Copy
Priser på SommerOase, frivillig stab og mere. God sommer. 
FynsValgmenighed

Glædelig sommer - igen

Vi når lige en sidste nyhedsmail inden sommerferien lukker kirkens kontor. 

Det er for at fortælle lidt om priserne på SommerOase, om de nye tanker om kontordag og frivillig stab, om en lederdag til august og så noget om børneattester. 

God sommer

Sommerens gudstjenester

Sommer og ferietid nærmer sig. Her er en oversigt over sommerens gudstjenester og lejre i Fyns Valgmenighed. 

Søndag den 27. juni
Aftengudstjeneste kl. 19.30 i Jacobskirken

Lørdag den 17. - torsdag den 22. juli
Fynsk SommerOase på Vestfyn. Læs mere her. 

Søndag den 15. august
Gudstjeneste kl. 15.00 i Jacobskirken

Børneattester

Inden længe vil vi indhente børneattester på de frivillige i børnearbejdet.

Det er en del af BUOs etiske retninglinjer for at sikre vores børn og unge. De frivillige vil i løbet af juli modtage en forespørgsel fra politiet på at give tilsagn til, at BUO-Fyn må hente deres attest. Det må I gerne huske at bekræfte. 

Hilsen Ole fra BUO-Fyns bestyrelse

Lederdag

To gange om året samler vi alle område- og fællesskabsledere i Fyns Valgmenighed. Næste gang er 28. august.

Vi har forskellige opgaver, men vi har et fælles kald: at flere mennesker på Fyn følger Jesus. Derfor samles vi for at lytte til Gud, bede for hinanden og opmuntre hinanden. Den 28. august får vi besøg at Hanne Dalsgaard, som skal give os nogle inputs på at gå fra lille til større kirke. Hanne har været en del af ledelsen i Silkeborg Oasekirke i en periode, hvor mange nye mennesker er kommet til kirken. 

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere? Skriv til valgmenighedspræst Christoffer Højlund på christoffer@fynsvalgmenighed.dk

Husk at tilmelde dig til Fynsk SommerOase

Vi glæder os helt vildt til fem dage med Gud og hinanden! Og vi håber, du kommer. 

Det er helt oplagt at komme, hvis man: 
  1. gerne vil lære Gud bedre at kende.
  2. gerne vil lære flere fra kirkefamilien at kende. 
  3. trænger til at grine, slappe af, snakke og hygge sig. 
  4. er helt vild med camping
  5. ikke er helt vild med camping, men gerne gør det for fællesskabets skyld.
  6. er helt ny i Fyns Valgmenighed. 
  7. er en gammel rotte. 

Programmet er blevet mere detaljeret og tilmeldingen er åben, så: 

Læs mere og tilmeld dig Fynsk SommerOase her. 

Er økonomien en udfordring for dig eller en du kender, har vi sat penge af til den slags. Skriv i fuld diskretion til kasserer@fynsvalgmenighed.dk

I tvivl om pris på SommerOase?

Hvad og hvorfor koster det penge? 

På Fynsk SommerOase betaler du for to ting:
  1. en deltagerafgift, som dækker fællestelt med inventar og onlineindhold fra SommerOase. Tilmelder du dig SommerOase for mindre en 3 dage, får du rabat på deltagerafgiften.
  2. campinggebyr. Overnatter du på pladsen er dette gebyr højere, end hvis du bare er dagsgæst. Men også dagsgæsterne betaler et mindre gebyr for brug af toiletter, parkering og så videre.  
Fyns Valgmenighed har sat en pulje penge af til at støtte deltagelse. Så søg endelig ved at skrive til kasserer@fynsvalgmenighed. 

Har du yderligere spørgsmål vedrørende økonomi, kontakt formand for menighedsrådet, Simon, på simon@ravnene.eu
 

Bygge Guds rige

Bliv en del af den frivillige stab. 

Rigtig mange mennesker bruger tid og evner på at sætte rammerne om Fyns Valgmenighed. Og endnu flere er med til at fylde dem ud og være Fyns Valgmenighed. 

Efter sommerferien vil vi invitere til endnu flere muligheder for at være sammen om at sætte rammerne. Det bliver med en ugentlig kontordag med bøn, lovsang og fælles drøftelser og arbejde. Derudover forsøger vi at lave flere “frivillig stab” stillinger.

Læs mere og så den informative video her.

Sommerlukket på kirkens kontor

Fra den 2. juli til den 2. august er kirkens kontor lukket. 

Får du uopsætteligt behov for en præst, kontakt Christoffer Højlund. Kontaktinformationer er på hjemmesiden.  
Copyright © 2021 Fyns Valgmenighed, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp