Copy
View this email in your browser

 

Du kan nå det endnu
Lige nu er 1179 børn og voksne tilmeldt årets Sommerstævne, som begynder på søndag. Gennem hele ugen er der et alsidigt program for alle generationer. Er du ikke tilmeldt, kan du nå det endnu på www.sommerstævne.dk
 
Vi har ledige jobs, som venter på dig
Ønsker du økonomisk hjælp til sommerstævnet, kan du melde dig som jobber og få 1000 kr. i tilskud for et dagligt job. Vi har stadig nogle jobs ledige. Hvis det er noget for dig, så skriv til Lotte Holm Boeriis: boeriis1308gmail.com
 
Mens rollingerne sover  
Som noget nyt i år, vil Sommerstævne have et tilbud primært til småbørnsfamilier. Det kan være svært at nå at komme til en masse undervisning med små børn, så derfor er der tilbud om lursamlinger. Det er i det tidsrum de små sover, og det er muligt at have børn med. 
Der er plads til alle. Der er mulighed for samtale, at blive opmuntret og at dele det, som er svært i hverdagen. Det vil være en tid til bøn, og en tid at søge tilflugt hos Gud som den ultimative forælder. Og bare lige at være. 
Der vil også være et input om at være i den livsfase. Programmet vil ca. vare en time hver dag kl.12.30 i børneteltet. Det vil være Maria og Kasper Klarskov fra Kirken i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing, som selv har tre skønne børn, der er værter for tilbuddet. Kom og vær med til et frisk pust med andre familier hver dag i uge 30 på Lindenborg.
 
Gæstedag på Sommerstævne
Du er velkommen som gæst på Sommerstævne hver eneste dag. Gæster køber et gæstekort i stævnets reception. Tirsdag er en særlig Gæstedag, hvor alle gæster deltager gratis hele dagen. Vi håber at få mange besøgende den dag. Programmet byder som alle andre dage på god undervisning, relevante seminarer og inspirerende aftenmøder. På Gæstedagen er der desuden en særlig Familiefest med bandet Pastaparty og dagen sluttes af med Lindenborg Unplugged. 
 
Sommerstævne kommer hjem til dig
Har du ikke mulighed for at komme på Sommerstævne, kommer Sommerstævne hjem til dig. Du kan nemlig følge en del af stævnet fra sofaen, idet der live streames hver formiddag kl.10.00 og hver aften kl.19.30. 
 
Besøg Ghanateamets sandwichbar og Hyggehjørnet i Lindenborg
Ghana-udvalget laver i år en mad-bod på Sommerstævnet, som kommer til at stå ved ”Hyggehjørnet”, hvor Holbæk Baptistmenighed også har et salgstelt. Alt overskuddet fra Ghana-mad-boden går til børnehjemmet, Father's Home, i Ghana. Der er brug for flere, som kan hjælpe med at stå i boden. Er det noget for dig, så tag kontakt til Christel Götz, christel@goetz.dk
 
Skal der være dåb i Roskilde Fjord?
Fra søndag d. 21. juli samles mindst 1179 børn og voksne, der pt er tilmeldt Sommerstævne på Lindenborg. Et af de faste elementer er blevet en dåbs- og nadvergudstjeneste ved fjorden fredag eftermiddag. ”Så vidt vi ved, er der endnu ingen, der har planlagt at blive døbt, men vi fastholder gudstjenesten alligevel”,siger de to ansvarlige for gudstjenesten, generalsekretær Lone Møller-Hansen fra BaptistKirken og missionsforstander John Nielsen fra Missionsforbundet. ”Det er smukt ved vandet, hvis vejret er godt, og er det ikke godt, så holder vi nadvergudstjenesten i Hallen”, siger Lone Møller-Hansen.
Hvis nogen planlægger at blive døbt, skal de henvende sig til deres egen præst, som så kan lave aftalen med Lone eller John. De tidligere år har der hvert år været dåb under Sommerstævne, og i de fleste tilfælde er det menighedens præst, der har stået for dåbshandlingen.
 

Håb for din by – ny bog skrevet af missionsforstanderen

Missionsforstander John Nielsen har skrevet en bog med titlen ”Håb for din by”. Bogen er skrevet ud fra personlige erfaringer som præst i Aalborg og som rejsende til forskellige steder i verden. Bogens sigte er at kalde kirken i Danmark, i al dens mangfoldighed, til enhed, bøn og samarbejde for byens skyld. Det er et kald og en udfordring til at se udover sig selv for sammen med andre kristne at fremme Guds rige med deraf følgende forandringer i byen. 

Her er nogle citater fra personer, der anbefaler bogen:
”Med en uspoleret tro på kraften i Guds børns enhed tager John Nielsen os med på en eventyrlig rejse. Hvert eneste kapitel i denne livsbekræftende og letlæste bog rummer både stor inspiration og adskillige praktiske redskaber til, hvordan din kirke kan blive en kirke for din by, når Guds børn finder sammen”, skriver Peter Götz i Magasinet. 

”Denne bog er en ”must read” for præster, ledere, ja, alle i menigheden”, Mikael Wandt Laursen, Generalsekretær i Frikirkenet.

”Bogen er ikke kun en beretning om Aalborg, men en stærk udfordring til alle kristne, uanset hvilken by vi bor i”, sognepræst Uffe Kronborg, Ansgars Kirken, Aalborg.

Håb for din by er en stor opmuntring til alle, der har hjerte for deres by og nærmiljø. Læsningen af bogen gav mig håb for Danmark”, Claus Aagaard, præst i Græsted Frikirke.

”Det er min forhåbning, at bogen må nå bredt ud til alle dele af kirken i Danmark, så flere må blive tændt i brand for at mødes sammen i bøn for deres by, og vi må se mange af Danmarks byer forvandlet til Guds ære.” Dan S. Jacobi, præst i Aalborg Citykirke og formand for Mosaik.

Bogen kan købes i bogteltet på Sommerstævne, online hos forlaget www.prorex.dkog ved John Nielsens møder rundt omkring i landet. 

Håb for din by, 200 sider, Forlaget ProRex, Kr. 199,95
 

Nyhedsmailen udsendes en gang om måneden og redigeres af missionsforstanderen.
Evt. henvendelse om aktuelle nyheder til kommende nyhedsmails sendes til missionsforstanderen på følgende adresse: missionsforstander@missionsforbundet.dk


Det Danske Missionsforbund
Borrevejlevej 26
4000 Roskilde
+45 6614 8331
sekretariat@missionsforbundet.dk
www.missionsforbundet.dk

Slet mig fra denne liste    Opdater mine adresseoplysninger 






This email was sent to <<E-mail adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Evangelisk Frikirke Danmark · Borrevejlevej 26 · Roskilde 4000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp