Copy
Læs nyhedsbrevet i din browser

Kalenderen siger sommer, men vejret siger "bliv inde og læs juniversionen af ABF bestyrelsesNYT", så vi ved godt, hvad vi vil anbefale.

I denne måned, kan du læse om:

God læselyst!

Alle har ret til at låne penge i andelsboligen – kender du reglerne?

Andelshavere har ret til at bruge andelsboligen som sikkerhed, hvis de vil låne penge. Faktisk har det været en lovbestemt mulighed siden 2005, men det er stadig noget, som en del andelsboligforeninger ikke har husket at få med i deres vedtægter.

ABF har skrevet en vejledende artikel, hvor du får overblikket over, hvad andelsboligforeningens bestyrelse skal gøre, og hvad man skal forholde sig til - for der er mange ting at være opmærksom på, når det kommer til pant og udlæg i andelsboliger…

LÆS ARTIKLEN

Snart tid til landsmøde i ABF – to uger til deadline for forslag

Lørdag den 1. oktober 2022 inviterer ABF til landsmøde i Nature Energy Park, Odense.

Landsmødet er ABF’s øverste myndighed, og det er her de overordnede principper for ABF’s arbejde fastlægges. Landsmødet holdes hvert fjerde år - og er således ABF´s svar på de Olympiske Lege, hvor alle andelshavere samles, for at sætte retningen for fremtiden.

Alle medlemsforeninger kan deltage i landsmødet, stille forslag og har stemmeret i forhold til de beslutninger, der skal træffes på mødet.

Selvom det først er til oktober, er der en række deadlines, som skal overholdes - blandt andet skal forslag, som man gerne vil have taget op, være indsendt senest den 15. juni 2022.

LÆS MERE OM LANDSMØDET

Politisk aftale om grønne lån

Under overskriften ”Fyr dit fyr” har regeringen og Finans Danmark indgået en partnerskabsaftale, som åbner op for danskeres adgang til billig finansiering af f.eks. varmepumper.

Knapt en halv million danske hjem, herunder også private andelsboligforeninger, opvarmes i dag med gas eller i mindre omfang med olie.

Myndighederne sender i slutningen af 2022 brev til alle landets husstande med nærmere info om, hvorvidt jeres forening får mulighed for at blive koblet på fjernvarmenettet, eller om I skal tænke i alternative løsninger.

LÆS MERE OM AFTALEN

Hvem sidder i din bestyrelse? – Husk at melde det ind

Foråret har været fyldt med generalforsamlinger, hvor der mange steder er valgt nye ind i foreningernes bestyrelser. Men har du husket at melde ind til ABF's sekretariat, hvem der sidder i jeres forenings bestyrelse?

Hvis ikke, så er det bare med at få det gjort, da vi lige om lidt skal til at sende jer information om både landsmøde og kredsgeneralforsamlinger - og vi vil så gerne have de rigtige modtagere på.

Det er heldigvis ligetil og kan gøres via ABF's hjemmeside. Du skal bare logge ind under ”Min side”, så kan du selv foretage ændringer.

Her er en lille guide til brug af hjemmesiden, hvor der også står, hvor du skal gå hen for at lave ændringer.

DOWNLOAD GUIDE TIL HJEMMESIDEN

Lukkedage hos ABF

ABF holder lukket fredag den 10. juni pga. internt arrangement, og rådgivningen holder lukket tirsdag den 14. juni. Vi håber på jeres forståelse og glæder os til at høre fra jer en anden dag!

AKTIVITETER

Forbedringer i boligen
Webinar
15. juni kl 16

Tilmeld dig her

Se alle
aktiviteter
>>

ABF på Facebook
ABF på Twitter
LinkedIn
ABF's hjemmeside
Email
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af ABF. Opdatér din profil eller afmeld nyhedsbrev.