Copy

Pressemeddelelse

10/06/2021

Pris går til Sønderborg Kommune og 25 andre kommuner

Sønderborg Kommune vinder KL’s Forebyggelsespris 2021 sammen med Center for Digital Pædagogik og 25 andre kommuner for digital børne- og ungerådgivning
Sønderborg Kommune får den flotte hæder for den bedste kommunale indsats rettet mod børns og unges trivsel og mentale sundhed i en coronatid. Mange af børnene, som bruger online-rådgivningen i Cyberhus, ville gå under radaren og sidde ensomme bag computeren, hvis de ikke kunne få hjælp og støtte online.
 
- Prisen er et kæmpe skulderklap og anerkendelse til alle de medarbejdere og frivillige i både Sønderborg Kommune, Center for Digital Pædagogik og de 25 andre kommuner, som har arbejdet i overhalingsbanen under corona-nedlukningen for at sikre en rådgivning, som kan nå børn og unge, siger Anni Marquard, grundlægger og daglig leder af Center for Digital Pædagogik.
 
Jens Jacob From Levring Madsen, der er leder af Indsatser for Børn og Unge i Sønderborg Kommune, supplerer:
 
- De unge ringer ikke til hinanden mere. De skriver på Messenger, Snapchat eller Instagram. Cyberhus giver de unge en ufarlig indgang til at komme i kontakt med en chatmedarbejder via medier, de i forvejen bruger meget. Under corona-nedlukningen har det været ekstra vigtigt, siger han.

Chatten på Cyberhus Sønderborg er bemandet af personale fra Misbrugscenteret, SSP, forebyggende Børn og Ungerådgivning, Indsatser for Børn Unge og Familier samt Integrationsafdelingen.
 
Fra KL’s bedømmelsesudvalg lyder begrundelsen for tildelingen af prisen blandt andet, at det digitale rådgivningstilbud Cyberhus er en innovativ løsning, som bruger kommunale ressourcer og kompetencer på en ny måde til at skabe nærvær på afstand blandt børn og unge i sårbare positioner. KL’s mål med Forebyggelsesprisen er at synliggøre kommunale tiltag, der har vist en positiv effekt og er med til skabe viden og inspiration om indsatser, der er blevet implementeret med succes.
 
Fakta
Sønderborg Kommune åbnede Cyberhus Sønderborg i begyndelsen af marts 2021. Målgruppen er personer mellem 9 og 23 år. Cyberhus Sønderborg er er en del af hele Cyberhus-netværket, der har en grundbase af frivillige, og der er også andre kommuner tilkoblet platformen, hvilket betyder, at den overordnede side har flere åbningstider og indgange end kun for Cyberhus Sønderborg.
 
Rådgivningen i Cyberhus er i dag implementeret i 26 kommuner med 175 kommunale rådgivere og Center for Digital Pædagogiks 60 frivillige rådgivere. Udviklingen af brobygning mellem Cyberhus og kommunerne har de seneste fire år været støttet af Velux Fonden. Netværket mødes hver måned og supplerer og støtter hinanden.
 
Se mere om Cyberhus Sønderborg her
Kontaktinformation:

Jens Jacob From Levring Madsen
Leder af Indsatser for Børn og Unge
Tlf: 21 44 85 57
jnmd@sonderborg.dk
 
Anni Marquard
Grundlægger og leder af Center for Digital Pædagogik
Tlf: 5050 2413                                                          
                                                         
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Copyright © 2021 Sønderborg Kommune
Website
Facebook
LinkedIn
YouTube






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Sønderborg Kommune · Rådhustorvet 10 · Sønderborg 6400 · Denmark