KFUM og KFUK har fællesspisning på menuen
I Viborg har KFUM og KFUK succes med fællesspisning. Frivillige står klar med åbne arme, store smil og et vært-badge på blusen, når de hver anden uge lukker dørene op til fællesspisning for lokalområdets beboere.
Til fællesspisningerne er der oftest mellem 10 og 25 deltagere, og både børn og voksne deltager. Fællesspisningen har skabt et godt sammenhold i lokalområdet, og det gode venskab holder ved efter middagen. Flere deltagere er begyndt at ses privat og hjælpe hinanden med eksempelvis at hente børn.
|