Copy
Seneste nyt fra Erhvervsforum

Sidste chance hvis du skal opleve Carmen i Opera Hedeland

Det er nu, du skal bestemme dig, hvis du vil med Erhvervsforum i Opera Hedeland den 16. august og se "Carmen". Vi har fået reserveret billetter til forestillingen, hvor vi i tilgift får madkurv, champagne og introduktion til årets forestilling ved operachef Claus Lynge. Men mange andre vil også gerne opleve årets forestilling, så Opera Hedeland kan kun holde billetterne reserveret til os indtil i morgen, torsdag den 13. juni
På vores hjemmeside, hvor arrangementet er omtalt, finder du et link til Ticketmaster. Her kan du straks købe billetter i den sektion, der er reserveret til os. 


Møde 26. juni: Har du styr på den nye ferielov
Selv om der er mere end et år, til den nye ferielov træder i kraft, er der allerede nu flere ting, du skal forholde dig til. Så er det jo heldigt, at vores nye medlem Ret&Råd Advokater Glostrup inviterer til et gå-hjem-møde om ferieloven. Det er 26. juni kl. 16.00 - og mødet holdes sammen med Erhvervssammenslutningen, så du kan også hilse på erhvervsdrivende fra Albertslund, Glostrup, Brøndby og Vallensbæk kommuner.
Læs mere og tilmeld dig

Find guldet i dit netværk
Der var masser af tips fra NetværksMester Søren Mortensen til, hvordan vi finder guldet i vores netværk, da vi den 22. maj var på virksomhedsbesøg i Hedeland Golfklub. Her fik vi først 30 minutters masterclass i at netværke, inden vi blev sluppet indenfor i golfklubbens maskinrum: greenkeepergården.
Læs mere om masterclass og golfklubben.

Månedens profil - Lui og Baes Foto

Det er ti år siden, at Marie-Louise (Lui) Baes etablerede Baes Foto på Baldersbuen. Det markerer hun med en reception på fredag. Og samtidig er Baes Foto Månedens profil på vores hjemmeside.

Kom og se det nye Høje Taastrup C
Vi har mange spændende ting på programmet i efteråret. Det første er et morgenmøde hos Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, hvor direktør Lars Bloch giver os et blik ind bag kulisserne og præsenterer en model af den nye bydel. Det er den 28. august kl. 8.00.
Læs mere og tilmeld dig

26. september: Business Basar 2019
Torsdag den 26. september slår vi dørene op til den tredje Business Basar. Op mod 30 standpladser er allerede solgt, så vent ikke for længe med at bestille din
Vi har to indlæg fra scenen på programmet, begge med fokus på ledelse og kommunikation. Først kommer Michael Giroux-Drejer fra DISCnordic og fortæller, hvordan du kan bruge værktøjet DiSC til at afkode den person, du står over for. Og bagefter går Jens Broholt fra Leaderspeak på scenen for at fortælle, hvorfor det er så svært at lede de unge medarbejdere - de såkaldte millennials. Mem fortvivl ikke: Jens er selv millenial og har nogle fif til dig!

Læs mere om Business Basar 2019.

Høje-Taastrup Erhvervsforum 
Taastrupgårdsvej 20, 2630 Taastrup
tlf. 23 46 18 44   |   info@hteforum.dk

Kommende events | Seneste nyheder | Erhvervstorvet | Podcast | Månedens profil

Ønsker du at framelde dig nyhedsbrevet, så klik på dette link: frameld nyhedsbrev.