Copy
 *¨*•.¸¸ 📣🐎💨¸.•*¨*•


ABSOLUT ABSURD!

LINE KNUTZON ER TILBAGE PÅ HESTEN

Efter en lang sommerferie er arbejdshestene tilbage på pinden og du kan igen få fat i os her på kontoret. Nu har vi sat Hesten i galop og glæder os til at starte sæson 19/20 med repremieren på Line Knutzons absurde klassiker Det er så det nye med Morten Holst, Josephine Raahauge og Lars Knutzon d. 23. august. Læs mere om forestillingen og alle de andre ting vi bakser rundt med herunder!

Kærlig hilsen fra Hesten ☀️

 

 

DET ER SÅ
DET NYE

23. AUG - 28. SEP 2019

Line Knutzon og ikke mindst Pysseren, Poul, Hr. Pind, de små agressive buddhister og de ondskabsfulde nevøer er tilbage på Hesten! Premieren på Det er så det nye er lige om hjørnet og du kan finde dine billetter her. 

Endnu engang skal vi på besøg i lejligheden hos Pyssern og Poul. Her sker der ikke rigtig noget. Der er lidt smågnidderier, lidt forsoning, lidt faste ritualer. Men helt inde i ejendommens rørsystem holder de små depressive buddhister til, når de ikke er indespærret i en lille, blå æske. Samfundet udenfor er angstskabende og truende - og domineret af de magtfulde og ondskabsfulde nevøer, som forfølger viceværten hr. Pind på grund af hans briller.

DET ER SÅ DET NYE stiller den prisbelønnede dramatiker Line Knutzon det nære i parforholdet op imod den helt absurd farlige og eventyrlige verden udenfor.

Find billetter til DET ER SÅ DET NYE her.
 



Det Filmiske Selskab ved Sorte Hest 
præsenterer



EAST IS EAST

Af Damian O'Donnell

10. AUG KL 19.00
(filmen starter kl. 20.00)

Kom med til en festlig, farverig og ganske spøjs filmoplevelse, når vi viser EAST IS EAST af Damien O’Donnell. Det Filmiske Selskab ved Sorte Hest præsenterer film, der har deres oprindelse i et teatermanuskript og vi glæder os til at vise denne film, som udgør halvanden times skøn underholdning, der både er barskt og sjovt: I den pakistansk-britiske familien Khan hersker der en evig utryghed. Familiens pakistanske overhoved, George, går fuldt og helt ind for, at hans sønner skal opdrages pakistansk, men det passer ikke nødvendigvis ind i sønnernes planer.

Det koster 75,- at se filmen og det er inklusiv performance af Ramona Macho, Dennis Agerblad, Daniel S. Bøtcher og Nadia Jasmin Nielsen og en indisk/pakistansk velkomstdrik og snack-surprice. Det bliver lidt af en fest-aften! 

Tilmeld dig på billet@sortehest.com og læs mere her.
 



TEATER FOR SKOLEKLASSER
 

Kender du en skoleklasse, som trænger til en tur i teateret? Her på Teatret ved Sorte Hest kan vi tilbyde særarrangementer for folkeskolens ældste klasser, gymnasie-klasser og universitetshold. Klassens elever ser vores aktuelle forestilling og kan tage en snak med skuespillerne efter forestillingen. 

I august og september inviterer vi til forestillingen DET ER SÅ DET NYE af Line Knutzon, som handler om Pyssern og Poul, der forsøger at skabe et samliv i et ”slags parforhold”. Begge kæmper med at finde en identitet og at leve op til de forventede kønsrollenormer. Men det er svært. Dels truer samfundet uden for, dels er de usikre og mangler redskaber og rollemodeller for det gode voksenliv. De spejler den usikkerhed, der kan melde sig, når man skal til at etablere sig og være voksen. Forestillingen egner sig især til undervisningen i dansk, drama og psykologi.

Vi har lavet et skolemateriale til DET ER SÅ DET NYE, som kan downloades og bruges i undervisningen. Find det her og bestil billetter til skoleklasser på billet@sortehest.com. De koster 50 kr. pr. stk.
 


For yderligere information: www.sortehest.com 
Billetbestilling: billet@sortehest.com, tlf 33 31 06 06 på hverdage mellem 11-15 eller på www.teaterbilletter.dk

Copyright © 2019 - TEATRET VED SORTE HEST - All rights reserved.

Our mailing address is:

administration@sortehest.com

Want to change how you receive these emails?
You can
update your preferences or unsubscribe from this list.