Copy
Velkommen til fyrretyvende udgave af det feministiske nyhedsbrev.
View this email in your browser
Her på redaktionen var vi næppe de eneste, der sad på kanten af stolen på valgnatten og krydsede fingre for, at det danske folketing ikke skulle domineres af fascister. Et parti på den yderste højrefløj kom ind, mens et andet gik tilbage, og til venstre for midten kan Mette Frederiksen nu gå hen og blive Danmarks 2. kvindelige statsminister (ud af 40, hvis vi ikke tæller genvalgte. Gæt forøvrigt hvor mange af dem, der har en anden farve end bleghvid).
Generelt gik det en smule fremad for andelen af kvindelige medlemmer af Folketinget i forhold til folketingsperioden inden. Også andelen af nye medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund gik en smule frem.

Men én ting er repræsentationen, noget andet er den førte politik. Så før vi kan glæde os over en kvindelig statsminister, må vi vente på, hvordan regeringsgrundlaget kommer til at se ud. Og når vi ser, at den kommende regering vil føre en anti-racistisk, familievenlig, ligestillingsorienteret og i det hele taget bæredygtig og solidarisk politik for alle borgere i dette land og for vores planet, så hejser vi flaget her på redaktionen. Det kan jo godt ske at tage noget tid, men det betyder ikke, at vi ikke fortsat vil stille de vigtige spørgsmål.

Vi kunne jo spørge, hvordan det vil gå med den tidligere regerings paradigmeskifte, der gik ud på, at flygtninge ikke skulle integreres, men blot sendes hjem ved førstkommende lejlighed.

Vi vil da også gerne høre den kommende regering, hvordan det skal gå med den såkaldte ghettopakke, som i virkeligheden burde hedde den racistiske, ulighedsskabende og profitorienterede boligpolitiske lovpakke? Den stemte Socialdemokraterne og SF for, mens Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet stemte imod. Lovpakken er designet til at ramme mennesker med en ikke-vestlig oprindelse. Man straffer således mennesker for alene at bo et bestemt sted og have en bestemt hudfarve. Lovpakken vil ikke kun smide folk ud af deres hjem og sælge lejlighederne til højestbydende, den vil også smadre et af velfærdssystemets enestående fundamenter, nemlig den almene boligsektor, som siden 1960erne har sørget for, at alle i dette land kunne få en god bolig uanset hvor mange penge, der stod på bankkontoen.

Vi kunne også pirke til sagen med familierne i Sjælsmark og børnene, der lever under elendige forhold. Eller nævne de kaotiske tilstande, der præger nogle daginstitutioner på grund af for få pædagoger.

Vi vil i det hele taget mane til eftertanke hos de nyvalgte politikere og spørge: hvem er det, der virkelig skaber profit på de racistiske, splittende og fremmedgørende politiske tendenser der ses ikke kun i Danmark, men i hele Europa?

Vi er mildt sagt ikke fans af splittelse. For splittelse er netop grunden til, at vi gør det, vi gør. Hver tredje uge prøver vi at gøre os allesammen klogere i håbet på, at det skaber en bedre fælles fremtid for os alle.

Vi tror på, at når vi står sammen, er solidariske, anerkender vores forskelligheder og bruger dem på en kreativ og konstruktiv måde, kan vi skabe et mangfoldigt samfund, hvor alle kan være sig selv og trives til gavn for alles sundhed.

Splittelse og modreaktioner mod feminisme kan du læse meget mere om i denne udgave. #NOTALLMAILS har nemlig været forbi Heartland, der havde besøg af kønsteoretikeren og filosoffen Judith Butler. Du kan også blive klogere på besværlige hunmus, læse om sexistisk fodboldkultur, dykke ned i feministisk punk og få et historisk indspark - alt sammen i denne sidste udgave, inden dit yndlingsnyhedsbrev går på sommerferie.

Vi ses igen til august. Rigtig god sommer.

 

Overblikket

Rebecca Shansky, forsker i neurovidenskab, vil gøre op med den eksklusive brug af hanmus i forskning. Argumentet for at bruge hanmus har altid drejet sig om, at hunmus (ligesom kvinder) har en østrogen-cyklus og at hormonet vil have en indflydelse på forsøgsresultater. Forskere undgår derved ‘et rodet resultat’ ved udelukkende at bruge hanmus. Problemet er, at mange af de forsøg der udføres, drejer sig om research af lidelser, der overvejende påvirker kvinder, non-binære og transkønnede, såsom depression og PTSD. Når ny medicin er baseret på forskning, der ikke tager højde for indflydelsen af hormoner, kan det føre til alvorlige bivirkninger, når medicinen tages i brug. Derudover viser ny research, at hanmus har testosteron-niveauer, der svinger præcist ligeså meget som en hunmus østrogen-cyklus - men det har forskerne alligevel, på en eller anden måde, kunne håndtere i over 60 år.    

Undersøgelser fra 2012 til 2018 viser, at køn betyder mindre og mindre for yngre generation, når det kommer til dating. Flere og flere mennesker identificerer sig som panseksuelle. Som panseksuel forelsker man sig i en person ligegyldig deres køn. Der er tegn på, at vi går en fremtid i møde, hvor køn ikke betyder så meget som det har gjort, for panseksuelle inkluderer alle i deres datingovervejelser. Som en af de interviewede, Alyssa, siger: “it is hearts, not parts”.

Der er himmelvid forskel på 24 millioner pund og 315 millioner pund. Men det er forskellen på, hvad det internationale fodboldforbund FIFA udbetaler til de deltagende hold ved VM ved henholdsvis kvindernes og mændenes turneringer. Det er vel nok at betegne som det største kønsbaserede løngab. Nok er der blot 24 kvindelige hold med, mod 32 i mændenes turnering, men forskellen er alligevel blevet 21 millioner pund større over de seneste fire år.
“Der er ingen undskyldninger for den stigning i dag,” siger tidligere målmand for det amerikanske hold Hope Solo til BBC. Hun står lige nu i spidsen for et søgsmål om ligeløn mod det amerikanske fodboldforbund.

Danmark er bagud. Universiteter i Finland, Sverige, England og andre lande tilbyder uddannelser i kønsstudier, men ikke i Danmark. En af grundene til den manglende prioritering af kønsstudierne kan være forestillingen om, at vi allerede er ligestillede, og at mange ikke anser feminisme som et positivt ord. Det kan betyde, at politikere og andre beslutningstagere ikke ser kønsstudier som relevante. 

Danmark har fået en mærkværdig førsteplads i ligestilling, ifølge et nyt indeks baseret på FN’s mål for bæredygtig udvikling. Undersøgelsen viser også, at ingen lande vil opnå ligestilling i 2030, som ellers ønsket. Alison Holder, direktør for Equal Measures 2030, udtaler, at selv de bedst rangerede lande har massive problemer og advarer mod politiske strømninger, der kan skabe tilbagegang. 

Har du tænkt på, at mænd og det maskuline oftest er standarden? Kvinder og kønsminoriteter er blot en eftertanke i vores ”ligestillede” samfund. Sådan nogle tanker har amerikanske Melanie Hamlett gjort sig. Hun undrer sig over, hvorfor der ikke tages højde for de forskellige oplevelser, som mennesker har af verden på grund af køn. Et eksempel er den planlagte spacewalk i marts med kun kvinder, som måtte aflyses fordi dragterne er designet til mænd og derfor ikke passede kvinderne. Et andet eksempel er det anatomiske billede af  kvindeligt brystvæv, der gik viralt for nogle måneder siden. 

At være transkønnet vil ikke længere være klassificeret som en sindslidelse i WHOs (World Health Organizations) globale håndbog i diagnoser. Det vedtog vi i Danmark i januar 2017. Men på trods af den glædelige ændring, skal transkønnede stadig igennem lange og meget personlige psykiatriske udredninger, før de kan modtage hormonbehandling eller kønsskifteoperation. I samme stil vækker WHOs besked dæmpet begejstring i LGBTQ+-samfund, hvor tiltaget ses som vigtig symbolpolitik for lande, hvor transkønnede stadig har få rettigheder. Hvis ændringen ikke bakkes op med ressourcer, undervisning og yderligere tiltag, så bliver det netop kun det; symbolpolitik. 

Har du heller ikke hørt om Harriet Tubman, der flygtede fra slaveri og senere blev spion? Eller den grønlandske kvinde Arnarulunnguaq, der tog på verdens længste slæderejse?
Kvinde, Kend Din Historie er en instagram-konto lavet af historiker Gry Jexen. Den fortæller om de kvinder, der har været med til at ændre verden, ofte uden at få den samme anerkendelse som deres mandlige modparter.

I Fokus:
Judith Butler og balladen om kønnet anno 2019

 
Når en af kønsteoriens og tredjebølge-feminismens grundlæggere besøger Danmark, er #NOTALLMAILS naturligvis på pletten. På Heartland Festival i starten af juni talte filosoffen og sociologen Judith Butler om moderne kønsteori og den modbevægelse, som foregår ligenu.
 

Køn er noget vi gør

Judith Butler er bedst kendt som forfatter til bogen Gender Trouble (Kønsballade på dansk, red.), hvor Butler argumenterede for, at køn konstrueres gennem det sociale.
Butler argumenterer for, at ens kønsidentitet bliver formet gennem kulturelle normer og forventninger fra samfundet. Fx om, hvordan man er en ’rigtig kvinde’ eller en ’rigtig mand’.

Butlers teorier om det performative køn, altså at køn er noget vi gør, frem for noget naturgivent, har været med til at bane vejen for større bevægelsesfrihed for non-binære, transpersoner eller personer med en ikke-heteronorm seksualitet.*
 

Kønsideologi og den højrenationale agenda

De seneste år er der imidlertid sket en modbevægelse mod den performative forståelse af køn, og dermed også retten til at leve på en anden måde end den heteronormative. I USA har abortmodstandere fået vind i sejlene i flere stater. I Brasilien vandt den misogyne og anti-LGBTQ+ Jair Bolsonaro præsidentvalget i 2018 efter en valgkampagne, hvor han aktivt gjorde brug af anti-feministisk og anti-kønsteoretisk retorik. Herhjemme har Liberal Alliance fået en formand, der i 2014 skrev, at kvinder biologisk set har behov for at være underdanige, og at mænd derfor egner sig bedre som ledere.

Modstandere af Butler bruger et selvopfundet, negativt ladet begreb, ’kønsideologi’. Her er en lille video, som illustrerer hvad det er, modstanderne af ‘kønsideologi’ siger om sagen (pas på blodtrykket):
Kigger man i historiebøgerne, er ‘kønsideologi’ et tomt, retorisk begreb, oprindeligt opfundet af den katolske kirke tilbage i 90’erne, da FN anerkendte personers seksuelle og reproduktive rettigheder.
Modstanderne argumenterer for, at tilhængere af socialkonstruktivistisk kønsteori vil ødelægge kernefamilien og vores samfund. De mener, at alle bør være tilfredse med det binære køn med dertilhørende feminine og maskuline kønsroller og heteronorm seksualitet.

Kønsteori er at udvide handlemulighederne
På Heartland forklarede Butler, at kønsteori ikke handler om omvendelse eller at flytte personer fra en heteronorm adfærd. Det handler om at øge bevidstheden om de mange forskellige kønsidentiteter, blandt dem som ikke genkender sig selv i det heteronormative.

Vi er nødt til at italesætte vores identitet, for at få anerkendelse og frihed. Det eneste som ødelægges, er idéen om, at der kun findes én måde at bygge et samfund og en familie på. Husk desuden, at der er flere leveformer end familie og parforhold. Man kan godt have bæredygtige relationer uden for disse to kategorier,” sagde Butler.

Jo flere identitetsformer som italesættes, jo flere mennesker kan se sig selv indgå i det fælles normale.

Så hvad byder fremtiden på?
Ifølge Butler er hele idéen om køns- og identitetspolitik, hvor en gruppe, der deler køn, seksuel overbevisning eller lignende, forsøger at overtage magten, noget sludder.

Kønsideologi er en fantasme. De interne diskussioner i de feministiske kredse viser jo tydeligt, at der ikke findes én måde at tale om eller forske i køn på,” sagde hun.

Derfor mener Butler også, at det er vigtigt at bilægge interne stridigheder. Frem for at gå til angreb på andre feminister, bør man være nysgerrig på hvor den anden henter sine argumenter fra.

Vi er nødt til at være smarte i vores argumenter. Der er nok, der gør modstand uden for LGBTQ+-fællesskabet. Vi skal ikke slås internt. Vi er nødt til at reframe vores teorier på en nemt forståelig måde,” sagde hun.

På trods af den megen snak om den nuværende modstand, afsluttede Butler sin tale på en lidt mere positiv note - med stort bifald til følge:

Vi skal huske på, at vi har nydelse, håb, kærlighed, lyst og fantasi på vores side. Så i sidste ende skal vi nok vinde.”

* Har du brug for en guide til de mange forskellige udtryk der findes inden for socialkonstruktivistisk kønsteori og intersektionel feministisk teori? Så tjek fx:
En feminists bekendelser’s ordbog på FacebookLGBT’s ordbog)


Indlægget er skrevet med udgangspunkt i Judith Butlers samtale med Lotte Folke på Heartland Festival d. 1. juni. #NOTALLMAILS havde modtaget en presseakkreditering til festivalen.

Læsere omkring de 40 vil måske kunne genkende navne som Bikini Kill, Sleater-Kinney og Bratmobile. De var en del af den feministiske punkbølge kaldet riot grrl, der havde sin storhedstid i starten af 1990erne. For nylig har bevægelsen fået en renæssance og New York Times giver et fint indblik i, hvad bevægelsen var og hvad den stod for i denne podcast. Men du kan også bare læne dig tilbage og nyde gamle klassikere som Dead men don’t rape, Double aare ya og Poison arrows shot at heroes på denne playliste, der fejrer riot grrl.

Kan du lide #notallmails? Så send den videre til en ven.

Rulleteksterne


40. udgave af #notallmails er lavet af Giovanna Ottolini, Astrid Bigoni, Elliott Norh Seerup, Louise Bjerregaard Leth Rasmussen, Sofie Adelsparre og Maria Andersen. Layout af Astrid Bigoni og Louise Bjerregaard Leth Rasmussen. Redigering af Astrid Bigoni. Kurator og ansvarshavende redaktør var Astrid Bigoni.

Redaktionen går på sommerferie, men du kan stadig hjælpe os med at lave næste udgave af #NOTALLMAILS. Send din tekst, illustration eller måske et link til en feministisk nyhed til os på mail  hej@notallmails.dk. Deadline er 15. august 2019.
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
Copyright © 2019 #NOTALLMAILS, All rights reserved.


Er der noget, du vil ændre?
Du kan ændre dine indstillinger eller afmelde dig nyhedsbrevet.

Email Marketing Powered by Mailchimp