Copy

NYT fra Købnerkirken


3. juni 2021

en fri kirke for alle

Kære alle
Så er det endnu en gang tid til nyt fra Købnerkirkens fællesskab.
BISÆTTELSE I KØBNERKIRKEN
05. jun. Kl. 13.00
Købnerkirkens kirkesal og Cafe 

Grete Simonsen er sovet stille ind torsdag formiddag (d. 27. maj) efter kort tids sygdom. Hun var indlagt på Rigshospitalet og var sammen med den nærmeste familie til sidst. Grete har betydet meget for os alle i Købnerkirken og har siden 1954 været en del af menigheden og siden 1977 en del af Købnerhus, hvor hun har gjort en kæmpe forskel med hendes altid positive humør, imødekommenhed og engagement i Købnerkirkens aktiviteter og de mennesker, hun mødte på sin vej. Hun vil blive savnet i menigheden, men vi finder trøst i, at hun nu er sammen med Gud. Bisættelsen afholdes lørdag d. 05. juni kl. 13 i Købnerkirken og der vil efterfølgende være kaffe m.m. i cafeen.  

Gennemføres i henhold til gældende corona-restriktioner, hvilket kan medføre begrænsninger på antallet af deltagende. 
FÆLLESSPISNING FOR DE UNGE
03. jun. Kl. 18.00
Købnerkirkens Cafe 

Vi inviterer til fællesspisning for alle unge i Købnerkirken og Amagerbro Frikirke. Målgruppen er 18+, men der er plads til alle der har lyst til at have fællesskab med andre unge. Vi mødes i Købnerkirkens cafe, hvor der vil være mulighed for at spise aftensmad sammen og derefter er der hygge og brætspil.
Tilmeld dig gerne på facebookbegivenheden (https://fb.me/e/GauWVYue) eller tag kontakt til Johanne (johannekofoed13@gmail.com), så vi ved hvor mange vi ca. bliver til spisning og hygge. 

Gennemføres i henhold til gældende corona-restriktioner.
SPIS, SPIL OG SYNG 
13. jun. Kl. 12:00
Købnerkirkens Cafe

Efter en lang nedlukning trænger vi alle til godt selskab med hinanden. Derfor inviterer vi alle til spis, spil og syng i Købnerkirkens cafe, hvor Rene & Laila vil sørge for noget lækker frokost. Thomas vil spille nogle sange som vi kan synge med på, og ellers vil der være mulighed for at nyde fællesskabet over en kop kaffe eller et godt brætspil (tag meget gerne dit favoritbrætspil med). 

Gennemføres i henhold til gældende corona-restriktioner.
JUHU, vi kan endelig afholde sociale aktiviteter i kirken igen. MEN VI HAR BRUG FOR DIG! 
I takt med at corona restriktionerne lempes kan vi afholde indendørs arrangementer for 50 personer og udendørs op til 100 personer. Der er allerede begyndt at være brætspilshygge efter gudstjenesten, fællesspisning og spis, spil og syng. Men vi har brug for flere sociale aktiviteter for menigheden og lokalområdet, derfor vil vi meget gerne høre fra dig! Hvis du har en god ide til en aktivitet i kirken som du eller flere fra menigheden gerne vil afholde, så tøv ikke med at kontakte Mads Rødvig (roedvigmads@hotmail.com)eller Johanne Lundegaard (johannekofoed13@gmail.com) enten på mail, eller når du lige ser os. 
NYT ANGÅENDE KOLLEKT UNDER GUDSTJENESTERNE 
Vores kirke er drevet af frivillige kræfter både praktisk og økonomisk, hvilket giver en stor selvstændighed og omstillingsparathed. Derfor er vi afhængige af økonomiske bidrag til kirkens arbejde. 
I forhold til kollekt, har vi i menighedsrådet besluttet at udfase den gående kollekt og kollektposerne og i stedet bruge guldkasserne bagerst i kirken til kontanter. Dette skyldes til dels hensyn ift. Corona og den samlede oplevelse af gudstjenesten. Der vil stadig være mulighed for at give via mobilepay (19703) eller som et fast månedligt beløb (Bankkonto: 2191 0713582328) 
KOMMENDE GUDSTJENESTER I KØBNERKIRKEN
Der er gudstjeneste i Købnerkirken hver søndag fra kl. 11:00-12:00, og J-Jam (børnekirke) hver anden og fjerde søndag. Så tag dit gode humør og en god ven med, det kan kun blive godt sammen i Guds nærvær. 


06. juni kl. 11.00: Taler: Bent Hylleberg. Lovsang & tilbedelse: Thomas 
13. juni kl. 11.00: Taler: Rikke Nilsson. Lovsang & tilbedelse: Laura. 
J-Jam (børnekirke): Thomas & Johanne 
20. juni kl. 11.00: Taler: Jan Kaas. Lovsang & tilbedelse: Laura 

Gennemføres i henhold til gældende corona-restriktioner.
HAR DU LYST TIL AT HJÆLPE TIL UNDER GUDSTJENESTEN? 
Vi som kirke er afhængige af frivillige kræfter for at kunne holde gudstjenester. Derfor har vi brug for din hjælp til mødeledelse og praktisk før, under og efter gudstjenesten (afspritning, sørge for kaffe og kage samt oprydning). 
Vi har brug for personer til:
  • Mødelederposten d. 13. og 27. juni samt 18. juli 
  • Praktiske hænder før, under og efter gudstjenesten d. 27. juni og 18. juli. 
Hvis du er frisk på at give en hånd med eller har brug for mere information, så er du velkommen til at kontakte Signe Lund Christensen på mail: signe@dbs.dk eller mobil: 23 72 82 25.
HAR DU INPUT TIL NYHEDSBREVET?
Fremover vil nyhedsbrevet blive udsendt hver 14 dag, hvis du/I har nogle informationer, nyheder eller andet som skal med, så er du/I meget velkomne til at sende disse til Helene G. Pedersen (helene@gammelmark.xyz) som er ansvarlig for nyhedsbrevet. Der er deadline for at sende input til nyhedsbrevet om tirsdagen, og så vil nyhedsbrevet blive sendt ud torsdag.  
FEEDBACK, TILMELD NYHEDSBREV ELLER KONTAKT KØBNERKIRKEN?

Har du feedback til nyhedsbrevet? Så er du velkommen til at kontakte Helene G. Pedersen – mail: helene@gammelmark.xyz
 
Hvis du ikke får nyhedsbrevet eller kender en som gerne vil have det. Så kan man gå ind på www.koebnerkirken.dkog tilmelde sig nyhedsbrevet nederst på siden. 
 
Du kan også følge med hvad der sker på www.koebnerkirken.dk eller på vores facebook side www.facebook.com/koebnerkirken eller gruppe www.facebook.com/groups/157391410938671
 
Du er altid velkommen til at skrive til menighedsrådet på: info@koebnerkirken.dk
 

Del på Facebook
Del på Twitter
Videresend til en ven
Copyright © 2021 Købnerkirken, All rights reserved.


Vil du ændre noget?
Her kan du opdatere dine oplysninger eller afmelde nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp