Copy
View this email in your browser
Berørth er et ugentligt nyhedsbrev, som jeg håber kan give inspiration til et hverdagsliv med tvivl og tro, nysgerrighed og spiritualitet og en mængde gode samtaler med andre.

Giv dine venner noget at tale om. Klik nedenfor og videresend Berørth til dem.
Videresend Videresend

Jesus, den bog har mange sider ...

 
En af mine mange synder er at elske bøger, der sælges i lufthavne og har så mange sider, at man ved, man kan flyve hvor som helst i timevis og undervejs være langt væk i en anden verden.

Allerbedst er det med bøger af Tom Egeland, den norske Dan Brown, der lystigt digter videre på hvad som helst fra Bibelen.

"Codex" hedder den seneste på dansk, på norsk har han lige udgivet "Sølvmønterne" om, ja, Judas. 

Romanen "Codex" har selveste tornekronen på forsiden og handler om både den og et hemmeligt, 2000 år gammelt kodeks. Hvis, det findes, vil det helt ændre kristendommen.

Så enkelt er plottet, det virker, og jeg elsker det som en "guilty pleasure", for det er ikke fin litteratur, som jeg burde læse, og der findes sikkert også nogle, der vil finde det syndigt at læse opdigtede historier om Jesus?

- Ikke mange, tror jeg, de fleste er med på legen, sagde Tom Egeland, da jeg i formiddag havde en længere samtale med ham fra Oslo om det korstog (!), han er bannerfører for, som skal få folk til at tænke selv - også om det, de lærer er kristent

- Kristendommen er grundlaget for hele vores kultur her i Vesten, så vi skal diskutere den alle sammen, sagde han og gav også det som årsag til, at han som ateist bliver ved at kredse om Jesus. Men hvorfor så digte?

Tom Egeland: ”Codex”.
499 sider, oversat fra norsk.
Forlaget Turbine.


Samtalen kan I få at høre i sin helhed som en af mine podcast, Berørth, der snart bliver udgivet (I får dato ASAP). En del af den vil også indgå i afsnittet om synd, som jeg optager på Løgumkloster Refugium i næste weekend som en del af kurset om "De store kristne ord".

Vil du med?

Fredag aften 25. juni interviewer jeg landets førende ekspert i synd, præsten Kristian Bøcker fra Jelling, som udover at have skrevet "Synd for begyndere" også er redaktør på det kirkesatiriske Hyrdebrevet Søndag Morgen.

Jamen, er det ikke syndigt at gøre grin med præster?

Bagefter er der fri diskussion med ham. Der skal nok være rigeligt med latter.

Kristian Bøcker: "Synd for begyndere".
132 sider.
Bibelselskabets Forlag.


Lørdag fortsætter kurset med selveste nåden, det mest umulige ord at forstå, men åh, så afgørende!!!

Hvad mon, den er? Har vi brug for den? Har vi den? Det interviewer jeg Sasja Stope, post.doc. ved Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet, om lørdag eftermiddag.

Søndag opstår vi alle sammen med præst og forfatter Lene Højholt - eller er det kun Jesus, der opstår?

Lene Højholt har skrevet flere bøger, senest:"Frans og Clara".
496 sider.
Forlaget Borgen.


De tre dage bliver krævende, men jeg glæder mig som et lille, læse- og legelystent  barn. Jeg har længtes sådan efter at være sammen med andre - og dele mine synder med dem.

Ikke kun glæden ved Egeland, men i mindst lige så høj grad glæden ved Refugiets hjemmebagte kager. Se, det er en synd, der vil noget.

Hvad er din?

Tak for jeres engagerede svar om min podcast - læs herunder, hvem der får en af mine bøger i gave!
Køb "Med rank ryg" her
Læs mere om "De store kristne ord" her
Find kalender her

I er vigtige for mig -
og især hinanden  


Tro er for vigtig til kun at overlade til andre. Jo flere, der skriver og taler, jo bedre. Så enkelt er det. For mig, i hvert fald.

Derfor arrangerer jeg skriveskole, moderer samtaler, holder foredrag og kurser, skriver bøger og nyhedsbreve, optager radioserier og podcasts.

Vi skal gøre det trygt at dele vores liv med hinanden. Så vi kan hjælpe hinanden.

Derfor siger jeg kæmpekoloenorm stor tak, fordi så mange af jer har villet bruge tid på at gøre min kommende podcast endnu bedre, så endnu flere kan få lyst til at lære mere og samtale mere med hinanden.

Der er det, det går ud på for mig: At gøre det muligt for flere at tale om det, der betyder noget. Derfor vil jeg gerne vise, at det er godt at sætte ord på det, der berører os, så vi kan dele vores erfaringer og bringe viden videre.

Tak til alle.   

Jeg har trukket lod og sender tre bøger med tak til:

Dorthe Schultz for at opmuntre mig til at gå dem, jeg interviewer, "mere på klingen".

Til Janne Nielsen for at foreslå "flere indslag udefra som med Alf Kjetil Walgermo".

Og til Signe Sophie Bøggild for at byde ind med ideer til programmer om "markante kvindeskikkelser".

Mændene må komme til senere! Det var ikke tilsigtet, at der i denne omgang kun var gaver til kvinderne.

Til gengæld interviewer jeg snart denne mand:





Stol på, at det vil lysne

Skal vi skynde os ud af mørket? Eller har mørket en værdi i sig selv?

Måske er der endog kærlighed derinde?

Det er noget af det, jeg vil vandre fordybende rundt i, når jeg fredag aften 2. juli taler om en lille mand, jeg elsker højt: Johannes af Korset. Spaniens fremmeste digter er han blevet kaldt, munken, der døde i (mit) Úbeda i 1591.

Jeg læser højt og taler om hans betydning for mig, når jeg er med til at åbne den årlige festival afholdt af Areopagos i Haslev.

Da kommer svenske Tomas Sjödin også. Han har også sagt ja til at blive interviewet til Berørth. Afsnittet skal jeg nok give jer dato på senere.

Tomas Sjödin: "Stol på, at det vil lysne".
165 sider.
Forlaget Boedal.
 

Det glæder mig meget, at jeg kan hive stemmer fra de andre nordiske lande plads ind i samtalerne her i landet. Vi har meget at give hinanden, fordi vi ser alting lige en lille smule anderledes fra det ene land til det andet samtidig med, at der er så meget, vi er fælles om.

Efter weekenden i Haslev skal jeg holde ferie - blandt andet på Bornholm med barnebarnet - jubi ;-)
22. juli  er jeg et smut på familiefestival i Sæby, inden jeg tager fat på efterårets foredragsrække med tre dage i Norge fra 22. august.
Følg med på min kalender.

Vi ses!


PS
Finn Nørbygaards interview med mig i programmet "Hånden på hjertet" kan stadig ses på www.dk4.tv
Se min kalender her (den opdateres løbende)
Køb "Med rank ryg" her
Læs mere om Areopagos festival her

Følg med på sociale medier

Facebook
Facebook
Instagram
Instagram
Copyright © 2021 Charlotte Rørth, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can
update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp