Copy

August 2021

Kære kirke

Så står august måned for døren og som altid betyder det at ferien er ved at være forbi for de fleste og hverdagen starter op igen. Det kan virke trist og til tider helt uoverskueligt at skulle i gang med hverdagen igen, men det plejer jo at lykkes og når man først er i gang igen er hverdagen jo faktisk ret god, selvom man godt kan komme til at drømme om evig sommerferie efter en sommer som den vi har i år. Men hvad ville ferie være uden hverdagen?

Også i kirken betyder august måned at at vi starter op med de forskellige samlinger og aktiviteter som har holdt sommerpause og som sædvanlig sker der også lidt ekstra her i august, så velkommen i kirke og velkommen tilbage til hverdagen.
Bibel- og bønneskole opstart d. 16.8
Supermax opstart d. 18.8
J-Way opstart d. 19.8
Netværksgrupper opstart i uge 34

Dette er mit sidste nyhedsbrev, som kirkens ledende præst og til dem som læser med, men ikke kommer regelmæssigt i Pinsekirken Bornholm, vil jeg bare sige tak fordi du har læst med og vist interesse for vores kirke!

God læselyst

Churchlab- og Børnekirkelejr

Fra tirsdag d. 3. til torsdag d. 5 august er der lejr på kirken for alle børn og deres forældre. Vi sover i telte, laver workshops, snakker om Gud, synger, tager på tur og meget mere. 
Familien Harbo kommer og er med på lejren og de bor i lokalet bag scenen fra d. 1.-8. august.
Spørgsmål og tilmelding sker til Steven Mogensen på 20910877.
Lejren er gratis, da vi har fået tilskud fra nogle corona-puljer :)
Kirkerne på torvet er et fælleskirkeligt arrangement, hvor vi ønsker at møde Bornholmere og turister på torvet i øjenhøjde, til en snak om tro og tvivl. Der vil blive serveret kaffe og kage og der vil blive musikalske indslag fra scenen og lidt trylleri. Kom og vær med og få en god snak med dem du møder.
 

Vi vil gerne skyde den nye sæson i gang med en menighedsdag, hvor vi sammen skal løse nogle af de praktiske opgaver der er ved at have en stor bygning, vi skal hygge og høre om hinandens sommer, vi skal spise frokost sammen og det hele slutter af med aftensmad.

Alle, som vil være med til at lave noget er velkommen til at deltage i hele dagen eller måske bare formiddagen eller eftermiddagen.

Børnene er velkommen til at lege på legepladsen og hygge sig mens de voksne arbejder.

Program:
10:00 Vi starter med en hurtig kop kaffe og arbejdsfordeling
10:15 Vi fordeler os på de forskellige opgaver
13:00 Frokost
14:00 Vi fordeler os på de forskellige opgaver
15:30 kaffe
17:00 Aftensmad
18:00 Tak for i dag

Tilmelding (til måltider) senest d. 11.8. Skriv dig meget på en eller flere arbejdsopgave på forhånd, så vi ved hvor mange vi bliver og hvilke forberedelser der skal gøres.

Efter en lang coronapause starter vi Bibel-og bønneskolen op igen d. 16. august. Alle er velkommen til at komme og være med til bibelundervisning og bøn. Der bliver serveret kaffe og kage i løbet af aftnen. Vel mødt
VI vil gerne markere at Michael Kaarby stopper som kirkens ledende præst efter seks år i denne rolle. Alle er velkommen til at deltage og alle er velkommen til at blive os spise fælles samskudsbuffet efterfølgende.
Kom til en gigantisk legedag for børn og teenagere, hvor der vil være over 60 forskellige aktiviteter – heriblandt High Jumper, Rodeotyr, Gladiator-bane, Virtual Reality, Trafikskole, Brandvæsnets Lift, Ansigtsmaling, Hestevognskørsel, Waterballs, Zorb Ball, Segboards, Bumber Balls, Hoppeborge, Sumobrydning, Tatoveringer, Menneske Bordfodbold, Det muntre køkken, Skattejegt med detektorer, Laser Tag, Ponyridning, Boldeland, Racerspil, Fodbolddart, Ballondyr, Fald-i-vand-maskine, El-løbehjul, Tumle-område, Guldgravning, Café og meget mere.Hvor?Dagen finder sted på Lille Torv i Rønne - samt i Stålegade, Klokkegade, Østervoldgade, Missionskirken & Baptistkirken, og er GRATIS FOR ALLE!!
 
Infostanderne, hvor der kan fås deltagerarmbånd, er åbne fra kl 12.45 // Arrangementet sluttes af med en kæmpe vandkamp kl 17.00
Arrangeret af klubberne:
Minimax, Supermax & J-Way // Missions-, Baptist- & Pinsekirken
Gudstjenester i august

Søndag d. 1. august kl 10:30 Cindy Mogensen prædiker
Søndag d. 8. august kl 10:30 Michael Kaarby prædiker
Søndag d. 15. august kl 10:30 Simon Pedersen prædiker
Søndag d. 22. august kl 10:30 Michael Kaarby prædiker
Søndag d. 29. august kl 10:30 Lone Møller-Hansen prædiker
Hvis du vil vide hvad der ellers sker i Pinsekirken Bornholm, kan du gå ind på vores hjemmeside, hvor der er en detaljeret kalender:
https://pinsekirken-bornholm.dk/kalender
Du kan også lytte til prædikener eller webradio og generelt orientere dig om kirken.
Copyright © 2021 Pinsekirken Bornholm, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp