Ny festival på Bornholm ser dagens lys til efteråret
Bornholm Craft Weeks 2021. 11 sept – 24 okt
Den 11. september er der premiere på en ny type festival på Bornholm, nemlig Bornholm Craft Weeks, der i seks uger sætter spot på øens kunsthåndværk, og vi gør en ekstra indsats for at tiltrække både internationale og danske gæster.
Mediekit til din markedsføring
Du kan være med til at tiltrække gæster til Bornholm i september-oktober. Tilmeldingen for kunsthåndværkere og arrangører til programmet afsluttes i disse dage, hvorefter Destination Bornholm og Maker's Island udsender et mediekit, videoer og program, som du kan bruge på din Facebook, Instagram, hjemmeside eller andre steder.