Copy
Pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion
Læs pressemeddelelsen i din browser

Anne-Marie Rindom har kurs mod EM-guld

Efter otte sejladser har den danske Laser Radial-sejler lagt sig suverænt i front ved EM i Porto.

Anne-Marie Rindom har kurs mod karrierens første EM-guld.

Efter de tre første dage (mandag-onsdag) ved Laser Radial-klassens EM i Porto havde den 27-årige dansker sejlet sig klart i front med top 3-placeringer i alle seks indledende sejladser.

Torsdag gjaldt det så første dag i finaleserien, hvor alle de bedste møder hinanden i samme felt. Her lagde Rindom yderligere afstand til forfølgerne ved at vinde dagens første sejlads - fulgt op af en tredjeplads i anden.

Hun har nu et forspring på over 30 nettopoint foran nærmeste forfølger, den hollandske OL-guldvinder og forsvarende europamester, Marit Bouwmeester.

Forrygende forår
Der resterer fire sejladser, og kan Rindom holde sig nogenlunde fremme i tre af de fire, så vinder hun EM.

Hendes aktuelle storform ligger i forlængelse af et forrygende forår, hvor hun har vundet begge hidtil afviklede topstævner i Europa, Trofeo Princesa Sofia Cup og World Cup Genoa.

Dansk stortalent i top 10
Også det danske stortalent Anna Munch, U21-verdensmester fra 2018, klarer sig fremragende ved EM.

Med en samlet tiendeplads før de sidste to dages sejladser er den unge Aarhus-sejler på vej mod karrierens hidtil bedste præstation ved et stævne på seniorniveau.
Billeder 
Pressebilleder af Anne-Marie Rindom

Resultater
Se resultatoversigten fra EM i Porto
 
Følg sejlerlandsholdet
Løbende nyheder og resultater på Facebook 

Pressekontakt 
Thomas Jacobsen, sportschef, +45 2916 0920
Flemming Ø. Pedersen, presseansvarlig, +45 2618 7450

 

Use your own custom HTML