Copy
Bog på vej fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Matti Breschel har skrevet en meget personlig og åbenhjertig bog om sin karriere med sejre, styrt, skuffelser og sjove stunder
Download forsiden her:  
Fakta om bogen:
Titel: Væddeløber 
Forfatter: Matti Breschel 
Omfang: 256 sider
Pris: 249,95 kr.
Udkommer: 31. august 2021 
Download foto her (Credit: Søren Lagoni):  
Matti Breschel (født 1984 i Faxe) har været professionel cykelrytter siden 2005 og kørt for verdens største cykelhold som CSC, Rabobank, Saxobank, Tinkoff – Saxo, Astana og Cannondale. Blandt hans imponerende resultater er 22 sejre, herunder Dansk mester samt både sølv og bronze til VM på landevej, deltagelse i OL, Tour de France, Giro d’Italia, Vuelta Espana og alle forårsklassikerne som f.eks. Flandern Rundt, Liege-Bastogne-Liege og Paris-Roubaix. Matti indstillede sin aktive karriere i 2019 og er i dag sportsdirektør for EF Education-holdet.
 
Matti Breschel 

Væddeløber 

Matti Breschel har selv været ved tasterne og skrevet den hæsblæsende og humoristiske historie om at gå fra at være en drengerøv med fart i benene til at blive en af verdens bedste cykelryttere og køre for nogle af cykelsportens allerstørste hold.
 
Han vandt flere VM-medaljer og løb, kørte med helt fremme i klassikere og først over målstregen på en Grand Tour-etape. I 15 år levede han på landevejene som en del af det professionelle felt med masser af succes, lige så mange skuffelser, slemme styrt og sjove stunder i og af sadlen. Hans fortælling er et vildt ridt fyldt med blod, sved, tårer, sammenbidte tænder af smerte og et skævt smil på læberne.
 
 I Væddeløber skriver Matti Breschel åbenhjertigt om det specielle forhold til sin far, der hjalp ham med at realisere en barnedrøm om at blive cykelsportsstjerne, men nogle gange så meget, at døre blev smadret eller de kom op at slås. Det er ikke kun en personlig beretning om cykellivet oplevet indefra, det er også en kærlighedserklæring til sporten på godt og ondt – til regnvåde dage i et forblæst Flandern, til fortidens helte, til gear og lir og til det omrejsende cykelcirkus og alle dets røverhistorier.
 

Pressekontakt Dennis Andersen: dennis.andersen@lrforlag.dk Mobil: 21 73 49 20 
Forsider, forfatterfotos og pressemeddelelser på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på presse.lindhardtogringhof.dk
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook Facebook
Instagram Instagram
YouTube YouTube
Twitter Twitter
Hjemmeside Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2021 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.