Smuglæs i Izzy + Tristan før alle andre

Spar 25% på Izzy + Tristan

Start læsningen af 2. kapitel her: 

Jeg havde tilbragt det meste af min tid i løbet af foråret og sommeren med at overveje, om mine forældre i virkeligheden var idioter. Jeg var træt af deres konstante optimisme og ens sandaler og kedelige, overintellektuelle venner og tro på, at musikhistorien ophørte med The White Album, deres øko-bulgur og hjemmerørte, ubrugelige tandpasta.
Det er et halvt århundrede siden, vi var i 1960’erne, men det er, som om de ikke har modtaget det notat. For helvede, de var knap nok selv født i 1960’erne, men det stopper dem ikke.
Selv under de bedste omstændigheder ville det være irriterende at bo sammen med sådan nogle mennesker, men det er især frustrerende, når de beslutter, at Lower East Side, hvor min tvillingebror Hull og jeg har tilbragt hele vores unge liv, ikke har nok sjæl længere, så vi er nødt til at rykke hele vores behagelige tilværelse op og flytte til Brooklyn efter det første år på highschool.
Du skulle have set den lilla nuance, min brors ansigt fik, da de kom med nyheden under en familiemiddag på Shah Jalal, deres indiske yndlingsrestaurant.
Måske er det nemmere at forestille sig, hvis jeg fortæller, at han råbte ”fuck den her lortefamilie” samtidig?

Man siger, at runde forældre får firkantede børn, og man finder ikke et klarere eksempel på det end Steinbach-klanen.
Vi var fem år, da Hull udfyldte sit første Excel-ark. (Formålet var at holde styr på hans tøjdyr, som han var ret sikker på, at nogen stjal fra ham. Det gjorde jeg også).
Allerede i femte klasse insisterede han på at gå med skjorter, selv i weekenden, og fik sit hår klippet hver tredje uge i en frisure, som min mor med et træt suk kaldte ’Mitt Romney-fritsen’. Han stillede hvert år op til elevrådet under sloganet ’Hull Steinbach, det ansvarlige valg’. Og det var så usædvanligt på vores lille alternative skole, at han vandt hvert år. Hull kunne være svær at omgås.
Lidt vanskelig.
Folk troede, han var arrogant, men sandheden var, at han var virkelig klog og særlig, og han gad ikke lade, som om han ikke selv vidste det. Jeg elskede ham højt på trods af, og på grund af, alt dette.