Copy
Pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion
Læs pressemeddelelsen i din browser

Tilbageskridt for Cenholt og Lübeck før EM-finale

Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck på fjerdepladsen før Medal Race ved Nacra 17-EM. Dansk 49erFX sejler sig ind i medaljekamp.

Lørdag blev den hidtil tungeste dag ved EM for Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck. Den danske top-Nacra blev noteret for beskedne placeringer som 20 og 13 i dagens to sejladser, afviklet i lette og vanskelige vindforhold ud for sydengelske Weymouth.

Resultaterne sender dem to pladser ned – fra anden- til fjerdepladsen – i den samlede EM-stilling.

Før det afsluttende Medal Race søndag er Cenholt og Lübeck nu placeret midt i et tæt topfelt bestående af seks både, som skal fordele de tre EM-medaljer mellem sig. Alt fra EM-guld til en sjetteplads er muligt for danskerne.

Dansk FX'er rykker ind i medaljekamp
I 49erFX har de tidligere dobbelte europamestre Ida Marie Baad og Marie Thusgaard haft svingende resultater hen over EM-ugen. Dog ikke lørdag, hvor de med placeringer som 4 og 1 i de to sejladser leverede feltets bedste serie på dagen.

Dermed avancerede de en enkelt plads i tabellen til den samlede sjetteplads. Nok så vigtigt har de nu blot seks nettopoint til medaljepodiet, hvilket er inden for rækkevidde, hvis de lykkes med et godt Medal Race søndag.

I 49er-klassen bliver Medal Race uden dansk deltagelse. Mads Emil Lübeck og Nikolaj Buhl slutter som bedst placerede danskerbåd på 16. pladsen.    
Billeder 
Pressebilleder af de danske landsholdssejlere

Resultater
Se resultatoversigten fra EM i Weymouth
 
Følg sejlerlandsholdet
Løbende nyheder og resultater på Facebook 

Pressekontakt 
Thomas Jacobsen, sportschef, +45 2916 0920
Flemming Ø. Pedersen, presseansvarlig, +45 2618 7450

 

Use your own custom HTML