Copy

Sommermiddag på lørdag på gården. Selvpluk af Bær. Ugens tilbud. Opskrifter med figenblade. Uldgrise i overflod. Ny krydderurt. Grønne valnødder.

Share Share
Lige nu lyder der de yndigste små grisegrynt i min stue, 3 uldgrislinger som trænger til lidt ekstra pleje og til at komme indenfor i varmen, mens det er blevet efterårsstorm uden for, efter den korteste sommer nogensinde.  Grislinger - specielt når de er stribede og har hår på som uldgrislinger - er måske det dyr jeg har mødt med den højeste nutte-faktor, bortset fra æselføl, men indendørs er de en smule anstrengende. De 3 blev nuppet af vores førende uldso, en krabat med tænder og pondus som man ikke lige spøger med, da en af de mindre søer farede for en uge siden. Hun mente det var hendes grislinger alle sammen, gudskelov fandt de fleste grislinger ud af at buffeten var bedre hos deres rigtige mor, men de her tre små skravl blev hængende i patterne på den onde stedmor, og det var ikke godt nok.
Men lige nu har vi for mange uldsvin, og jeg vil meget gerne af med nogen af dem, enten i levende live eller til nogen der gerne vil spise dem, eller servere dem i deres restaurant, for det er en fornøjelse, Uldsvin smager helt vidunderligt, når de ikke er for fede, og det er mine ikke.

Til gengæld har jeg brug for en Nubisk gedebuk, hvis nogen ligger inde med en, til min fine gedemor som gerne vil have selskab.
Selvpluk af Økobær
Vi åbner for selvpluk af ribs, stikkelsbær, solbær og hindbær nu, de er modne og lige til at spise.
Vi har den skønneste Sommermiddag d. 13. juli og igen d. 3. august også for dem som kommer alene.
Det kræver stærke nerver at gå ud at spise hvis man er alene, i hvert fald hvis man er kvinde, som enhver der har prøvet det alt for godt ved. Sådan er det stadig i 2019, dårlig nedladende betjening, sjasket servering, medlidende blikke. 
Langbordsmiddage som dem vi holder på gården, er et bedre sted, hvis man ikke altid orker at fremtrylle en ledsager, og gerne vil ud at spise noget dejlig mad, uden de store dikkedarer, det er egentlig ikke tænkt sådan, men jeg kan se at det er sådan det virker, der kommer mange alene, og da jeg kun har søde dejlige gæster, som både larmer og snakker og griner, så er det både muntert og hyggeligt at gå ud og spise alene.
Menuen på lørdag bliver sådan cirka:
Burrata med friske mandler, Mini Courgetter med agastache og saltet bergamotte citron, spicy hummus af hestebønner, minirødbeder med solbær, små gulerødder i lindeblomstsaft med mynte, råsyltet rabarberrelish, langtidsstegt lam og uldsvin, helt nyopgravede kartofler med en dyne af urter, blomstersalat, desserter med bær, rosengerani og friske figenblade.  
 
Du kan købe billet her: https://netbutik.fuglebjerggaard.dk/produkt-kategori/events
Friskt grønt fra Fuglebjerggaards have, og lige ned i mavsen
Du kan nu få et udvalg af friske ting og sager fra gården af de mere usædvanlige slags i netbutikken, vi har dem som regel også i landhandelen i Jægersborggade.
Du kan få både grønne valnødder og friske figen blade, friske vinblade og en stor buket af vores meget varierede krydderurter lige til døren. Vi har dem i netbutikken og de kan sendes eller bringes til landhandelen i Jægersborggade.
Grønne valnødder er lige nu, hvis du vil lave den dejligste julesnaps, fermentere dem eller sylte dem sursødt som en meget spædede relish så er det nu man skal i gang med de friske valnødder inden de danner skal.
Friske figenblade er en forunderlig ingrediens, de giver en duft af figner og så af frisk kokos, som er nærmest overjordisk, som kokos fra Mars.
Her får du en håndfuld opskrifter med dem: http://fuglebjerggaard.dk/mad/2019/07/figner/
Friske vinblade kan bruges både til vinbladsruller og til at bage med grøntsager, i salater, mmm. Vinblade har deres helt egen fine smag, og man kan både salte den, eddikesylte dem, fermentere dem i saltlage eller bare bruge dem friske og let blancherede.
Friske kryddeurte-buketter til døren
Endnu en nyhed, vi plukker friske urtebuketter og krydrede blomster lige til at bruge i din mad, og sender dem enten med posten eller til afhentning i landhandelen i Jægersborggade eller på gården.
Indholdet varierer meget, efter hvad der er skønnest lige nu, men der burde være rigeligt urter til en lille uges tid. De kan bruges som buket, men så varer de ikke så længe, de holder meget længere hvis du breder dem ud på våde viskestykker i et fad, og lægger endnu et vådt stykke over dem, i køleskabet.
Du kan se det hele her; https://netbutik.fuglebjerggaard.dk/produkt-kategori/groenne-oeko-valnoedder-fra-fuglebjerggaard/
Den yndigste nye krydderurt
Apropos krydderurter så bringer hver sæson nye urter som jeg ikke rigtig har dyrket før, og nye smage er som at rejse, ud i verden, man henrykkes over at det findes.
I år er jeg specielt forelsket i den fine agastache ’Apache Sunset’, en rimeligt hårdfør let og gråløvet agastache med orangerosa blomster og en meget interessant stærk duft af en bladning af mynte, anis, lakrids, og noget udefinerligt. Den er skøn til tomater, lam, agurkesalat, grillede grøntsager og så er den smuk i en potte.
https://netbutik.fuglebjerggaard.dk/butik/alt-til-din-oeko-have/krydderurter-planter/alle-mulige-andre-krydderurter/agastache-aurantiaca-apache-sunset-plante-oeko/
Ugens tilbud
Ugens tilbud er også krydderurter, og der er fri fragt hvis du bestiller for mindst 1000,- kr.
Alle mine Økologiske lavendel og rosmarinplanter i mange sorter er på tilbud til 25,- kr.
Du kan helt sikkert få større planter, selvom de er pænt store nu, men det er planter som har vokset i varme drivhuse med max varme, gødning og vand, de ser måske flotte ud, når du køber dem, men de mangler vitalitet, og de vokser sjældent mere, de har ligesom opfyldt deres potentiale alt for hurtigt, og de klarer som regel ikke vinteren.
Du kan finde dem både i landhandelen i Jægersborggade og i netbutikken.
 
Find dem her: https://netbutik.fuglebjerggaard.dk/produkt-kategori/alt-til-din-oeko-have/krydderurter-planter/rosmarin-lavedel-planter-oeko/
Som nævnt før, har vi fri fragt på alle bestillinger i netbutikken på mindst 1000,- kr. ex. porto.
Dejlig sommer eller hvad det nu er
Camilla Og Co.
 
Besøg vores netbutik her
Facebook
Twitter
Link
Website
Copyright ©
Fuglebjerggaard
Hemmingstrupvej 8
DK–3200 Helsinge
kontor@fuglebjerggaard.dk

Vil du ikke modtage disse mails?
Du kan opdatere din profil eller framelde dig