Copy
View this email in your browser
Nyhedsbrev til klyngekoordinatorer
- juni 2022
 



Indhold
  • Mange har udbytte af arbejdet i kvalitetsklyngerne
  • Artikler om klyngearbejdet i Månedsskrift for Almen Praksis
  • Podcasts til klyngepakker
  • Intromøde for nye klyngekoordinatorer og nye bestyrelsesmedlemmer
  • KiAP afholdt debat på Folkemødet på Bornholm
  • KiAP deltog i Nordisk Kongres for almen praksis
  • Møde om smertebehandling
  • Inspirationsdage 2023
Læsetid: ca. 7 minutter.

Kære klyngekoordinator

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har i samarbejde med forskningsenhederne netop udgivet en rapport, hvor de har undersøgt kvalitetsklyngernes organisering, arbejde og udbytte.

Rapporten viser, at de praktiserende læger har udbytte af arbejdet i kvalitetsklyngerne. Omkring to tredjedele oplever et højt eller moderat udbytte af at deltage i klyngearbejdet, mens 30 procent oplever at deres udbytte har været lavt eller meget lavt. Du kan læse mere om rapporten nedenfor ligesom der er et link videre til den artikel, som Ugeskrift for Læger har skrevet om rapporten.

For at styrke forberedelsen til klyngemøderne er der nu blevet produceret en række podcasts til klyngepakkerne. De er produceret af Christian Vøhtz, der er redaktør på Månedsskrift for Almen Praksis. Indtil nu er der produceret podcasts om kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstiltag, kommunale akutfunktioner, trivsel og arbejdsglæde samt smertestillende medicin. Du kan finde linket til de nye podcasts nedenfor.

I løbet af juni måned har KiAP deltaget i både Folkemødet på Bornholm og i Nordisk Kongres for almen praksis i Stavanger i Norge med henblik på at styrke vores relationer og viden. Det kan du læse mere om nedenfor.

Med ønsket om en rigtig god sommer.

Venlig hilsen

Rikke Agergaard
Chef for KiAP
Mange har udbytte af arbejdet i kvalitetsklyngerne

Omkring to tredjedele af de praktiserende læger oplever et højt eller moderat udbytte af at deltage i klyngearbejdet, mens 30 procent oplever at deres udbytte har været lavt eller meget lavt.

Det er et af de mange resultater, der fremgår af den rapport, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) i samarbejde med de fire forskningsenheder for almen praksis netop har udgivet om kvalitetsklyngerne og som har et særligt fokus på klyngernes organisering, arbejde og udbytte.

I rapporten fremgår det også, at 78 procent af lægerne har ændret lidt, i nogen grad eller i høj grad internt i klinikken som følge af arbejdet med bestemte emner i klyngen. For eksempel har det medført en mindre ændring i almen praksis’ udskrivningspraksis at være i en klynge, hvor man har arbejdet med afhængighedsskabende medicin.

Du kan læse konklusionerne og hele rapporten her.

Ugeskrift for Læger har også i en stor artikel skrevet om rapporten.
Den kan du læse her.
Artikler om klyngearbejdet i Månedsskrift for Almen Praksis

Månedsskrift for Almen Praksis har i det seneste år bragt syv artikler om klyngearbejdet med fokus på en lang række emner.

Overskrifterne på artiklerne har været:

  • Klyngerne - en gave til kvalitetsudviklingen
  • De faglige klyngepakker sætter rammen for klyngearbejdet
  • Data til kvalitetsudvikling - i klyngen og i praksis
  • Resultater af klyngearbejdet
  • Fra klyngemøde til praksisforandring
  • KiAP's syn på kvalitetsudviklingen i årene fremover
  • Fokus på de kommunale akutfunktioner

Du kan læse artiklerne her.

Podcasts til klyngepakker

KiAP har produceret en række podcasts til klyngepakkerne, som fungerer som forberedelse til klyngemøderne.

Der er indtil nu produceret podcasts om kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstiltag, kommunale akutfunktioner, trivsel og arbejdsglæde samt smertestillende medicin.

Du kan lytte til dem her.

Intromøde for nye klyngekoordinatorer og nye bestyrelsesmedlemmer
 
KiAP ønsker at klæde dig bedst muligt på til din rolle som klyngekoordinator. Derfor inviteres nye klyngekoordinator og nye bestyrelsesmedlemmer til et intromøde, som afholdes virtuelt d. 1. september 2022 fra kl. 13.00-15.30.
 
Udover gode råd til at lede og administrere klyngen vil du også få mulighed for at sparre med KiAP’s lægefaglige konsulenter, Palle Mark Christensen og Henrik Rasmussen samt chefkonsulent Birgitte Harbo, om rollen som klyngekoordinator eller bestyrelsesmedlem.
 
Tilmeldingsfristen er d. 26. august 2022 og du tilmelder dig her.
KiAP afholdt debat på Folkemødet på Bornholm

KiAP afholdt sammen med MedCom en velbesøgt debat på årets folkemøde om barrierer for brug af data i kvalitetsudviklingen og forskning.

I debatten deltog en række af de mest centrale aktører i form af:
  • Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner
  • Lisbeth Nielsen, direktør i Sundhedsdatastyrelsen
  • Mireille Lacroix, næstformand i PLO
  • Klaus Lunding, formand for Danske Patienter
  • Professor Mickael Bech, analyse- og forskningschef i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE
  • Nanna Skovgaard, kontorchef i KL's Center for Sundheds- og Socialpolitik
Blandt paneldeltagerne var der bred enighed om, at vi skal fortsætte kvalitetsudviklingen ved brug af data og at vi i højere grad skal lade os inspirere af hinanden. Næstformanden i PLO Mireille Lacroix havde f.eks. et konkret ønske om at få data på hitrater på kræfthenvisninger.

Derudover var der en god drøftelse af samtykke til brug af data til kvalitetsudviklingen.
KiAP deltog i Nordisk Kongres for almen praksis

KiAP deltog i den nordiske kongres for almen praksis, der blev afholdt i Stavanger i Norge fra d. 21.-23. juni. På kongressen holdt KiAP blandt andet oplæg på en session om barrierer for kvalitetsforbedringer sammen med de øvrige nordiske landes kvalitetsorganisationer. Deltagelsen gav et godt netværk, og det blev blandt andet aftalt at udbygge erfaringsudvekslingen med de andre nordiske landes kvalitetsorganisationer, så vi kan drage nytte af hinandens gode erfaringer.

Du kan læse mere om kongressen her:

Møde om smertebehandling

Medicin.dk inviterer i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed til fyraftensmøde onsdag d. 26. oktober 2022 kl. 16.30-18.00, hvor fokus vil være på behandling af kroniske smerter i almen praksis. Mødet foregår i Life Science Huset, Lersø Parkallé 101, København Ø.

Arrangementet kan have interesse for klynger, der har eller skal arbejde med emnet smertestillende medicin. Arrangørerne nævner i invitationen, at de, der har lyst til at holde oplæg om gode - og måske mindre gode - erfaringer om behandling af kroniske smerter, kan gøre det til arrangementet.

Du kan kontakte Anne Byskov fra medicin.dk for tilmelding eller spørgsmål om eventuelt oplæg på aby@medicin.dk.

Programmet følger efter sommerferien.

Inspirationsdage 2023

KiAP og de regionale kvalitetsenheder afholder de traditionsrige Inspirationsdage d. 28.-29. marts 2023 på Hotel Marienlyst i Helsingør.

Husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen, så du kan møde dine kolleger i hyggelige rammer, mens du fagligt bliver klædt på til klyngearbejdet.

Twitter
Facebook
Website
Tak fordi du har læst med. Det sætter vi stor pris på.  

Administration af klynger og brug af klyngepakker:
Telefon: 5170 1115 eller 2726 6754
Mail: Klynger@kiap.dk

Teknisk support:
Telefon: 7196 8844
Mail: Support@kiap.dk

Afmeld nyhedsbrev:
Mail til klynger@kiap.dk, og skriv ”Nej til nyhedsbrev” i emnefeltet.

Copyright © 2020 KiAP
All rights reserved.

Our mailing address is:
klynger@kiap.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

 






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
KiAP · C/O Lægeorganisationer · Stockholmsgade 55, st. · Kobenhavn 2100 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp