Copy

EN VÅD AFSLUTNING

Afslutningsmøde
Så blev det sommerferie, og vi har i Roskilde gruppe haft fælles afslutningsmøde sidste mandag med pølser, aktiviteter og lejrbål for hele gruppen med forældre og søskende ☀️
Det var dejligt at se så mange trods det ikke så sommerlige vejr 🌧
Traditionen tro blev der til spejderårets sidste møde også uddelt årstjerner.
Stort tillykke til Jens, Sara, Anders og Rosa med 10 år som spejder og Sofie med de 25 år! 🥳

God sommer til alle og ikke mindst på gensyn til spejdernes lejr!
Fælles opstartsmøde
Efter sommerferien starter vi op igen d. 15. august kl. 18:30-20:00, hvor vi traditionen tro har rekordmøde.
Vi skal bl.a. se hvor mange gange vi i en lang kæde kan nå rundt om hytten, og der er mange flere rekorder vi skal prøve at slå.

Forældre og søskende er selvfølgelig meget velkomne. 


Oprykningsweekend
Oprykningsweekenden finder sted fra d. 19. til 21. august, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Det bliver en super fed weekend, hvor man lærer sin evt. nye enhed at kende. 
Flere informationer kommer senere.
1. august er det international tørklædedag
Tanken med "Spejdertørklædets Dag" den 1. august er, at alle aktive og tidligere spejdere opfordres til at bære deres spejdertørklæder offentligt for at synliggøre "Spejderånden":
En gang spejder - altid spejder!

Datoen for begivenheden er valgt for at mindes den allerførste spejderlejr på Brownsea Island i 1907.
Selvom tørklædet kun er et symbol, så er det et stærkt symbol for spejderløftet og for vores mission om at efterlade verden som et lidt bedre sted, end vi fik det.
Jubilæum i distriktet
Tune Gruppe har 50-års jubilæum lørdag d. 20. august, hvor de inviterer til åbent hus fra kl. 13:00.
Der vil være taler, bål, snobrød, aktiviteter, mad, drikkevarer, kage og en masse hygge. 
Adressen er: 
Tinggårdslunden 37, 4030 Tune
Sjov med halm
Efter Syd for Banens arrangement "Ringen Rundt", der blev afholdt Grundlovsdag, overtog vi 70 små halmballer, som enhederne har haft sjov med på møderne i juni.
De er blevet brugt til at bygge både huse og labyrinter med, er blevet stablet og opstillet som forhindringsbaner. Og der er sikkert også bygget huler og hyggesteder med dem.
Børn og halm er altid sjovt !
En lille reminder fra kassereren:
Kontingent for 2. halvår opkræves 1. august.

Er kontingentbetalingen allerede tilmeldt træk på betalingskort, går det helt automatisk.
Ellers følger du bare linket i e-mail fra Medlemsservice og betaler med kort. Her kan du evt. også tilmelde kortet til automatisk træk ved næste kontingentopkrævning.
Fremover kræver vi login ved turtilmeldinger
Fremover skal du logge på medlemssystemet, når du skal tilmelde til en tur.

Du vil, når du klikker på tilmeldingen møde dette skærmbillede. Tryk på login.
Du skal bruge dit eget login (mailadresse) og ikke dit barns.
Hvis du ikke kan huske dit password, skal du bestille et nyt.

Hvis du du får en fejlbesked, når du bestiller et nyt password fx at din mail er registeret flere gange, skal du kontakte inge.meidahl@gmail.com.
Videresend gerne den mail, som du har fået omkring fejlbeskeden.
Tilmeldinger vil fremgå af Min side, når de er registreret.
Vælg den person, som du vil se.
Herefter kan du se, hvilke arrangementer, som personen er meldt til:
Hvis Rediger eller Afmeld ikke virker, så send en mail til inge.meidahl@gmail.com med dine ændringer.
Hjemmesiden med kalender, invitationer og kontakt-information
Facebook
Share Share
Tweet Tweet
Forward Forward
Roskilde Gruppes nyhedsbrev udsendes hver måned (dog ikke juli) omkring den 1. i måneden.
Redaktør: M Rask (m_rask @yahoo.com)

Bæverflok


Hej bævere!

Nederst på bæverhjemmesiden kan I se bæverkalenderen.

Så blev det tid til det sidste nyhedsbrev før sommerferien.

Både ledere og medhjælpere vil gerne sige tak for et skønt år sammen med jeres børn, med mange dejlige møder og fede oplevelser. 

