Copy
Lad os fejre livet & lyset sammen!

 

-  Sommersolhverv -

Solhverv er nær

Lørdag d. 18. juni 2022 kl. 14.00 og frem tager vi forskud på sommersolhverv og kalder ind til samling på Hmmelbjerggaarden. Café Himmelsk har åbent allerede fra kl. 10.00.

En samling for store og små, se program nedenfor.

Godtfolk fra fortiden, nutiden og fremtiden! Lad os sammen skabe et Ancient Future sommersolhverv, hvor vi forbinder os med gamle og nye traditioner, undersøger den nordiske visdom og hylder årshjulet og øjeblikkets magi.

PROGRAM: Lørdag d. 18. juni 2022

10.00 - 16.00: Café Himmelsk har åbent, naturen er stor, og du er velkommen til at komme og hænge ud. Caféen tilbyder et udvalg af lækre, økologiske retter, varme & kolde drikke samt snacks & kage.

14.00 - 15.30: Velkommen! Vi mødes for at samle blomster, blade, grene & andre naturmaterialer og slippe fantasien løs, når vi i fællesskab kreerer mandalaer & blomsterkranse af alt det fundne på Gården.

15.30 - 16.00: Solhvervsritual i Solhjulet. En fælles tid til inspiration, taknemmelighed og helhed.

16.00 - 16.30: Den nye skulptur ‘HOPE’ af Knud Buhl indvies.

16.30 - 17.30: Ancient Future videoinstallationsshow & tribal dance vibes af vores lyd- og lysmagiker Hrafnagud i The Great Hall. Slip kroppen og sindet fri og dans med os!

17.30: Vi tænder bålet i haven og lader blide lounge-toner flyde mellem bøgebladene.

18.00: Sammenskudsgilde. Medbring en ret - sød eller salt - og eget service til et fælles langbord i haven.

Baren er åben!

Fri entre

WEEKEND GETAWAY

Kalder naturen på dig? Du kan booke teltplads eller et værelse, ledigt fra lørdag 18/6 til søndag 19/16.

Enkeltværelse: 500 kr.
Dobbeltværelse: 750 kr.
Medbring eget sengelinned, eller lej for 150 kr.
Teltplads: 125 kr. pr. pers.

Følg linket for booking: 
www.place2book.com/da/sw2/sales/qz600bml5m

Ønsker du at ankomme allerede fredag 17/6, kan du kontakte os på vores mail: info@himmelbjerggaarden.com

Vel mødt på
Himmelbjerggaarden
Himmelbjergvej 11
8680 Ry

Sommersolhverv Solopgang på Himmelbjerget

Har du oplevet en solopgang på Himmelbjerget?

Kom med tirsdag d. 21. juni 2022, når vi inviterer på en tur for de morgenfriske. Vi går sammen fra Himmelbjerggaarden op på Himmelbjerget for at hilse Solen velkommen. Vi pakker picninckurven, så du kan nyde en kop varm kaffe, thé eller golden milk på toppen.

Book din billet her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/jqanvpqyac

Sommersolhverv er den tid på året, hvor Jordens nordpol er tættest på Solen og dermed giver den længste dag på jordens nordlige halvkugle.
Giv dig selv dette øjeblik til at reflektere over, hvad der sker i dit liv lige nu, og hvor du gerne vil hen i dit liv de næste tre måneder eller måske længere frem.

Vi mødes på Himmelbjerggaarden kl 3:45 til en kort præsentation af arrangementet og går derefter til Himmelbjerget, hvor vi ca. kl. 04.34 oplever solopgangen med en kop varm kaffe, thé eller golden milk tilberedt af Café Himmelsk på Himmelbjerggaarden.

Den varme drik er en del af oplevelsen, og Café Himmelsk gør sig umage med tilberedningen:
Kaffen er en økologisk og bæredygtigt produceret kaffe fra Afrika med en dejlig smag af frisklavet kaffe.
Théen er en urtethé lavet på mynte, hybenrose, hvidtjørn og hyldeblomst.
Golden milk er det nye navn for en gammel aryuvedisk drik med gurkemeje, som er kendt for sine evner til at bekæmpe inflammationer samt at have en varmende og beroligende effekt på kroppen. Golden milk indeholder frisk gurkemejerod, sort peber, dadler og kokosmælk.

Du får på forhånd en vejledning i, hvordan du nemt reflekterer over dit liv lige nu, og hvordan du sætter dagsordenen for de næste tre måneder.
Arrangementet på Himmelbjerget slutter kl 05:00, men du har mulighed for at nyde en lækker morgenmad bestående af en fantastisk grød og frisk frugt i Café Himmelsk fra kl 05:30. Her er der også lejlighed til at netværke med de andre deltagere.

Fra kl. 6.15 til 7.00 er der mulighed for at deltage i en meditation med fokus på, hvad du gerne vil opnå de næste tre måneder.

Kommer du langvejs fra, eller ønsker du bare at kunne stå direkte ud af sengen og deltage i arrangementet, så kan du bestille en overnatning på Himmelbjerggaarden i forbindelse med booking.

Arrangementet genneføres i et samarbejde mellem Himmelbjerggaarden og Succes med Livet.

Vi glæder os til at opleve Sommersolhverv Solopgangen på Himmelbjerget sammmen med dig!

De bedste hilsner
Himmelbjerggaarden og Succes med Livet


Tak for din tid

Vi ses!

Følg med på vores facebookside
Facebook Facebook
Instagram Instagram
Web page Web page
E-mail E-mail
Copyright © 2021, Himmelbjerggården
All rights reserved.


Our mailing address is:
info@himmelbjerggaarden.com

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Himmelbjerggården Nordisk Inspirationscenter · Himmelbjerggården · Himmelbjergvej 11 · Ry 8680 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp