Copy

Er I klar til på lørdag?

Kære spejderleder,

Du får denne mail, fordi du er kontaktperson på et af de ca. 100 lokale Sov Ude-arrangementer.

Her får jeres gruppe de sidste tips til at få afholdt et kanon arrangement. Del gerne mailen med de andre i gruppen.
 

I denne mail kan I:
  • Få 5 tips til at tage godt imod jeres gæster.
  • Finde ud af, hvorfor svensk pølseret er en god samtalestarter.
  • Få tjekket en sidste gang, om I er godt forberedt til lørdag.
5 tips: Tag godt imod jeres gæster
"Har du sovet ude før? Vil du prøve at slå et telt op?"

Når I inviterer med udenfor til en hyggelig dag på årets Sov Ude, så husk, at jeres gæster får den bedste spejderoplevelse, hvis I giver dem en hånd.
 
Her er fem skridt, så alle føler sig velkomne og taget godt imod:
  1. Vær værten:
    Udnævn én, der tager imod alle gæster og byder velkommen, så alle føler sig set. 

     
  2. Vær nysgerrige:
    Spørg fx gæsterne, om de har prøvet at sove ude før? Har de styr på gode tips til at holde varmen i soveposen eller slå teltet op?

     
  3. Vær involverende:
    Sørg for at aktivere jeres gæster. Har de lyst til at slå telt op, så giv dem muligheden. Og lad dem hjælpe med maden. Alle føler sig inkluderet i fællesskabet, hvis de får mulighed for at bidrage.

     
  4. Vær legende:
    Lege er en god måde at komme ind på hinanden og lære nye mennesker at kende. Invitér alle gæsterne til eksempelvis ”cirkelstafet" (et kapløb, hvor man i hold af fire har alle fødder bundet sammen) eller aktiviteten ”gå sammen med en som…” Tjek flere aktiviteter og lege til Sov Ude her.

     
  5. Vær der efter Sov Ude:
    Sørg for, at det bliver et 'på gensyn' efter Sov Ude. Få kontaktoplysninger på gæsterne, så I kan invitere dem med til spejder.
SVENSK PØLSERET KAN BRYDE ISEN

Når der laves mad over bål, skal der både hakkes, snittes, røres og hugges. Og madlavning er en perfekt måde at lære nye mennesker at kende. Læs her, hvordan svensk pølseret giver nye venner.
Tjekliste: Er I klar?
Selvfølgelig er I da klar til Sov Ude. Meeen det kan være en god idé lige at gå disse tre ting igennem:
  1. Står der det rigtige på sovude.dk? 
    Vi ved fra tidligere år, at mange går ind og læser om de lokale arrangementer på sovude.dk. Tjek derfor, at der står det rigtige.
    Skal I have noget ændret på kortet, så skriv til web@dds.dkGiv også jeres hjemmeside og Facebook et tjek.  
     
  2. Har I en plan, hvis vejrguderne er imod jer?
    Som erfarne spejdere kan I nok fint klare en regnskylle. Men kan jeres gæster? Hav gerne et par ekstra soveposer og et telt i overskud, hvis nogle af jeres gæster overrumples af lidt frisk vejr.

     
  3. Er ledere og spejdere også med på, hvad der skal ske?
    Én ting er at have lagt et program for de gæster, I forhåbentlig får på dagen. Men hvad med ledere og spejdere - ved de også, hvad der skal ske, hvilken rolle de skal spille, og hvilke aktiviteter de eventuelt skal stå for?
Tjek, at der står det rigtige på kortet på sovude.dk.
Vi håber, I får et rigtig godt og hyggeligt arrangement på lørdag! Husk også, at der findes flere tips, PR-materialer m.m. på dds.dk/sovude.
Hvorfor får jeg denne mail?
Denne mail er sendt til dem, der står på som kontaktpersoner for Sov Ude-arrangementer.
Åbn emailen i din browser
Copyright © 2019 Det Danske Spejderkorps, All rights reserved.