Copy
View this email in your browser
Velkommen til Strandstolen, Juni 2022.

Vi er glade for at du læser med.

Denne måned bringer vi, som altid, de nære nyheder fra os hos Eurodan. Vi fortæller om måneden der er gået og om vores tanker, til de måneder der kommer.

Vi bringer naturligvis også lokale nyheder fra Alanya - og alt hvad der rør sig.

I kan selvfølgelig også fortsat følge den lokale udvikling i vores pris- og fødevarebarometer.

Rigtig god læselyst.

Hilsen 
Eurodan Team
Siden sidst....

Så blev det endnu engang tid til vores månedlige nyhedsbrev:

Vi har glædet os rigtig meget til endnu engang at skrive ud til jer alle. Hver måned er der endnu flere, som tilmelder sig vores lille nyhedsbrev og det betyder meget for os.


Sæsonen er kommet godt igang - men det er faktisk først for alvor "nu", at den er startet for os. Og det er grundet en helt særlig lille detalje; nemlig at vi nu BEGGE er ankommet i Alanya samtidig - og har rejst sammen.
Det er for os symbolik for slutningen på en 2 år lang æra med pendling frem/tilbage mellem Danmark og Alanya på skift - på skift af fuldtidsjob i Danmark, Covid-19 og alle de restriktioner samt begrænsninger den lange periode satte for os såvel som hele verden.
Det er slut!

Og måske lige præcis derfor følte vi at rejsen gik bedre end den nogensinde har gjort! ;)


Det var med brede smil og stor taknemmelighed at vi tog turen sammen - og ankomsten i Alanya var som altid kærlig, varm og familiær.
Vores kontor-familie mødte os med hjemmelavet tyrkisk mad og hygge.
 
 
I Alanya kan man også mærke, at sommeren for alvor er startet. Temperaturene stiger mere og mere - og det samme gør luftfugtigheden! Det kan mærkes hos både turister og lokale.



Temperaturene har nu fået deres stabile plads på 30+ grader. Det er fantastisk og det påvirker Alanya på den bedst mulige måde.
Floraen stiger, så blomster viser sig overalt i talrige farver, strandende er fyldt med mennesker og Middelhavet ligeledes.
Det er ligepræcis den årstid, som vi nyder aller mest.
 
Her hos Eurodan er sæsonen 2022 særlig for os. Den er særlig pga genåbningen - men deraf også fordi vi virkelig har glædet os til udflugter! Vi må igen - og vi gør det igen. 
For os, er vores udflugter, én af de services, som vi vægter aller højst. Vi nyder, brænder for og elsker at skabe unikke udflugter, som vi skræddersyer efter mere end 10 års kendskab til Alanya og området! Derfor er alle vores udflugter i programmer særligt tilrettelagt, hvor der er vægtet hygge, kvalitet og hinandens gode selskab.

Derudover så vægter vi også at skabe og skræddersy udflugter til lige netop dig, I og Jer. Vi har i årevis modtaget forespørgsler fra familier, grupper, venner mm. - som gerne vil have sammensat lige netop deres udflugt - og det vil vi hjertens gerne hjælpe med. 

Derfor minder vi om, at I alle er velkommen til at kontakte os, for et skræddersyet tilbud. 


Her ses et billede fra vores seneste specialt-sammensatte udflugt for en gruppe til Anamur.
 

Og apropos vores udflugter - så vil vi lige nå, i sidste øjeblik, at slå et slag for vores traditionelle Skt. Hans Aften 23.06.2022.

Kom i hyggeligt selskab med Eurodan teamet, syng med på Sankt Hans-visen og nyd en skøn sommeraften på DAY ONE RESORT & BEACH CLUB  i Alanya sammen med Gite og Anders. 

En Vie Beach og Eurodan er i år gået i fællesskab om at skabe en uforglemmelig Sankt Hans aften hvor hygge, godt selskab, lækker mad og selvfølgelig bål, heks og sang er i fokus.

DAY ONE RESORT & BEACH CLUB disker op med en lækker grillmenu bla. : Frikadeller, mørbrad, marineret kyllingebryst, pølser, pommes frites, ris, salat og årstidens frugt.

I løbet af aftenen er der god underholdning. Det hele starter kl. 18.30 og når mørket er faldet på, brænder vi heksen af bålet til fællessang.

I kan nå at booke plads ved at benytte vores hjemmeside: klik her / eller blot kontakte os på Facebook/Mail/Whatsapp.
 

2022 bliver for os et år, hvor vi skal rejse mere frem/tilbage mellem Danmark og Alanya - mere end vi ellers plejer - det skyldes eftervirkninger af Corona.
Derfor ændrer vi en lille smule på, hvornår vi (Gitte og Anders) er fysisk tilstede på kontoret.

Mandag, Tirsdag, Torsdag, Fredag og Lørdag = Fuld tilstedeværelse på kontoret fra kl. 10.00 - 14.30
(April, Maj, Juni, Juli og September) - her giver vi gerne kaffe og gode snakke.

Onsdag og Søndag = ikke på kontoret , men på telefonen - og ikke længere væk end at vi gerne kommer, hvis det er nødvendigt. Her må i nøjes med de gode snakke med os -  ellers er der selvfølgelig fortsat kaffe på kontoret.

Vi er, uanset fysisk tilstedeværelse på kontoret eller ej, altid klar til at hjælpe jer!

📞 🇩🇰 +45 53 77 28 50
📞 🇹🇷 +90 532 495 17 07

Vi er også altid online på både FacebookMessenger og WhatsApp. :)



Vi ser frem til sommeren måned - en måned, hvor vi igen kan samles i flok, hygge os - nyde ferien, selskabet og hinanden. 

PAS GODT PÅ HINANDEN!


 

SHUTTLEBUS
FRA GAZIPASA
 

Der er kommet fart på sæsonen og vi oplever stigende efterspørgsel på Shuttlebus-bookinger.

Det er vi rigtig glade for! - vi er stolte af både vores kvantitet i udbud - men særligt også vores kvalitet.
Vi bruger nemlig kun erfarne chauffører og har dansk kvalitet og standarder til tyrkiske priser - som vi siger :)



Grundet den stigende efterspørgsel anbefaler vi Jer alle at være i god tid!

Vi har priser fra kun 10€ pr. vej. 
Book I god tid her.

HOMETJEK

🇹🇷 Vi sørger for din feriebolig i Alanya 🇹🇷

Hvem holder opsyn med din feriebolig, når du ikke er i Alanya?

HomeTjek Alanya er her for at gøre det nemt for DIG, at have en ferie bolig i Alanya, så du kan nyde din ferie fra start til slut.

Her er ingen opgave for lille og vi garanterer som altid dansk kvalitet til tyrkiske priser, uanset hvilken opgave du ønsker at vi skal hjælpe dig med.

HomeTjek Alanya tilbyder en komplet servicepakke for dig som er ejer af en bolig i Alanya.

Lad os passe på din bolig når du ikke selv er der.

Hos HomeTjek kan vi udover homeservice være behjælpelige med forskellige services f.eks. rengøring, rensning af vandanlæg, tæpperens, linnedvask, maleopgaver mm. Ingen opgave er for lille.

Læs mere på www.hometjek.dk

SERVICEMEDDELELSE EURODAN ALANYA
OBS - til jer der ønsker at betale med Euro!

Vi har på det seneste oplevet at flere kunder ønsker at betale med 500 € sedler.

Gang på gang må vi afvise at tage imod dem, da det ikke er muligt for os at indlevere eller veksle dem i banken her i Tyrkiet.

Vær derfor opmærksom på, at der IKKE tages imod 500€-sedler.


Rejseråd og Tips - Alanya 
HES Kode, Indrejseformular og Mundbind.
 
HES kode, indrejseformular og mundbind (y)

Vi modtager en del spørgsmål om HES koden disse dage.
I Tyrkiet har man i marts valgt at stoppe med brugen af HES kode og dermed også den indrejseformular, der i en længere periode skulle udfyldes for at rejse ind i Tyrkiet. Så når I rejser nu, er det næsten lige som i de gode gamle dage før Corona gjorde sit indtog. Dog skal I være opmærksomme på at der stadig ved flyselskaberne er krav om fremvisning af Corona vaccinationspas, negativ PCR-test. eller immunitetspas

En tur i de danske lufthavne kan føles som alt er normalt, her er det heller ikke længere aktuelt med mundbind. Men husk nu at pakke mundbind i håndbagagen, for det er ikke mange flyselskaber der endnu har ophævet det obligatoriske krav om mundbind og i de tyrkiske lufthavne samt transport til og fra lufthavnen er det også stadig aktuelt.
Vi anbefaler altid at I tjekker op med fly- eller rejseselskabet inden afrejse, da reglerne kan ændre sig ret hurtigt.

I er velkomne til at skrive til os, hvis I har nogle spørgsmål :)
JOHNNY HANSEN & FRIENDS
13. SEPTEMBER 2022

VI GENTAGER SUCESSEN og inviterer Jer alle til en forrygende festlig aften med vores allesammens Johnny Hansen & Friends!


Kom med når vi 13. september 2022 åbner "dørene" ved middelhavets bølgekant på stranden og endnu engang skal danse og skråle med i fællesskab!

Før covid-19 var Johnnys besøg hos os i Alanya blevet en årlig tradition - og det er ét af de events, vi har været mest ærgelige over, at måtte undvære under epidemien! Derfor er vi virkelig glade for at kunne sige, at nu gør vi det igen - det lykkedes - og vi kan endnu gang samles i fællesskab i solnedgangen til en forrygende aften med country-musikkens toner i baggrunden!
 
🎸 Dato: 13. september 2022

🎸 Pris: 45€ inkl. entre, anretning og +underholdning m. Jens Varmløse

🎸 Tidspunkt: Kl. 19.00-24.00 (dørene åbnes kl. 18.00)

🎸 Lokation: Ved stranden i Oba området - Lokation kommer senere.



Vi håber at se så mange af jer som muligt - til en uforglemmelig aften i selskab med Johnny Hansen og hans countryband - hvor vi både skal nyde god mad, godt selskab og god musik! Alt sammen med sand mellem tæerne, Borgen i baggrunden og Middelhavets bølger lige ved siden af os.

OBS!! Alle årene er billetterne hurtigt blevet udsolgt ! Så vær i god tid og bestil din/jeres pladser nu. --> Book på vores hjemmeside eller skriv direkte til os
BOOK BILLET TIL JOHNNY HANSEN & FRIENDS

FØLG MED - TÆT PÅ ALANYA
Lokale, aktuelle virkelighedsbilleder og relevante informationer

Mange af Jer har måske allerede opdaget det - og nogen har ikke. Vi har på efterspørgsel startet en lille "tradition" om man vil.
Hver onsdag eller torsdag lægger vi et "nyhedsopslag" op på vores Facebookside; og Hjemmeside blog med lokale, aktuelle og relevante nyheder vedr. Alanya. 




Fra 115.06.2022
360 GRADER RUNDT OM ALANYA 

Det er igen blevet onsdag og det betyder en rundtur 360 GRADER OMKRING ALANYA.
Først en kort opdatering omkring krigen mellem Ukraine og Rusland.
Krigen har rundet de første 100 dage og der er på trods af Putins forsikringer til Paven endnu ikke fundet nogen afslutning og der er heller ikke meget der tyder på en sådan. Tirsdag var den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj gæst for den samlede danske presse - arrangeret af Berlingske Medier - og her var der ikke nogen tegn på opblødning. 🫣
Præsidenten slog fast at enhver anden løsning end den grænse der var før invasionen af de russiske styrker på ingen måde er acceptabel. Ukraine jord skal forblive ukrainsk jord. Ukraine hører til Europa og i løbet af næste uge vil EU besvare Ukraines ansøgning om optagelse i EU. Det kan blive en lang affære og med en del bump på vejen.
Et sådant medlemsskab skal godkendes af alle EU lande og her er den foreløbige mening at Ukraine endnu ikke er helt klar til en optagelse i EU. Der skal kigges bl.a. på koruption og menneskerettigheder - men ansøgningen er sendt og man er nok et lille skridt nærmere.
Ikke mere krig i denne omgang.

Vi skal til en af de ting der bliver
diskuteret rigtig meget i Tyrkiet, nemlig de stigende brændstofpriser. Vi kender det i Danmark - og resten af verden. Det gør ondt. Det trækker gevaldigt og voldsomt i privat budgetterne.
Igår rundede benzinprisen 28 lira i Tyrkiet og en af de største nyhedsmedier lavede en sammenligning på priserne fra juni 2021 og så til dags dato. For bare et år siden kostede den samme liter benzin godt 7 lira og som nævnt igår hele 28 lira - vi taler om en 4-dobling.
Mange tyrkere som redaktionen har talt med, har efterladt bilen derhjemme og fundet andre transportmuligheder - pengene rækker simpelthen ikke til at bruge bilen længere. Som vi også nævnte i sidste uge er inflationen langt over 70% indenfor det sidste år og det er endda den officielle inflation.
Rigtig mange økonomer mener den er langt over 100%. Præsident Erdogans rentepolitik har vist sig ikke at fungere og den tyrkiske valuta kæmper sin egen kamp på laveste bundværdi i årevis. I talende stund koster 1 lira kun 0,41kr.
Godt for turisterne men særdeles skidt for tyrkerne.

Også tyrkernes elskede brød har fået et hak opad. For tyrkerne er det umuligt at indtage et måltid uden brød og derfor er det en særdeles dårlig nyhed at brødet igen er steget. Et normalt lille brød på 210 gram koster nu 4 lira og prisen for den populære runde Simit er steget fra 3 lira til 4 lira - det er faktisk en stigning på hele 33%. Det er presset fra bagerne der begrunder disse stigninger med priserne på el, diesel og mel.

Så er der en god nyhed for flyforbindelserne fra Danmark til Tyrkiet.
Corondon Airlines er klar med 2 ugentlige afgange fra både København og Billund til Antalya og det sker fast til vinter hver tirsdag.
Vedr. fly iøvrigt afventer en del spændt på hvad der sker med SAS. Med de problemstillinger der i øjeblikket hersker i det danske flyselskab turde jeg ikke booke en billet denne sommer. Af særdeles bitter erfaring med netop SAS og deres tilbage-betalingsvilje (eller mangel på samme) i forbindelse med Corona epidemien, er det svært at bevare tillidsforholdet.

De tyrkiske myndigheder har nu grebet mere kontant ind overfor de mange ublu huslejestigninger i Alanya-området. Man har nu gjort det direkte strafbart at hæve en husleje med mere end 25% et helt år fremad og denne bekendtgørelse trådte i kraft 8. juni 2022 og er gældende til 1. juli 2023.

Vejret skal vi også lige omkring. Den sidste uge har været meget regnfuld i hele Anatolien men særlig hårdt ramt blev Ankara den forgangne weekend, hvor storbyen oplevede massive oversvømmelser og heftig nedbør. Her mistede en ung 27 årig mand livet under det voldsomme skybrud. Vi fløj selv til Antalya i denne weekend og måtte “hænge” i luften og kredse rundt i en halv time før der kunne landes. En del andre var mere uheldige og måtte omdirigeres til Dalaman Lufthavn.

For os nordboer er det nu ikke nogen katastrofe med en let kølig brise og 20 grader på balkonen.

360 GRADER OMKRING ALANYA er slut for denne gang. Nyd
sommeren og pas rigtig godt på Jer selv.
Eurodan Teamet

Gitte og Anders 😎
Eurodan Alanya Ltd.



Vi har fået positiv feedback og stor tilslutning til vores "Ugentlige - opdateringer" og derfor har vi besluttet at fortsætte med dette, så længe at det er aktuelt. 

Hvis du ikke selv er den store bruger af det sociale medie Facebook, så har du altså mulighed for blot at finde os frem på vores hjemmeside - Eurodan Turizm Blog indlæg. 
SÆT KRYDS I KALENDEREN
EURODAN ALANYA KLUBTUR

Efter 2 år med begrænsede udflugter grundet Covid , er vi virkelig spændte på, at kunne offentliggøre vores årlige Klubtur - den 07. september 2022. - Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Det har været en årelang tradition og vi byder hvert år på en unikt sammensat udflugt, der byder på hyggeligt samvær, hygge og en uforglemmelig oplevelse!

Det fulde program følger - men vi kan allerede nu afslører, at krydset skal sættes den 07. september, hvor vi sætter kursen mod Gazipaza-området! Her skal vi bl.a. slentre i en ægte kiwi-plantage omringet af de landlige omgivelser. Udflugten bliver oplevelsesrig og vi får set "det sande tyrkiet" når vi passerer de ældgamle landsbyer, bananplantager og kommer tæt på roen og kulturen.

Vi glæder os til at møde alle vores faste og nye kunder til en hyggelig dag.

Nærmere program for selve dagen kommer snarest :)

Skriv til os på Facebook / mail, hvis I allerede nu vil reserverer en plads. 

🐢 Caretta Caretta Skildpadder🐢

Vidste du at Tyrkiet er et af de mest populære redningssteder for caretta carettas langs Middelhavet?



Fakta om Caretta Caretta 🐢
• Caretta Caretta har et meget smukt skjold, der er gyldenbrunt med striber i forskellige nuancer. Den har et langt hoved og et spidst næb formet på samme måde som en rovfugl, deraf navnet på engelsk (Hawksbill).

• Caretta caretta også kendt som karetteskildpadder har eksisteret i over 150 mio. år og de er i dag fredet. Skildpaddernes fremtidige eksistens er desværre blevet alvorligt truet af turismen. Turisterne og udbygningen af strandarealer, har ført til at mange skildpadde rede områder er blevet ødelagt. The World Conservation Union klassificerer karetten som kritisk truet

• Det meste af livet er en havskildpadde på ensom vandring rundt i oceanerne og observationer fra land er mere undtagelsen end reglen. Hannen bliver på havet for altid. Og hunnen kommer kun på land om natten for at lægge sine æg.

• Det utrolige ved denne type af skildpadder, er at hunnerne altid ligger deres æg på den strand, hvor de selv i sin tid blev udklækket.

• Hvert år i begyndelsen af sommeren kommer Caretta Caretta havskildpadder for at lægge deres æg på stranden. Der lægges typisk mellem 80 og 100 æg.

• Æggene ligger gravet ned i sandet ca. 2 måneder før de små skildpadder udklækkes og begynder at kravle ud mod havet om natten. Dette sker typisk ved fuldmåne, da månen bruges som ”lampe” for de små skildpadder, så de kan se havet.

• Turen ud til vandet er en farlig tur for de små skildpadder, da de mange rovfugle gerne vil have sig en lille skildpadde snack.

• Når Caretta Caretta havskildpadderne søger til strandene for at yngle, er det både positivt for bestanden men også for strand og klitter. Strande får normalt ikke særlig meget næring, så når muligheden er der, suger de alt til sig.

• Paddernes uklækkede æg giver for eks. dyngplanterne næring i form af kvælstof, fosfor og kalium. Når æggene klækker, giver det ligeledes næring. Dyngplanterne får stærkere rødder og kan bedre holde på sandet i dyngerne. Stærke dyngplanter formindsker også risikoen for erosion.

• Karettehavskildpadder måler op til 1 meter og vejer typisk omkring 80 kilo, man har dog fundet eksempler der blev op mod 120 kg.

Måske har I set en? 🐢

 

STAR ALLIANCE SKIFTER NAVN
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har besluttet, at Turkish Airlines fremover skal hedde Türkiye Hava Yolları. Selve landenavnet ”Turkey” bliver også skiftet.


 
Det nationale tyrkiske flyselskab, Turkish Airlines, får ændret sit navn.

På siden af alle fly vil ordene ”Turkish Airlines” således blive udskiftet med ”Türkiye Hava Yolları”, hvor de to sidstnævnte ord betyder ”airlines”. Det meddeler Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge det mellemøstlige medie Al Jazeera.

Navnskiftet til det nationale flyselskab, der er medlem af Star Alliance, sker i forbindelse med et fremstød for, at Tyrkiet internationalt bliver kendt som ”Türkiye” i stedet for ”Turkey”.

Det er imidlertid ikke kun flyselskabet, der skifter navn. Tidligere i juni sendte den tyrkiske regering et brev til FN, der formelt registrerede landets navn som ”Türkiye” – som det staves og udtales på tyrkisk. I 1923 efter dets uafhængighedserklæring kaldte landet sig ”Türkiye”.

Repræsenterer bedre tyrkisk kultur
Tirsdag sagde Recep Tayyip Erdogan, at navnet ”Türkiye” bedre repræsenterer tyrkisk kultur og værdier. Visse iagttagere har udtalt, at navneskiftet er en del af et forsøg på at adskille landets navn fra en kalkun, som er det danske ord for ”Turkey”.

”Tyrkiet eksisterer ikke længere. Nu er det Türkiye,” sagde den tyrkiske præsident i forbindelse med en ceremoni, der markerede opsendelsen af en ny kommunikationssatellit. Herefter afslørede han, at flyene fra det nationale flyselskab vil få påskrevet det nye navn, ”Türkiye Hava Yolları”.

FN og NATO er begge begyndt at bruge ”Türkiye” i stedet for ”Turkey”. I Danmark har Udenrigsministeriet på sin hjemmeside på nuværende tidspunkt ikke ændret navnet.

Generalsekretær i NATO, Jens Stoltenberg, brugte navnet ”Türkiye” under et besøg i Helsinki og Stockholm i denne uge. Det samme gjorde den finske præsident, Sauli Niinisto, og den svenske statsminister, Magdalena Andersson. De to lande arbejder i øjeblikket på at overvinde modstanden fra Tyrkiet i deres forsøg på at tilslutte sig NATO.

I "Strandstolen" bringer vi altid top-historierne siden sidste nyhedsbrev, fra de aktuelle nyheder i Alanya. Hvis du ønsker at læse flere aktuelle nyhedshistorier kan du altid følge os på Facebook hvor vi også bringer aktuelle nyheder.

BØRNE-INSTITUTIONER

Alanya Kommune arbejder pt på at forbedre vilkårene for de mange lokale børnefamilier. Dette sker aktuelt i Oba, hvor et større byggeri er igang. Her skal bygges en integreret vuggestue/børnehave med plads til i alt 160 børn. 

Læs mere og se flere billeder her. 

BØRNENES KOMMUNE
 

Alanya Kommune fastholder fokus på at forbedre vilkårene for byens børn! Gennem hele 2021 og 2022 har der været større byggerier med legepladser/parker til børnene. Aktuelt er der lige blevet færdiggjort et større park-område, som er navngivet Caretta-Caretta-parken ( også til ære for skildpadden)


I kan læse mere og se flere billeder her

ET RENT BESØG

Hvert år bruger Alanya Kommune flere hundrede kommunale medarbejder til rengøring. Byen vrimler nemlig med turister - og den skal stå flot hver evig eneste dag!
Derfor er det ikke overraskende, hvis man møder de hårdarbejdende rengøringsfolk i byens gader. 

I kan læse mere og se flere billeder her

FØDEVARERBAROMETERET
I "Strandstolen" bringer vi nu hver måned Fødevarer-barometeret. Hver måned prissætter vi 6 faste udvalgte varer (dagligdags- og fødevarer / drikkelse). Vi tager som udgangspunkt prisen i den lokale Migros, hvor også tyrkerne handler. Vi kan ikke tage ansvar for at butikker kan variere i prissætning og at valutakursen kan ændre sig hastigt.
Vi har udvalgt 6 dagligdags fødevarer/drikkelse, som er noget af det ALLE køber når de besøger os her i vores smukke Alanya. Hver måned vil vi finde de aktuelle priser på vores udvalgte varer.

På den måde inviterer vi Jer, vores læsere, med på en aktuel prissætning, så i kan følge med i udviklingen og inflationen i Alanya. 

Vi tager selvfølgelig forbehold for at forskellige butikker kan have forskellige priser - men på denne måde kan i følge med.
Yoghurt (Activia 480g)
= 19,60 TL
1 KG TOMATER
= 19,95 TL
1L VAND
= 5,15 TL
1,5L COCA-COLA
= 10,50 TL
0,5L EFFES
= 21,50 TL
Starbucks Latte Medium
= 25,50 TL
Vi har nu gjort det endnu nemmere at booke ferie på FerieboligAlanya.
www.ferieboligalanya.dk
Vi har sørget for at i samtidig med boligsøgningen kan tjekke flytider, priser mm. via momondo; direkte fra vores hjemmeside.
Nøgleordene hos FerieboligAlanya er sikkerhed, tryghed og den personlige og tætte relation til både dig som gæst og rejsende. 
Vi glæder os til at hjælpe Jer med at samle Jeres ferie ét sted!
Du kan selvfølgelig også tjekke flypriser/booke mm. via momondo og Skyscanner; direkte fra vores hjemmeside.
www.alanya-eurodan.com
TJEK FLYBILLETTER OG PRISER SAMTIDIG MED DU BOOKER BIL ELLER TRANSFER!
MÅNEDENS BILLEDE
I "Strandstolen" bringer vi hver måned "MÅNEDENS BILLEDE". --> Denne måned bringer vi ét billede, som viser Alanyas aktuelle smukke flora: sommeren er skøn i Alanya!
Send os dine skønne øjebliksbilleder via vores Facebookside - og så vælger vi ét af de flotte billeder.
 
VI HAR UDLEJNING OG SERVICES HELE ÅRET RUNDT!

HomeTjek Alanya benytter sig af hvad vi kalder “Det sikre valg” med ALT hvad vi gør. Vi har fokus på boligopsyn i Alanya – men med skandinaviske normer at sikre garanti for ordentlige vilkår og kvalitet!

Har du brug for hjælp til opsyn med jeres feriebolig når I ikke er i Alanya, hjælp med oprettelse af testamente, brug for rengøring af bolig i Alanya, boligrenovering eller andet i forbindelse med jeres bolig og ophold i Alanya, så tøv ikke med at kontakte os.

Her hos HomeTjek Alanya har vi sat fokus på homeservice i Alanya og omegn: nemt, sikkert og trygt.
Derfor benytter vi os af hvad vi kalder “Dansk standard” med ALT hvad vi gør.

SE EURODANALANYA'S UDVALG AF BILLEJE
SE UDVALG AF FERIEBOLIGER I ALANYA
SE EURODANALANYA'S TRANSFER / SHUTTLE MULIGHEDER
SE EURODANALANYA'S UDVALG AF MTB CYKLER
Eurodan Alanya på Facebook
Google Plus: Eurodan Alanya
Følg Eurodan Alanya på Instagram
Følg Eurodan Alanya på Youtube
Copyright © Eurodan Alanya
Kontakt os for afmelding: info@alanya-eurodan.dk

Eurodan Ltd.
Tosmur Mh. Eksi Gazipasa Cad. No: 2A/B 07400 Alanya Antalya Türkiye







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Eurodan Group Ltd. · Tosmur Mh. Eksi Gazipasa Cad. No: 2A/B · Tosmur · Alanya 07400 · Turkiye

Email Marketing Powered by Mailchimp