Copy
View this email in your browser
Nyhedsbrev 24. august 2022
Kære læser 

Her kommer det endnu et nyhedsbrev fra CISU.

Denne gang med en klokkeklar opfordring: Meld dig til årets højskole-weekend i oktober. Der er allerede en del tilmeldte, men på mandag risikerer vi at skulle aflyse, fordi der endnu ikke er nok tilmeldte. Det vil være en skam, hvis der sidder nogen derude og vil med, men som endnu ikke har meldt sig til.

Udover det faglige, som er velbeskrevet, kan jeg på det varmeste anbefale at deltage i det uden for programmet: Uformelle snakke, bordfodbold og gode gåture med andre spændende mennesker. Så overvej lige, om ikke det er en weekend værd.

CISUs nyhedsbrev bliver sendt til alle omkring 300 kontaktpersoner i CISUs medlemsorganisationer + de godt og vel 2.000 andre, der har meldt sig til.

God læselyst og fortsat god sommer

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

Højskole-tilmeldinger haster


Går man og overvejer at melde sig til CISUs højskole-weekenden 7.-9. oktober, er det nu, man skal gøre noget ved det. Det er nemlig ved at være sidste frist, hvis man vil være sikker på at komme med.

- Normalt er det sådan, at man kan melde sig til CISUs arrangementer helt tæt på dagen, men her er det anderledes: Vi skal bruge tilmeldingerne nu, siger rådgiver Søren Asboe Jørgensen.

Sagen er nemlig den, at en række oplægsholdere fra blandt andet Vestafrika og Malaysia skal have mulighed for at planlægge deres rejse og visum i god tid, og at selve højskolen skal have endelig besked om arrangementet en måned før.

- For at være ærlig er det sådan lige nu, at vi ikke kommer til at gennemføre med det antal, der er tilmeldt lige nu. Vi mangler lige nogle stykker. På den ene side vil det være ærgerligt at aflyse, hvis der kun lige mangler de sidste, men på den anden side skal vi også være økonomisk ansvarlige og ikke gennemføre med for få deltagere, siger Søren Asboe Jørgensen.

Derfor er mandag 5. september sat som datoen, hvor man skal beslutte, om højskole-weekenden bliver gennemført i år. Man vil stadig kunne melde sig til senere, men Søren Asboe Jørgensen har en klar opfordring.

- Er man interesseret i at deltage, skal man melde sig til nu. Det var rigtig godt sidste år, og vi håber at kunne fortsætte den gode udvikling i år, siger han.

Højskole programmet er ved at være på plads, og der er både internationale og praktiske perspektiver:
  • Hvordan opbygger man folkelige bevægelser til at stoppe klimaforandringer?
    - Mød blandt andet aktivisterne Junia Anilik (Malaysia) & Chibeze Ezekiel (Ghana)
  • Giver det mening at tale om at ’de-kolonisere udviklingbistanden’?
    - blandt andet med Dr. Emmanuel Kumi (Ghana), som har været med til at lave en række diskussionspapirer om emnet
  • Tag ordet! - så andre spidser ører.
    - workshop med Lars Møller, som både er journalist og aktiv i en af CISUs medlemsorganisationer.
Derudover vil højskoleweekenden blive indledt af et foredrag med Knud Vilby med afsæt i hans nye bog ”Civilsamfundet” – så der er lagt op til en weekend med fokus på hvad vi kan som civilsamfund og at det er selve oplevelsen om at være sammen der er hovedformålet.

- Det var næsten det største udbytte. Deltagerne fik mulighed for over et par dage at mødes og diskutere forskellige problemstillinger og dele erfaringer på kryds og tværs, siger Søren Asboe Jørgensen.

Find program og tilmelding her.
 


CISU minder Justitsministeriet om forenklingsdagsordenen


Justitsministeriet har sendt et forslag til en ændring i loven om indsamling i offentlig høring, som CISU har indsendt et høringssvar til.

Indsamlingsloven har betydning for mange af CISUs medlemsorganisationer, forklarer Andreas Møller Andersen, administrativ leder i CISU.

- Loven sætter rammerne for alle de situationer, hvor nogen opfordrer andre til at give et bidrag til et formål. Det gør CISUs medlemsorganisationer på mange forskellige måder – f.eks. igennem online indsamlinger eller ved at gå dør til dør, siger han.

En af de ændringer, der foreslås i loven, er, at indsamlingsnævnet skal kunne pålægge revisorer, pengeinstitutter m.v. at udlevere oplysninger, når det er nødvendigt for at belyse en ansøgning, afgørelse eller klage.

Til det skriver CISU i høringssvaret:

’Vi vil gerne opfordre til, at man med denne foreslåede ændring sikrer, at dette ikke medfører yderligere administrative byrder for organisationerne. Vi vil gerne minde om forenklingsdagsordenen, som netop er igangsat for at sikre det brede, danske folkelige engagement. Husk at sikre tilgængeligheden, så engagementet i små og nystartede foreninger ikke bliver dæmpet af vanskelige regelsæt og bureaukrati.’

CISU gør desuden opmærksom på, at gebyret for at indgive en ansøgning om indsamling for mange af de mindre organisationer er uforholdsmæssigt højt set i forhold til de beløb, som indsamles.

Høringssvaret kan læses i sin fulde længde her

Online-kursus i den gode ansøgning


5. september kan man komme på onlinekursus i, hvad der skal med i en ansøgning til OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Kurset er henvendt mulige ansøgere, der på kurset får anvisninger i de tekniske elementer i ansøgninger og hvad man skal huske i en ansøgning. Der vil også være fokus på elementer som for eksempel målgruppeanalyser, der er krav for at få bevilget penge i puljen. Derudover vil der være råd og inspiration til at designe projekter.

Læs mere her

CISUs strategi findes nu også på engelsk


CISUs strategi for 2022 - 2025 blev vedtaget på CISUs generalforsamling 2022.  

Siden har den været forbi både grafiker og engelsk-oversætter.  

Man kan finde det flot layoutede resultat og downloade strategien på dansk og engelsk som pdf på cisu.dk/strategi

CISUs opslagstavle

På cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2021 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.