møder med publikum, interaktive skabende aktiviteter og international udveksling. I sæson 18/19 præsenterer Dansehallernes program i tæt samarbejde med forskellige partnere og markante kulturinstitutioner over hele landet.
Læs mere om Dansehallerne

Om Warehouse9
Warehouse9 er en producerende kunstscene for performance og mediekunst etableret i 2007. Warehouse9 har ofte fokus på queer og feministiske tematikker og medvirker til at udvikle den nationale og internationale scene for performance, installation og stedsspecifik kunst.
Facebook
Vimeo
Instagram
Dansehallerne (administration), København - Regnbuepladsen 7 – 1550 Kbh K
Dansehallerne, Aarhus – Valdemarsgade 1G, 2. – 8000 Aarhus C
Tlf.: 3388 8000 / info@dansehallerne.dk

Du kan afmelde dig fra invitationslisten her