Der vil ske nogle ændringer i forhold til medhjælperstaben efter sommerferien. 
Rasmus rykker op og bliver medhjælper for ulvene, så de bæverunger, der skal til at være ulve, vil have et kendt ansigt med sig. 
Til gengæld får vi i bævergruppen to nye medhjælpere: Anders kender børnene allerede, da han har været med for at hjælpe til et par møder, og udover ham får vi også Victor med. 

Vi ser frem til en sjov sommerlejr sammen med ungerne, samt en besøgsdag ude på Spejdernes Lejr. 

Tak for i år, I må alle have en rigtig skøn sommer, og vi ses efter sommerferien.

Bæverklask med halen
Charlotte, Malene, Victoria, Rasmus og Emil

Ulveflok


Kære alle ulve og forældre

Nederst på ulvehjemmesiden kan I se ulvekalenderen.
Så blev det sommerferie.

Vi har haft et travlt forår. Vi har haft pæn tilgang af nye ulve. Vi har haft fuld fart på møderne. Vi har haft en masse gode ture. Og ikke mindst, så har vi haft en rigtig dejlig ulveflok, med super søde og engagerede børn. Så dejligt.

Vi havde to ture i juni.
Den første var Distriktsturneringen, hvor vi havde tre bander med.
Det var en hyggelig dag med en masse sjove poster.
Vejret var med os og humøret var højt. Roskilde gruppes ulve kom hjem med en 1. plads, en 6. plads og en 7. plads. Super super flot!!!

Den anden tur var så weekenden efter. Det var vores cykeltour.
Vi cyklede ud til Lynghøjssøerne, og det gik så godt. Ulvene cyklede rigtig fint, de rakte pænt armen ud, når vi skulle dreje og kørte pænt på række, så der var helt styr på sikkerheden.
Selvom vi cyklede både ud til søerne og hjem igen, så var der stadig energi til at lege og lave mad på bål.
De fik lavet en dejlig kylling i karry med ris til.

Alle spiste det, også selvom, der var nogen der sagde, at de ikke kunne lide kylling i karry.
Og der blev spist op!
Vi vil gerne takke for den flotte tilslutning til turene. Vi er godt klar over, at der måske har været lidt mange ture i maj og juni, men vi vil jo gerne give ulvene alle oplevelserne.
Det er i hvert fald dejligt med tilslutningen. Det gør det så meget sjovere at lave planlægningen og arrangere turene.
Og det gælder også på møderne, der møder ulvene også talstærkt op. Så dejligt, bliv ved med det!

Årets sidste ulvemøde var delvist et fuldmånemøde, hvor vi uddelte årsstjerner og mærker.
Og så den triste del, hvor vi fik sagt lidt farvel til alle de store ulve, der skal rykke op efter sommerferien.
Vi kommer til at savne jer alle sammen. Men helt farvel er det jo ikke, vi ses til oprykningsweekenden. Der er I jo stadig ulve, når vi tager afsted. 

Nu er det jo snart tid til sommerlejr i Hedeland. Der er rigtig mange af ulvene, der skal med. Det bliver en kæmpe oplevelse og super sjovt.

Kan I nu alle sammen have en rigtig god sommer, pas på hinanden til vi ses på den anden side af ferien til en masse gode spejderaktiviteter igen.
Mange ulvehilsener

Julie, Sara, Ditlev, Svend, Gustav, Konrad, Martin, Annika, Jørgen og Mette.

Juniortrop


Hej junior!

Nederst på juniortrophjemmesiden kan I se juniortropkalenderen.
Sommerferien er over os.
Juni sluttede med en masse mærker til uniformen, blandt andet et flot Tour de France mærke, som betyder at man kan lappe en cykel og meget mere med cyklen.
Vi planlægger endvidere, at cyklerne skal med på SL2022 (Spejdernes Lejr), for at have flere muligheder. Mere herom i et kommende brev til deltagerne.

Årsstjernerne skulle også være opdateret.
Vores patruljekasser har fået farve efter farvekoden på dets indhold. Vi glæder os til at komme afsted på Spejdernes Lejr med de fine patruljekasser og hele 18 juniorspejdere, at dele oplevelsen med. Fantastisk!

Vandreturen i juni måtte konverteres til vandmøde, da vi ellers måtte aflyse vandmødet.
Vi havde en hyggelig sommerdag med tømmerflåde og Daniels paddle boards.
Der blev spillet spike ball og spist hotdogs, så alt i alt en skøn dag.

Afslutningsmødet med hele gruppen blev regnfuldt, heldigvis er spejdere ikke bange for regn, så juniorerne var godt repræsenteret. Der blev hygget og løst opgaver.

Seje tøser til vandmøde

Yo! Samuel til vandmøde

Anna og Samule - spikeball

Lagkageløb - sidste juniormøde

Fremtidige datoer i kalenderen:

  • 23-31/7; Spejdernes Lejr
  • Mandag 15/8 kl. 18.30-20.00; Fælles opstartsmøde 
  • 19-21/8; Oprykningsweekend i Sct. Georg
  • 24/8 kl. 18:30-20:30; Første juniormøde efter sommerferien
  • 30. sep. – 2. okt.; Distriktsturnering
Følg os på juniorenhedens Facebook-gruppe: https://www.facebook.com/groups/2570351456559968 
I altid er velkomne til at kontakte enhedens ledere vedr. information, bekymringer og spørgsmål.

Husk også at melde afbud på sms til Helle på 4052 4767 - tak!
God sommer. 
Vi ses til SL2022!

Hilsen juniorlederne

Spejdertrop


Kære alle tropsspejdere og forældre.

Nederst på spejdertrophjemmesiden kan I se spejdertropkalenderen.
Så har vi fået afsluttet for i år. 

Den sidste måned har stået på et afsluttende kagemøde, noget forberedelse til Spejdernes Lejr og en masse cykelsnak i forbindelse med Tour de France. 

Der har også været 7 spejdere afsted på naturtur, hvor de har lært om alt fra smådyr og spiselige planter til stjernebilleder. Og nåh ja; så har de også lige fået gjort sig fortjent til hele 5 seje mærker.
Vi havde to biologer med til at fortælle en masse spændende ting om naturen, og til aftensmad fik vi spist næsten hele Boserup skov, selvfølgelig godt tilberedt ;)

Vi ser nu allesammen frem til Spejdernes Lejr, hvor vi har hele 14 spejdere tilmeldt!
Det bliver en helt fantastisk oplevelse, og vi glæder os helt vildt.

Planlagte ture:

  • 23-31/7; Spejdernes Lejr
  • Mandag 15/8 kl. 18.30-20.00; Fælles opstartsmøde 
  • 19-21/8; Oprykningsweekend i Sct. Georg
Efter sommer siger en stor del af tropsstaben desuden farvel og tak for nu.
Det er Ida, Liv, Mai og Rosa, der desværre alle stopper. Vi har alle været utroligt glade for at have været sammen med jer det sidste år, og vi siger mange tak for oplevelserne.
Mathilde fortsætter heldigvis efter sommer, og det skal nok blive helt fantastisk!
Vi skal selvfølgelig alle 5 med på sommerlejren, så helt farvel er det ikke endnu.
De bedste spejderhilsner fra tropsstaben.

Seniortrop


Hej Seniorspejdere

Nederst på seniortrophjemmesiden kan I se seniortropkalenderen.
Så har vi holdt sæsonens sidste seniormøder, og venter på at komme på Spejdernes Lejr.
Vi deltager med en pæn stor seniorpatrulje på 10 seniorer og 2 ledere, men vi har jo også fået selskab af Trine fra Bolund og Emma og George fra Svogerslev. Det har været hyggeligt at have jer med de seneste måneder !
Efter Spejdernes Lejr takker Kenneth og Bo af som enhedsledere for denne gang.
Efter 7-8-9 år i spejder- og seniortrop vil vi fremover nøjes med at bidrage til diverse løb, arrangementer og ture i enheds- og gruppe-regi :-)

Kendte datoer for ture og muligheder:

  • 23-31/7; Spejdernes Lejr - Hedeland
  • 15/8; Fælles opstartsmøde
  • 19-21/8; Oprykningsweekend
  • 16-18/9; Nathejk
  • 30/9-2/10; Distrikts weekend
  • 28-30/10; Thors Nat (Eller måske 29-30/10: CH2C ?)
  • 2-4/12; Juletur
  • Julekollektiv
Spejderhilsen
Lederne i Seniortroppen
/Kenneth & Bo

Klan Bodil


 

Mange sommer-spejderhilsner fra Klan Bodil.

Facebook
Twitter
Website
Copyright © 2022 KFUM-Spejderne Roskilde Gruppe, All rights reserved.


Afmeld nyhedsbrev | Opdater din e-mail adresse






This email was sent to <<E-mail adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
KFUM-Spejderne Roskilde Gruppe · Eriksvej 50B · Roskilde 4000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp