Copy
Del gerne nyhedsbrevet med andre
Se nyhedsbrevet i din browser
nyhedsbrevs-banner
domæner

Tommy Kaas skriver
Siden krigens start 24. februar er der registreret 31 nye .dk-domæner, der alle indeholder ordet "ukraine".
Den oplysning finder du ikke i dk-hostmaster, men vi kan se det i en ny overvågningstjeneste, vi har brugt det sidste halve års tid på at bygge, og som et antal medier allerede har købt sig adgang til. Vi overvåger en lang række emner døgnet rundt, og flere vil komme til.
Er du interesseret i at vi giver din arbejdsplads en demo og en gratis prøvetur, så send os en mail.
Alle efterårets kurser kan du nu læse om på mekurser.dk. Hvis du vil reservere en plads på et bestemt kursus, så kontakt os. Og ellers åbner kursustilmeldingen jo 23. maj. 
I øvrigt: I sidste nyhedsbrev klikkede flest på tippet om, hvordan du får pdf-indhold ind i Excel uden bøvl og besvær. Fik du ikke kigget, er linket her: https://www.howtogeek.com/770474/how-to-import-data-from-a-pdf-to-microsoft-excel/

#tip

Identificer folk ud fra en e-mail - to tip

Du har sikkert prøvet det: Du er stødt på en email, du vil gerne være sikker på, hvem den tilhører, men en søgning på nettet giver ingenting. Officielt giver det ingenting at søge i facebook efter en email, men en dreven kursist på vores "Digital detektiv"-kursus i sidste uge opfordrede dog til altid at prøve at søge i facebook alligevel. Facebook kan nemlig sagtens finde på at vise indhold, der er relateret til den e-mail-adresse, man søger på - også selv om det ikke lige er selve profilen, der dukker op øverst på siden.
Et andet trick, vi viste på kurset, benytter sig af, at LinkedIn og Outlook begge er ejet af Microsoft, hvorfor der er nogen integration bag facaden. Det betyder fx, at man i en web-version af Outlook kan importere en e-mail som en ny kontakt - og hvis den er forbundet til en LinkedIn-profil, kan man inde under kontaktpersoner i outlook nu finde LInkedIn-profilen med navn, job etc. I linket forklares fremgangsmåden udførligt.
https://blog.visum.run/find-any-linkedin-profile-from-an-email-outlook-hack/

shodan

Skyd genvej med et cheat sheet

De datasystemer, både private og offentlige installerer, står ofte pivåbne, og sikkerheden er for ringe. Det påviste norske Dagbladet i 2014, og Ekstra Bladet to år efter. Begge havde god brug af søgemaskinen Shodan, der kan bruges til at finde sikkerhedshuller i fx routere, servere, overvågningsudstyr, printere og andet, der er er tilsluttet internettet.
Alene besværet med at lære at bruge en søgemaskine som Shodan betyder, at de færreste forsøger.
I sådan et tilfælde er det lykken, hvis man finder et cheat sheet om Shodan, der kan være en hurtig genvej til, hvordan man gør - uden at man skal igennem en laaang tutorial.
cheatography.com finder du p.t. flere end 5000 forskellige cheat sheets, som folk har skrevet og uploadet. Emnerne er ofte tekniske og handler bl.a. om programmering, men der er også snydeark om jordnære emner som 
cocktails, om at pakke en kuffert - og selvfølgelig mange sheets om at søge effektivt på Google.

#ejendomme

Nyt OIS-site - flere oplysninger skjules

Myndighedssitet www.ois.dk (herover) har vi ofte brugt som et af flere steder, hvor vi nemt kan finde oplysninger om fast ejendom - vurdering, historiske salgspriser, størrelse, navne på ejere etc.
Sitet skal moderniseres, og der er et nyt ois på vej. Forklaringen lyder bl.a., at det skal fungere bedre på mobile enheder. Der kommer også en bedre søgefunktion, hvad der var tiltrængt, men indtil videre ser det også ud til, at flere oplysninger fremover holdes skjulte. Ejes en ejendom af to ejere, hvoraf den ene har navnebeskyttelse, kan man i det gamle ois se navnet på den anden. I det nye ois kan man - i skrivende stund - ikke se navnene på nogen af ejerne - selv om det kun er den ene, der har navnebeskyttelse. Vi håber, at det er en bug, der snarest bliver rettet. Vi har spurgt, men har endnu ikke fået svar.
https://nyt.ois.dk/

#viden

Nu gennemlyser vi den kommunale økonomi

Efter mange andre kommunale kurser har vi sammen med DMJX lavet et kursus helt fokuseret på den kommunale økonomi og med et gennemarbejdet program, som gennemtrawler alle sider af den kommunale økonomi og de mange historier, som aldrig fortælles. Oplægsholderne bliver kontorchef Dorte Lemmich Madsen, Indenrigs- og Boligministeriet, chefredaktør Arne Ullum fra NB Økonomi, specialist i offentlige finanser Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik, samt senioranalytiker Søren Kjær Foged, VIVE. Alt bindes sammen af Roger Buch og Nils Mulvad. Der er stadig pladser.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/kommunerne-frem-mod-2025-2/

#some
some-overblik

Fint overblik over sociale medier

Er du ikke 100 pct. skarp på, hvilke sociale medier der er mest velegnede til hvilke typer opslag, så har digital rådgiver Katrine Emme Thielke fabrikeret to fine oversigter - en grundig og saglig - og en sjov.
https://www.thielke.dk/blog/overblik-over-sociale-medier-fra-to-vinkler

#research

Godt nyt om søgninger i Facebook 

Når Facebook ændrer ved måden, man søger på, plejer det at være skidt nyt for researchere. Men nu er det faktisk blevet lidt nemmere at søge via søgefeltet.
Hvis man er interesseret i at finde personer, har man i en periode kun kunnet lede via søgninger på deres navne. Enten hele navnet eller forbogstavet i for- eller efternavn. Men nu har Facebook igen gjort det muligt fx at søge på en by eller en arbejdsplads og så finde de folk, der bor i byen/arbejder på arbejdspladsen. (Med det forbehold, at de måske ikke bor der længere eller arbejder der i dag. Facebook lader os ikke skelne mellem nutid og fortid).
Men dermed har vi nu igen lidt bedre muligheder for at finde personer, der fx har en tilknytning til to byer eller to arbejdspladser. Den ene kan vi skrive i søgefeltet, og den anden kan vi udvælge via filterknappen i den lodrette menu, der dukker op efter en søgning i søgefeltet. 

#prisværdigt
pulitzervinder

Tegnet journalistik vinder Pulitzer  

Gribende historier behøver ikke tusindvis af ord. Det NYC-baserede medie Insider.com modtog mandag i kategorien "Illustrated Reporting and Commentary" en Pulitzer-pris for "How I escaped a Chinese internment camp" - en beretning om den kinesiske undertrykkelse af uighurerne. Formidlingen er næsten udelukkende visuel med kraftig inspiration fra tegneserier.
De tre medarbejdere, Fahmida Azim, Anthony Del Col, Josh Adams og Walt Hickey, modtager udover æren 15.000 $.
https://www.pulitzer.org/winners/fahmida-azim-anthony-del-col-josh-adams-and-walt-hickey-insider-new-york-ny

#lukkethed

Ingen indsigt i undersøgelse om Scandinavian Star

Regeringen vil fjerne offentlighedens adgang til indsigt i materiale, der indgår i undersøgelse af branden på Scandinavian Star, skriver Altinget. Det sker af frygt for, at åbenhed kan skade undersøgelsen og en eventuel senere efterforskning. Aktører er stærkt kritiske og advarer mod, at det kan undergrave tilliden til undersøgelsen og mediers mulighed for at kigge myndigheder i kortene. 
Justitsministeriet har tidligere forsøgt at mørklægge sager med samme argument, men indtil nu er det ikke sket. 
https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-vil-afskaere-offentligheden-fra-indsigt-i-undersoegelse-om-mordbrand-paa-scandinavian-star

Folketinget redder dig næppe - lær at bruge offentlighedsloven

Den nuværende offentlighedslov trådte i kraft 1. januar 2014. Allerede inden var der skarpe protester mod lukketheden i forslaget, og der har gennem årene været en række initiativer for at få en ny lov - eller i det mindste fjernet de værste problemer som kalenderundtagelsen, ministerbetjeningsreglen og undtagelsen for forligskredse. Intet har hjulpet, sikkert fordi S, V og K grundlæggende ønsker lukkethed. 
Forliget mellem S, V og K er bindende, indtil det bliver opsagt før et valg. S har signaleret, at partiet ikke ønsker ændringer. V og K har flere gange kritiseret regeringen for lukkethed, men vil fortsat være bundet til S efter det kommende valg, medmindre de opsiger forliget før valget.
I sidste uge havde Kaas & Mulvad 17 engagerede og fortrinsvis yngre journalister på kursus hos Oluf Jørgensen og Nils Mulvad for at lære, hvordan de kan bruge nuværende regler bedst muligt. Opmuntrende og vejen frem, sikkert i mange år.
Folketinget behandler lige nu et lovforslag om justering af offentlighedsloven. Sikkert uden resultat. Følg med her:
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l140/index.htm
Referat fra 1. behandlingen: https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L140/BEH1-105/forhandling.htm

#kurser

Kom på kursus med ekstra PU-støtte

Er din arbejdsgiver medlem af Pressens Uddannelsesfond, er det lige nu ekstra billigt at tage på efteruddannelse - uanset om det er et åbent kursus i et kursuslokale, eller om det er et internt kursus, vi holder på din arbejdsplads.
Den forhøjede PU-støtte gælder hele 2022.
Nedenfor ser du hele striben af planlagte åbne kurser. Overvejer du interne kurser, kan du få inspiration her.
For efterårets kurser åbner tilmeldingen 23. maj. Arbejder du ikke hos et PU-medlem, behøver du ikke vente. Så kan du bare tilmelde dig ved at sende os en mail.

7 ting, du skal vide om rubrikker (2 pladser)

18. maj 2022 i København: Jesper Helmer Rasmussen er kendt som en skarp og erfaren forsideredaktør. Som kursusleder giver han deltagerne tip og værktøjer, som med enkle midler gør dem i stand til at optimere alt fra den korte nyhedsrubrik til den legende feature-rubrik - uden at resultatet kommer i nærheden af clickbait. Læs mere...

Tegning: Dan Ræder Knudsen

Strafferet for journalister

23. og 24. maj 2022 i København: Straffesager er spækket med juridiske regler og vurderinger. Reglerne er vigtige at forstå for at kunne skrive om en straffesag - ikke bare på en korrekt, men også på en præcis og fængende måde. Professor Trine Baumbach, institutleder på Københavns Universitet, guider dig igennem. Læs mere...

Kommunerne frem mod 2025

23., 24. og 25. maj 2022 i København: Du får overblik over de økonomiske brændpunkter i kølvandet på KV21. Dine undervisere Roger Buch og Nils Mulvad lærer dig at trænge ind i regnskabet fra enhver kommune og finde informationer, du kan bruge i din journalistiske produktion. Kurset er et samarbejde mellem DMJX og Kaas & Mulvad. Læs mere...

I en flygtnings spor

Fra Syrien til Sandholm - i en flygtnings spor

29. maj - 3. juni 2022 i Beirut, Libanon og Hovedstadsområdet, Danmark: Netop nu oplever vi i Danmark igen, at flygtninge fra krigshærgede områder søger mod vores land Flygtningepolitik er igen på dagsordenen.
De mange aktuelle spørgsmål går vi tæt på i den uhyggeligt aktuelle efteruddannelse “I en flygtnings spor”
Om der kommer flytninge fra Ukraine, Syrien, Marokko eller Serbien, så har du som journalist eller fotograf brug for at kende til processen. Udenrigsreporter Thea Pedersen og kriminalreporter Stine Bolther er kursusledere. Læs mere...

