Vis i browser
Holstebro, den 3. juni 2022

Avlerservice brev økologi nr. 4, 2022 fra
DSV Frø Danmark A/S

Konklusioner

  • Aktuelt i frømarken: Lugning af ukrudt
  • Bestøvningstidspunkt: Ud fra bestøvningstidspunktet kan det omtrentlige høsttidspunkt bestemmes, så husk at notere tidspunktet for bestøvning eller bitræk.
  • Mejetærskerindstilling: Indstillingen af mejetærskeren er meget afgørende for høstresultatet.
  • Tørring af frø: Frøet skal tørres hurtigst muligt efter høst – det er både bedst og billigst.
  • Rengøring af frølageret: Rengør lageret inden høst, det betaler sig.
  • Den første afpudsning i efteråret er den vigtigste: Sæt 3-5 cm stub. 
Aktuelt i frømarken

Væselhale og andre ukrudtsarter

Væselhale forekommer nu i alle afgrøder. Derfor bør man gå sine marker systematisk igennem og bortluge/afhugge eventuel forekomst af væselhale. I frøgræsmarken er væselhale et problem, fordi den kan være svær at rense fra, og fordi opformeringen sker så hurtigt, at problemet ofte er endnu større til næste år, hvis frømarken skal ligge et år mere. Forsøg har vist, at væselhale er spiredygtig allerede 14 dage efter skridning. Derfor bør planterne afluges og helt fjernes fra marken for at undgå problemer næste år. Husk at gå markerne i gennem igen for skræpper inden høst.
 
Ved markinspektionen i juni/juli måned bør man også notere, hvilke andre græs- og ukrudtsarter, der er forekommende i den enkelte mark, så det kan tages med i den fremtidige strategi for ukrudtsbekæmpelse og udlæg af frø på ejendommen.

Skårlægnings- og høsttidspunkt

Det omtrentlige høsttidspunkt kan fastlægges ud fra tidspunktet for, hvornår frøgræsmarken blomstrer, se tabel 1 - dog under hensyntagen til forholdene i perioden. Meget tørt og varmt vejr fremmer udviklingen i frøafgrøderne.
 
Tabel 1. Ca. antal dage fra blomstring til skårlægning/høst. Vejret efter blomstring kan forrykke høsttidspunktet lidt.

*) Skårlægning frarådes generelt og foretages kun ved manglende lejesæd eller ved dårlige tørreriforhold på ejendommen.

Mejetærskerindstilling ved frøhøst

Mejetærskerens indstilling er afgørende for råvarens renhed og frøspild ved høst. Fra starten bør den være grundindstillet ud fra instruktionsbogen, og knivtøjet bør være i orden.
Man skal have fokus på følgende:
  1. Spildet over soldene. Soldmaterialet bør undersøges for spild af frø.
  2. Spildet i halmen. Undersøg om alle frø er tærsket ud.
  3. Hastigheden. Der bør køres langsomt pga. begrænset soldareal på mejetærskeren.
  4. Frøvaren i tanken.  Ser den tilfredsstillende ud?
  5. Frøvarens rumvægt.  Ved at måle rumvægten (f.eks. ved at veje frøet i en 10 l spand) får man en god fornemmelse af, om den tilstræbte råvarekvalitet er opnået. I tabel 2 ses vejledende råvarevægte ved normale vandprocenter. Vægtene er kun vejledede og der kan også være sortsforskelle.           
Tabel 2. Råvarevægt (gns. kg/10 l).
Er du i tvivl om mejetærskerindstillingen, kan du få yderligere råd og vejledning af din frøavls-konsulent eller på vores hjemmeside, under ”Høsttips til frø”, hvor der ligger flere høsttips samt en udførlig vejledning i indstilling af Claas mejetærskere i frø.

Tørring af frø

Tørring af græsfrø har til formål at gøre frøet lagerfast og sikre kvaliteten ved, at frøet opretholder en høj spireevne. Vi oplever hvert år frøpartier, hvor kvaliteten er nedsat betydeligt, fordi nedtørringen ikke har været tilstrækkelig effektiv. 
 
Det maksimale vandindhold i græs- og kløverfrø må ved levering i høst og inden 1. september være 12%. Ved levering fra 1. september må vandindholdet maksimalt være 13% i græsfrø og 12% i kløverfrø.
 
Frøet bør nedtørres til 10,5 - 11,0% vand umiddelbart efter høst, så der er plads til, at det kan ”slå sig” en smule. Frøet bør være tørret færdig allerede 10-14 dage efter, at det er høstet. Dermed sikrer man den højeste spireevne, da de bedste tørringsdage ofte ligger umiddelbart efter frøhøst.
Husk at køle frøet ned efter varmetilsætning for at sikre, at frøet ikke danner varme.

Når tørringen er færdig og indtil levering, kan man nøjes med at køre med blæseren nogle timer med jævne mellemrum for at opnå luftudskifte i frøet. Luk derefter hovedkanalen og alle sidekanaler så der ikke trænger fugtig luft ind gennem tørringskanaler mm., så vandprocenten i frøet ikke stiger unødigt.
 
Man er meget velkommen til at få målt vandindholdet i frøet på en af vores afdelinger, så man kan følge udviklingen. Man kan komme forbi med en prøve, eller man kan sende en prøve med posten i en lukket plasticpose i en kuvert, som er sendt ud sammen med leveringsbrevene. Vi har kun behov for 20 gram frø for at lave en vandanalyse. Husk at vedlægge oplysninger om navn, telefonnummer, art og sort, så ringer vi tilbage, så snart resultatet af vandprøven foreligger.
 
For de avlere, der anvender Telesense udstyr, er det en god ide at flytte spyddene jævnligt, så man kommer hele partiet rundt.

Rengøring af frølageret

Hvis frøet skal ligge på lager indtil oktober eller senere, er det fornuftigt i at rengøre lageret grundigt for at forhindre angreb af skadegørere.

1. Afpudsning efter høst

Husk at den første afpudsning er den vigtigste af alle efterårs pudsningerne. Stubben skal pudses så kort som muligt og helst ned til 3-5 cm – det giver store merudbytter til kommende år.

Salg af efterafgrøder

Vi sælger et stort udvalg af efterafgrøder, til pligtige og MFO-efterafgrøder desuden har vi TerraLife-blandinger til frivillige efterafgrøder, som indeholder mange forskellige plantearter. TerraLife skaber liv både over og under jorden og bidrager til at forbedre jordens frugtbarhed og struktur. Se mere her: https://www.dsv-froe.dk/produkter/markfroe/efterafgroeder

Ring til Lars Svendsen på 96 10 83 37 og gør en god handel.
Med venlig hilsen
Konsulentgruppen
DSV Frø Danmark A/S
Energivej 3, 7500 Holstebro
Tlf: 97 42 05 33
Mail: info@dsv-froe.dk
www.dsv-froe.dk
Facebook
Facebook
DSV Frø Danmark A/S - Energivej 3, 7500 Holstebro - Tlf: 97 42 05 33 - E-mail: info@dsv-froe.dk

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbrev kan du altid afmelde dig.

Email Marketing Powered by Mailchimp