Copy
Share Share
Tweet Tweet
Forward Forward

Co-teaching: når to professionelle er sammen om undervisningen   

Hvad er co-teaching for en størrelse? Og hvad er fordelene ved samarbejdsformen? Det gør vi dig klogere på i dette nyhedsbrev 🙂

Hvad er co-teaching? 

Det øgede fokus på inklusion betyder, at flere lærere og pædagoger oplever det vanskeligt at imødekomme differentiering og variation i undervisningen. Derfor er man i flere institutioner begyndt at benytte sig af samarbejdsformen co-teaching. I co-teaching arbejder to professionelle sammen om undervisningen – f.eks. to lærere eller en lærer og en pædagog.

Co-teaching har til formål at øge alle elevers læring samtidig med, at der tages udgangspunkt i den enkelte elev. Ifølge flere kommuner, skoler, forskere og praktikere kan co-teaching bidrage til skolernes inklusionsindsats. Co-teaching kan bidrage til at styrke skolernes inkluderende læringsfællesskaber og undervisningskvalitet og højne elevers motivation i undervisningen.

Co-teaching-begrebet har seks tilgange eller strukturer til undervisningen, der alle har til formål at øge elevernes læring:

  1. Stationsundervisning
  2. Parallelundervisning 
  3. Alternativ undervisning 
  4. Teamundervisning 
  5. En underviser, én der observerer 
  6. En underviser, én der assisterer

Kursus: Co-teaching

I efteråret har du mulighed for at deltage i et kursus om co-teaching.  

På kurset bliver du introduceret for begrebet, teorien og forskningen inden for co-teaching. Og vigtigst af alt, kommer du til at arbejde med praksisnære løsninger.  

Kurset udbydes som hybridundervisning. Det vil sige, at du selv kan vælge, om du vil følge online eller fysisk undervisning. Vælger du fysisk fremmøde, kan du følge kurset i både Aalborg og Thisted. 

Læs mere og tilmeld

Podcast om co-teaching

Du kan også hente vores podcast om co-teaching. Her fortæller adjunkt Anne Brøndum Andersen fra UCN act2learn om co-teaching; hvad er det for et begreb, hvad går de 6 co-teaching tilgange ud på, og hvordan anvendes co-teaching generelt i praksis i en dansk kontekst? Derudover får du 3 gode råd til at starte din co-teaching praksis.

Du finder podcasten der, hvor du normalt henter dine podcasts.

Vil du vide mere om co-teaching?

Udover vores kursus og podcast laver vi også skræddersyede kompetenceudviklingsforløb og inspirationsoplæg om co-teaching.

Vi har erfaring med både store og små kompetenceudviklingsforløb lokalt på skoler og for kommuner. Til forløbene er der også arbejdet med kortlægning af skoler og medarbejderes praksis med co-teaching som grundlag for at lave et meningsgivende og rammende kompetenceudviklingsforløb baseret på kortlægningerne.

Anne Brøndum Jensen

Adjunkt
UCN act2learn Pædagogik og Læring

ANBA@ucn.dk
7269 1815

Skriv til redaktionen
cal@ucn.dk

Nu må det være nok med de nyhedsbreve!
Opsig dit abonnement her.

UCN's privatlivspolitik