Kriminalreporter - i Grønland

2. - 9. september i Grønland: Forskelle og ligheder mellem det grønlandske og det danske system er i fokus på dette ugekursus, hvor kursisterne med Stine Bolther og Bent Isager-Nielsen som kursusledere er sikre på at komme helt tæt på efterforskning af drab og anden personfarlig kriminalitet i Grønland. Foto: Grønlands Politi.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/kriminalreporter-i-groenland/

Kampen om vind og sol

19. - 23. september. Kurset starter i Esbjerg, går gennem Danmark og slutter i København: Jacob Mollerup og Ib Konrad Jensen er kursusledere på fem-dages kurset om konflikterne om vindmøller og solpaneler. Hvor skal de stå? Gang på gang blokerer lokale protester for opsætning af store vindmøller og solcelleanlæg. Vi kommer rundt i landet - bl.a. til Esbjerg, Brande, Randers og København.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/vind-og-sol/

Nye medie-tendenser i USA

2. - 9. oktober 2022 i New York City og Washington D.C., USA: Jakob Nielsen og Charlotte Harder tager dig med til nogle af de steder i New York og Washington, D.C., hvor morgendagens tendenser allerede er virkelighed. Du får blandt meget andet indblik i, hvordan amerikanske medier arbejder med nye formater, åbne redaktionsmøder, valg af kilder - og mangfoldighed.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/medier-usa-e22/

Kunne du få dit eget job?

24. - 26. oktober 2022 i Middelfart: Få inspiration til at planlægge den næste - måske sidste - etape af dit arbejdsliv, så arbejdsglæden er intakt og du holder dig skarp. Få øje på de muligheder for udvikling, som din arbejdsplads rummer, så du stadig er attraktiv på et arbejdsmarked, der råber på flere hænder. 
Se, hvordan du forbedrer din hjernes elasticitet og bliver ved med at være nysgerrig og klar til nye opgaver
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/erfaring-til-gevinst-3/

London

Når havene stiger og stormen raser

24. - 28. oktober i London og København: Klimatilpasning bliver en central dagsorden i dette årti. Højere vandstand og mere ekstremt vejr. Redaktør Jacob Mollerup og klimaekspert professor Kirsten Halsnæs guider dig gennem de største risici i Danmark, de manglende undersøgelse, og hvor de afgørende historier findes.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/klima/

Perspektiv og gennemslag - få mere ud af din journalistik

7.- 8. november 2022 i København: Hvordan får du med enkle greb meget mere ud af din journalistik? Det fokuserer dette todages-kursus med den erfarne redaktør Rasmus Emborg på. Det kan være at se det større perspektiv, den lille afgørende detalje eller den spændende person.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/perspektiv/

Når magten bliver afsløret

21. - 25. november 2022 i København: Topgraverne Morten Pihl, Jyllands-Posten, og Lars Nørgaard, Berlingske, er atter gået sammen om at lave et ugekursus i undersøgende journalistik. På kurset får du en grundlæggende introduktion til den undersøgende metode, så du bagefter - også i hverdagen - kan anvende greb, tankegang og værktøjer.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/magten-e22/

På togt i arkiverne

28. - 30. november 2022 i København: Det bliver lettere og lettere at søge i danske arkiver, og masser af god journalistik er skabt ud fra arkivmateriale. Men hvor skal man begynde, og hvordan gør man? Tag med på Simon Ankjærgaards kursus og lær, hvordan du søger i arkiver, finder det, du leder efter og anvender det i din journalistik.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/arkivtogt-e22/

Skrab nettet med Python

28. - 30. november 2022 i København: Jan Lauridtsen og Tommy Kaas lærer dig at programmere og at bygge webscrapere med det gratis programmeringssprog Python. Programmering kan være svært at komme i gang med på egen hånd. Kurset lærer dig så meget, at du bagefter selv kan bygge simple programmer til at indsamle data fra nettet.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/python-e22/

Find data – og find historier med SQLite

30. november - 2. december 2022 i København: Nils Mulvad lærer dig, hvordan du analyserer data og finder journalistiske historier med databaseprogrammet SQLite. Myndighederne lægger flere og flere data ud til frit brug. Du lærer, hvor de nye data er, hvordan du får fat i dem, og hvordan du anvender dem i SQLite.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/sqlite/

Sådan optimerer du dine netrubrikker - uden clickbait

6. december 2022 i København: Jesper Helmer Rasmussen er kendt som en skarp og erfaren forsideredaktør. Som kursusleder giver han deltagerne tip og værktøjer, som med enkle midler gør dem i stand til at optimere alt fra den korte nyhedsrubrik til den legende feature-rubrik -  uden at det kommer i nærheden af clickbait.
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/rubrik-e22/

Copyright © 2022 Kaas & Mulvad, All rights reserved.


Vil du ændre noget?
Du kan opdatere oplysningerne om dig eller afmelde nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp