Copy
DBI sætter fokus på brandsikkerhed ved brug af træ – og holder temadag om maritim brandsikring
3e97c04f-4ba7-47ef-b911-f470048ca6ee.png 3ebaf9d6-cde4-4403-a87a-2f802c27be15.png dbi_header_4.png
dbi_header_5_ydelser.png dbi_header_6_omraader.png dbi_header_7_webshop.png dbi_header_8_om_dbi.png dbi_header_9_kontakt.png dbi_header_10.png
dbi_header_3.png

Maj 2019


Kære <<Navn>>

Alle i byggebranchen taler om træ i øjeblikket. Og det gør DBI også. Næste gang sker det på Build in Wood-konferencen i København. Desuden kan du læse om DBI’s kommende temadag om maritim brandsikring og vores nye webinarer om de præaccepterede løsninger i henhold til BR18. 

Build in Wood: Hør DBI’s indlæg om brandsikkerhed ved brug af træ
Kom til temadag om maritim brandsikring
Nye webinarer om præaccepterede løsninger i henhold til BR18
Få pladser tilbage på DBI’s netværkstur til IFSEC-messen 
Rundt om brandventilationsanlæg
Mød DBI på årets Folkemøde på Bornholm
Bliv skarp på projektering af sikringsanlæg



Build in Wood: Hør DBI’s indlæg om brandsikkerhed ved brug af træ

Træ er det nye sort og nutidens hotteste byggemateriale. Når det kombineres med andre materialer, giver det dog nogle udfordringer at dokumentere de brandtekniske egenskaber. Spørgsmålet er også, hvilke øvrige elementer der spiller ind på træs klassifikation i det færdige byggeri.

Det er nogle af de ting, som brandteknisk rådgiver fra DBI, Anders B. Vestergaard, sætter fokus på på Build in Wood-konferencen den 22.-23. maj. Konferencen afholdes i Docken i København, hvor fagfolk fra den danske og internationale byggebranche mødes til debat om udfordringer og potentialer i at bygge med træ.

DBI deltager desuden med en stand, hvor du kan høre mere om materialekombination, skalerings- og simuleringsmuligheder inden for produktudvikling, termografi m.m.

Se programmet og tilmeld dig Build in Wood

Læs også artikel om brandhæmmede træprodukter i Brand & Sikring.

Har du spørgsmål, så kontakt projektleder Christian Schou på tlf. 61 97 24 50.



Kom til temadag om maritim brandsikring

Ønsker du at blive opdateret på de nyeste teknologier og strategier inden for maritim brandsikring? Så kom forbi DBI i Hvidovre til en maritim temaevent den 22. maj.

Her vil du møde eksperter på området, som præsenterer konkrete cases og giver dig et indblik i fremtidens muligheder.  

Arrangementet afholdes på engelsk, er gratis og tilbyder forplejning undervejs. Se programmet og tilmeld dig.

Har du spørgsmål, så kontakt forretningsudvikler Carsten Møller på tlf. 24 65 01 88.


Nye webinarer om præacccepterede løsninger i henhold til BR18’Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand’ indeholder en række bilag om præaccepterede løsninger. DBI afholder derfor to nye webinarer, som giver en introduktion til anvendelsen af bilagene.

Det første webinar er gratis og finder første gang sted den 3. juni kl. 10.00-10.30. Her får du bl.a. en kort introduktion til, hvilke bilag der findes, opbygningen af dem, og hvordan du anvender dem. Læs mere og tilmeld dig

Det andet er et betalingswebinar, som afholdes første gang den 18. juni kl. 10.00-10.45. Her får du bl.a. en introduktion til de præaccepterede løsninger i bilagene og et overblik over de væsentligste ændringer i bilagene i forhold til ’Eksempelsamling om brandsikring af byggeri’. Læs mere og tilmeld dig

Hvis du har spørgsmål, så kontakt koordinator Lonni Nejlund på tlf. 23 37 62 69.



Få pladser tilbage på DBI’s netværkstur til IFSEC-messen

Der er stadig enkelte pladser tilbage, hvis du vil med DBI’s sikringsafdeling til den internationale sikringsfagmesse IFSEC i London.

Messen er et samlingspunkt for producenter, leverandører og brugere af den nyeste teknologi og viden på sikringsområdet og giver dig en fantastisk mulighed for at følge med i de mest banebrydende nyheder. Du kan selv skræddersy dit messeforløb, så du kun deltager i de seminarer og oplæg, du finder mest interessante.

Rejsen finder sted den 18.-20. juni 2019 med indlogering på The Tower Hotel.
 
Læs mere om messen og tilmeld dig.
 
Hvis du har spørgsmål, så kontakt koordinator Lonni Nejlund på tlf. 23 37 62 69.



Rundt om brandventilationsanlæg

Designkriterier for brandventilation, procesforløb og typiske udfordringer for såvel installatører som inspektører af brandventilationsanlæg. Det var nogle af programpunkterne, da DBI den 25. april afholdt den årlige Installatørdag for ABV-installatører. Desuden bød dagen på nyt om brandtekniske installationer i henhold til BR18.

Arrangementet var samtidig en god anledning til at netværke, stille spørgsmål og debattere udfordringer i branchen. I maj holder DBI tilsvarende Installatørdage inden for ABA og AVS – så husk at melde dig og dine kolleger til, hvis du er certificeret installatør.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder af DBI Inspektion, Lisbet Overvad på tlf. 21 77 81 88.




Mød DBI på årets Folkemøde på Bornholm

Som altid deltager DBI på Folkemødet på Bornholm, som i år finder sted den 13.-16. juni. DBI har gennem tiderne deltaget i en række forskellige samfundsrelevante debatter om brandrelaterede emner. I år har vi bl.a. valgt at blande os i debatten om brandsikkerheden på landets plejehjem.

Læs om mangelfuld brandsikkerhed på danske plejehjem i Brand & Sikring, og mød DBI på Bornholm.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt direktør for Kunder & Relationer, Ib Bertelsen på tlf. 20 10 90 44.
 



Bliv skarp på projektering af sikringsanlæg

Med kurset Sikringsanlæg – projektering lærer du at projektere et sikringsanlæg bestående af mekanisk sikring og elektronisk overvågning. Du får desuden et indgående kendskab til lovgivningens og forsikringsselskabernes krav til projektering.

Kurset udbydes som et 3-dages AMU-kursus og koster blot 124, - kr. om dagen. Næste kursus starter den 13. maj i Frederikshavn. Læs mere og tilmeld dig

Bemærk i øvrigt, at virksomheder får godtgjort 100% af dagpengesatsen, når medarbejdere tager AMU-kurser. Læs mere om VEU-godkendelse.

Har du spørgsmål, så kontakt kursuskoordinator Kristina Christiansen på tlf. 20 54 63 49.



 91ca4bf6-c7aa-403f-8488-ab62874d4101.jpg