Copy

Nr. 89 - 1. september 2022

Beboerforeningens sommerbrev

Beboerforeningens sommerbrev 2022

Hent beboerforeningens sommerbrev 2022 på hjemmesiden.

Åbent hus på skolen

Lørdag d. 17. september 2022 holder vi åbent hus på Skolesvinget fra kl. 11.00 til 14.00.

Alle borgere i Bredstrup/Pjedsted er meget velkommen til at kigge forbi og se vores flotte nye skole.

Fællessang i Bredstrup-Pjedsted

Beboerforeningen inviterer jer alle til fællessang

lørdag den 3.september fra kl. 14 til kl. 16.

Det finder sted i Guds frie natur bag præstegården i Bredstrup.

Louise Sletting-Hvilborg har fundet en buket dejlige sange til os, og I får også mulighed for selv at komme med forslag.

Der bliver kaffepause med kage undervejs. I må meget gerne medbringe egne krus!

Vi håber på dejligt vejr, men i modsat fald rykker vi ind i konfirmandstuen.

Alle er velkomne!

Vi glæder os til at se jer!
Beboerforeningen.

Har du betalt kontingent til Beboerforeningen?

Rigtig mange beboere har for længst betalt årets kontingent til Beboerforeningen.

Tak til jer, der hermed støtter beboerforeningens arbejde for alle i Bredstrup-Pjedsted.

Medlemsskabet er ikke kun en økonomisk støtte, men øger også Beboerforeningens gennemslagskraft over for Fredericia Kommune.

Hvis du/I endnu ikke har betalt kontingent for 2022, vil vi derfor kraftigt opfordre til at gøre det nu.

Det koster kun 150 kr, og beløbet kan nemt indbetales på MobilePay 79719 eller ved at overføre beløbet til Beboerforeningens konto i Spar Nord Bank:

9196 4578374464.

Husk at anføre adresse ved indbetalingen. Det kan være svært for kassereren at gætte hvor Lene Hansen eller Peter Jensen bor, så han kan registrere betalingen.

Hvis du er i tvivl om du allerede har betalt kontingent for 2022, kan du skrive til kassereren på mail ole@eskely.net eller sende sms til 2239 9753.

Hvis du lige er flyttet til Bredstrup-Pjedsted i år, behøver du ikke betale kontingent.

Du vil nemlig snart få besøg af en lille velkomstkomite, der bl.a. medbringer et gratis medlemsskab.

På beboerforeningens vegne,

Ole Sørensen
Kasserer.

Efterårsfest 2022

den 29. oktober kl 17.30
- Båndsalat - genialt partymusik

Efterårsfest 2022

Nyt fra Elbospejderne

I løbet af sommeren har Elbospejderne været på Spejdernes Lejr i Hedeland sammen med 32.000 andre spejdere. Det var en kæmpestor oplevelse for både store og små.

Vi har holdt vores traditionsrige oprykning ved Kongsted Søerne og er nu klar til at tage hul på et nyt spejderår. Vi mødes bl.a. med en masse andre spejdere fra kommunen til gå-dag i Fredericia d. 3. september, hvor vi skal tage kilometermærker.

Alle grene er startet op igen: Mikro (6-7 år) og Mini (8-9 år) mødes onsdage kl. 16.30-18, Junior (10-11 år) og Trop (12-15 år) mødes onsdage kl. 18.30-20.

Husk at du altid er velkommen til at kigge forbi og se hvad vi laver.

Familiespejder er også i gang igen efter sommerferien og mødes næste gang den 11. september. Vi er i gang med at tage mærket ”Legemester”. Familiespejder mødes hver 3. søndag kl. 9.30-12.

Voksenspejder mødes hver anden torsdag kl. 19.30-21.
Læs mere om voksenspejderne herunder.

Voksenspejd

Voksenspejd hos Elbospejderne har nu eksisteret i 2 år og afholder nu et informationsmøde for alle interesserede.

Hvis du godt kunne tænke dig at få masser af ”outdoor” færdigheder, gerne vil ud i naturen sammen med andre voksne og være en del af et spændende fællesskab – ja så kunne voksenspejd måske være noget for dig!

Vores ide med voksenspejd er, at vi sammen skaber en spejdergren hvor vi tilegner os de samme færdigheder som alle andre spejdere, hvor vi lærer af hinanden og vi drager nytte af de erfaringer vi hver især har oplevet i naturen. Stort som småt!

Tirsdag den 6. september 2022 kl. 19.30 holder vi derfor et informationsmøde omkring Voksenspejd i Spejderhuset (Stationsvej 36 i Pjedsted) hvor du har mulighed for at høre lidt mere om os.

Det et overordnede program:

  • Ideen med Voksenspejd


  • Hvorfor er vi spejder og ikke bare en ”outdoor” forening?

  • Hvad har vi lavet de sidste par år?

  • Eventuelt

Informationsmødet er for alle interesserede over 25 år og det er absolut ingen forudsætning, at du tidligere har været spejder. Hos Voksenspejd er vi i dag 9 aktive voksne med meget forskellige baggrund – så der plads til alle!

Læs eventuelt mere om vores gren hér: https://dds.dk/artikel/saadan-goer-vi-hos-os-elbospejdernes-voksenspejdere

Tilmelding: www.elbospejderne.dk

BPI fodbold er i gang efter Sommerferien


Vores unge spillere træner på Covia Arena 


  • mandag og torsdag fra kl. 16.30 til 18.00 for årgang 2012 – 2013

  • torsdag fra 16.30 til 17.30 for årgang 2015 – 2016


Er dit barns årgang ikke nævnt eller ønsker du bare mere information, 
så kan Karina kontaktes på 20805890 eller k.nygaard@hotmail.com

Vi ses på banen.

Børnedisco

Børnedisco 2022

Der var 115 fest glade børn til disco i hallen. Det var en bragende succes med DJ Stig og søn i hopla. Samt et fremragende hjælperteam.

Sidste fredag i august 2023 er allerede booket.

Se flere billeder fra Børnedisco på hjemmesiden.

Bredstrup-Pjedsted på Facebook

Bredstrup og Pjedsted er også aktive på Facebook.
Bredstrup Pjedsted, 7000 Fredericia.

Tak til vores erhvervsmedlemmer

De betaler vores udgifter til webserveren og holder dermed gang i www.bredstrup-pjedsted.dk og dette nyhedsbrev.

Næste nyhedsbrev

  • Ca. 22. september 2022 - "Husk deadline"-besked sendes.

  • 29. september 2022 - Deadline.

  • 1. oktober 2022 - Nyhedsbrevet sendes.

Har du noget til næste nyhedsbrev sendes det til:
nyhedsbrevet@bredstrup-pjedsted.dk

Tilmeld dig "Husk deadline"-besked her.

Copyright (C) 2022 Bredstrup-Pjedsted Beboerforening. All rights reserved.

Opdater præferencer | Afmeld nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp