Copy
Nyhedsbrev fra Det Danske Spejderkorps: Er I klar til en vild spejdersommer?
Åbn emailen i din browser

Er I klar til sommeren?


Snart står ømme fødder, store smil, fyldte fortelte og klaneventyr for døren. Her har vi samlet lidt tips fra dds.dk til at komme godt ind i spejdersommeren.

Er du madansvarlig, er her tips til madplanlægningen, uanset om I skal på stand- eller hyttelejr eller på vandre- eller fjeldtur.

Hvis det sidste gør sig gældende, er I måske også interesseret i opskriftentandknusende Logan-brød, eller i at tørre jeres egen mad

Mangler I stadig at få sendt pakkelister ud, kan I finde inspiration her. Har du til gengæld lige modtaget pakkelisten til sommerlejren, og mangler *alt*, kan du her få tips til at vælge grej som vandrestøvler, sovepose eller rygsæk.

Og er det hele gruppen, der mangler grej, fordi der er gået mug i teltdugene, kan I leje udstyr fra materieldepotet.

Har I først nu opdaget, at det er sommer, kan I finde last-minute turinspiration til en sommertur i Danmark, Skandinavien, eller hvad med Polen eller Island.

Er forældrene i tvivl om, hvad der er god påklædning til børnene, så send dem denne artikel. I kan også sende dem denne mini-guide til, hvad en sommerlejr er for en størrelse.

Skal du ikke selv på lejr i år, kan du snart stille den værste lejrsult på Instagram, hvor @detdanskespejderkorps byder på takeovers fra diverse sommerlejre.   

Og vil du gerne bruge sommeren på at finde ud af, hvad du skal i efteråret, kan du jo tjekke dds.dk/arrangementer, hvor der er masser af kurser og løb for spejdere i alle aldre.

Er der noget helt andet, du gerne vil have svar på? Der ligger masser af ekstra sommertips på dds.dk - bare brug søgefeltet.

God sommer!

Familiespejderdag: 17 grupper tilmeldt


Indtil videre er 17 grupper tilmeldt Familiespejderdag søndag den 18. august. Vil I være med?

Nye mærker sat i produktion: Kan købes før efterårsferien
 

Over 20 nye mærker til trop og senior på vej. Beskrivelserne forventes online slut-august. Læs mere.

Ny tværkorpslig kampagne: Spejder giver minder for livet
 

Op til skoleskart kommer en ny 'Bliv spejder'-kampagne fra de fem spejderkorps. Læs mere.

Soldaterveteraner inviteres på familiecamp i naturen
 

Frivillige spejderledere og DIF afholder i uge 28 en lejr for skadede veteraner og deres familier. Læs mere.
Kæmpe event for seniorer og ledere

Sidste weekend i september kan klanen, lederne og bestyrelsen tage på Klan- & Lederevent 2019 på Houens Odde Spejdercenter. Find eventet på Facebook og læs mere på dds.dk/arrangementer
Find Klan- & Lederevent på Facebook

Tropsleder? Bliv sejere på 14-timers kursus
 

Efter sommeren kan du tage på et kort, men koncentreret kursus for tropsledere. Læs mere.

Nyt samarbejde med 'Det Gode Testamente'
 

Nyt samarbejde gør det nemmere for danskere at testamentere til Det Danske Spejderkorps. Læs mere.

Bliv arrangør til Naturens Dag, og inviter flere udenfor
 

Vær med til at invitere danskerne ud på natur- og friluftsoplevelser søndag den 8. september. Læs mere.

PLan og PLUS: Husk tilmeldingen
 

Husk, at der venter trops- og seniorspejderne store oplevelser i uge 42. Tilmeldingen lukker 3. september.
Gaveregn over grupperne: I kan stadig søge pulje

I alt 87 grupper fra Det Danske Spejderkorps har siden november 2018 fået støtte fra DUF's lokalforeningspulje. Alt fra nye fjeldtelte til klatregrej, sommerlejrmateriel og shelters er der blevet uddelt midler til.

Puljen kan stadig ansøges, og der er frist den 1. i hver måned. Puljen ansøges online.
Her er en hurtig oversigt over kommende kurser, løb, lejre og events. Find mange flere på dds.dk/arrangementer. Har I et arrangement, der mangler på dds.dk? Så skriv til web@dds.dk.
Herover finder du fem aktiviteter fra aktivitetsdatabasen. Find selv flere og inspirer andre ved at uploade dine egne fede aktiviteter på dds.dk/aktiviteter
Følg Det Danske Spejderkorps på Facebook
Copyright © 2019 Det Danske Spejderkorps, All rights reserved.