Copy
Bog på vej fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
DISSING - en opsigtsvækkende livshistorie
Download forside

Fakta om bogen:
Titel: DISSING - Fra ende til anden - en biografi
Forfatter: Jens Folmer Jepsen
Omfang: 440 sider
Pris: 299,95 kroner
Udkommer: 24. oktober 2022
Download foto (kreditering: Martin Dam Kristensen)

Om Jens Folmer Jepsen
Jens Folmer Jepsen (født 1957) er forfatter, filminstruktør og tidligere direktør for Aarhus Festuge. Han står bl.a. bag Kongeriget og filmportrætter af C.V. Jørgensen og Klaus Rifbjerg.
Jens Folmer Jepsen
 

DISSING 

I mere end 60 år var Povl Dissing en omdiskuteret og elsket stemme i dansk musikliv. Med DISSING fortæller han for første gang sin spektakulære livshistorie. Bogen er blevet til over en 2-årig periode i tæt samarbejde med sangskriver og forfatter Jens Folmer Jepsen.

Selvom Povl Dissings mimik og teatralske måde at synge på delte vandene, blev han en afholdt og folkekær sanger, der rørte et stort og bredt publikum med sin inderlighed og anderledeshed. 

Povl Dissing var lykkelig, når han sang, og det gjorde han helst hele tiden. I DISSING fortæller han om vejen ind i musikken som trompetist og guitarist. Om de mennesker og rejser, der inspirerede ham, og om de mange musikalske samarbejder med navne som Benny Holst, Peter Thorup, Trille, Flemming Quist Møller, Peter Bastian og Benny Andersen.

Ikke mindst makkerskabet med Benny Andersen, der eksploderede med Svantes Viser og varede i over 40 år, har været af afgørende betydning for hans karriere – og liv.

Selv om Povl Dissings egne ord er i centrum, er DISSING bygget op som en klassisk biografi. Den indeholder interviews med blandt andre Niels Hausgaard, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Poul Krebs, Kjartan Arngrim fra Folkeklubben – og Povl Dissings venner og familie.

Bogen er rigt illustreret med billeder fra et liv, der rørte mange.

Pressekontakt: Johanne Luise Boesdal, jbo@lrforlag.dk, +45 26 81 00 89 
Forsider, forfatterfotos og pressemeddelelser på vores PRESSESITE!
Find pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos her
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook Facebook
Instagram Instagram
YouTube YouTube
Twitter Twitter
Hjemmeside Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2022 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.